Datainformeret kvalitetsudvikling i Svendborg Kommune

Netop den stigende kompleksitet i skolens dannelsesopgave og lærernes undervisningsopgave er udgangspunkt for et fælles ledelsesgrundlag for skoleledelse i Svendborg Kommune. En styrkebaseret ledelse og elevcentreret datainformeret ledelse er afsættet for, at skolelederen underbygger fremdriften i de mange forpligtende fællesskaber.

2. Datainformeret kvalitetsudvikling

Datainformeret arbejde kan styrke elevernes læring og trivsel, hvis informationerne bruges som grundlag for pædagogisk udvikling. I Svendborg skoleafdeling arbejder man med at lade forskellige former for data systematisere det pædagogiske forbedringsarbejde i folkeskolen. Der er særlig to centrale spørgsmål, som er interessante: hvad og hvorfor, hvor spørgsmålet om hvad primært undersøges gennem kvantitative data – og hvor spørgsmålet om hvorfor primært undersøges gennem kvalitative data.

Data analyseres og anvendes til at informere og kvalificere forbedringsarbejdet i praksis i de professionelle læringsfællesskaber på alle niveauer i styringskæden. Gennem de professionelle læringsfællesskaber, der foregår i forskellige fora, forsøger man at opstille hypoteser for intelligent problemløsning.

Hvornår er noget intelligent? Det er netop det, som evidens ikke alene kan svare på, men som kompetente professionelle er i stand til at afgøre. Derfor går evidens og professionel dømmekraft hånd i hånd, når Skoleafdelingen løbende indgår i dialog med skolerne om de mange data som udgangspunkt for både kvalitetsudvikling og status over for dels styringskæden og dels offentligheden. 

Skoleområdets møde- og støttestrukturer formes i højere og højere grad, så det er muligt at arbejde ud fra en Whole System Approach i analyse, refleksion og sidenhen i opgaveløsning – dvs., at aktører kender og forstår data på alle niveauer:

• Teamniveau (skole)                                                                 
• Ressourcepersonniveau (skole og forvaltning)
• Ledelsesniveau (skole og forvaltning)
• Politikerniveau (Udvalget for Børn og Unge samt forældrebestyrelser)

Whole System Approach skal i Svendborg skoleafdeling forstås som et systematisk og kontinuerlig fokus på at opbygge medarbejderes professionelle kapacitet og de organisatoriske understøttende strukturer. Dette skal til for, at aktører på alle niveauer af skoleområdet kan løfte kerneopgaven og de fastsatte nationale og kommunale mål, der fungerer som pejlemærker og succeskriterier for den ønskede progression.

3. Støttestrukturen

For at kunne realisere visionen om en datainformeret kvalitetsudvikling med det mål at styrke elevernes læring og trivsel, har man i Svendborg opbygget støttestrukturer på alle niveauer. Formen bygger på dialogbaseret kvalitetsudvikling.

• Byrådet: Til at understøtte byrådets tilsynsforpligtigelse udarbejdes tre rapporter. Der gennemføres endvidere et temamøde for Byrådet, og dialogmøder med skoler og ungdomsuddannelserne er centrale i kvalitetsudviklingen for det politiske niveau.
• Progressionsrapporten, Ungerapporten og Faktarapporten – der for den enkelte skole og for kommunen som helhed giver et samlet overblik over skolernes egne fremtidsmål for kvalitet og bidrager til at kunne se udviklingen frem mod givne fastsatte mål.
• Temamøde for Byrådet – der (i lige kalenderår) sikrer Byrådets tilsyn med folkeskolen i et dialogisk perspektiv. Deltagerne er Byrådets medlemmer samt to forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser og skoleledere fra hver skole, PPR, Elevforum, repræsentanter fra DLF og BUPL. Her drøftes tillige kommunens vision for læring og dannelse og skolernes udfoldelse heraf.
• Dialogmøde for skoleområdet – tværgående mellem skoler og politisk niveau (4 gange årligt) skoleleder fra alle skoler, 2 forældrerepræsentanter fra alle skolebestyrelser, Udvalget for Børn og Unge, skolechef og direktør for Børn og Unge og eventuelle gæster.
• Dialogmøde for Ungerapport – (i ulige kalenderår) tværgående mellem skoler, ungdomsuddannelser, Ungdommens Uddannelsesvejledning og politisk niveau, skoleleder fra alle skoler, 2 forældrerepræsentanter fra alle skolebestyrelser, Udvalget for Børn og Unge, skolechef og direktør for Børn og Unge, området for Familie og Uddannelse, Elevforum, ledelsesrepræsentanter fra ungdomsuddannelserne, UU, PPR.

3.1. Støttestrukturen for kvalitetsudviklingen i skolevæsenet

Støttestrukturen for skolerne omfatter en række forskellige datainformerede møder mellem forvaltningsledelsen, centrale nøglepersoner og skolelederne.

Nedenstående giver et billede af, hvordan mødestrukturen er opbygget i skoleafdelingen i Svendborg Kommune:

• Skoleledermøder – tværgående mellem skoler og forvaltning (ugentlige møder – 3 møder drift og koordinering og 1 temamøde pr. måned) Alle 13 skoleledere, skolechef, PPR-leder, afdelingsleder, konsulenter og gæster.
• Læringsdage – tværgående mellem skoler og forvaltning (3 gange årligt – datainformerede temaer) Alle 13 skoler: ressourcepersoner, ledelser, skolechef, PPR og konsulenter.
• Temamøder – tværgående mellem skoler og forvaltning (5 gange årligt – datainformerede temaer) Alle 13 skoler: ledelser, skolechef, PPR og konsulenter.
• Dialogmøder – tværgående mellem skoler og politisk niveau (4 gange årligt) skoleleder fra alle skoler, 2 forældrerepræsentanter fra alle skolebestyrelser, Udvalg for Børn og Unge samt skolechef og direktør.
• Analyseseminarer – hvor flere interessenter er nysgerrige på samme læringsproblem på samme tid i et professionelt læringsfællesskab. Analyseseminarerne afvikles på tværs af to skoler inkl. relevante interessenter som en øvebane for at arbejde med koblingen mellem data og dagligdag.
• Netværksmøder – faglige tværgående fora mellem skoler (4 møder årligt), udvalgte ressourcepersoner og ledelsesrepræsentanter.
• Udfordringsmøder – hvor PPR-leder og to skolekonsulenter inviteres på skoleturne for sammen at udfordre den enkelte skoles analyse af forskellige datasæt og rådgive ledelsen på strategisk niveau såvel som i forhold til konkrete tiltag på elev- og klasseniveau. Der arbejdes med udgangspunkt i følgende datamateriale:

1. Kortlægningsdata fra Program for Læringsledelse – data fra alle elever, forældre, lærer, pædagoger og ledelser på Svendborgs Kommunes folkeskoler.
2. Den nationale trivselsmåling – alle elever i Svendborg Kommunes folkeskoler
3. De nationale obligatoriske test på den aktuelle folkeskole indenfor de testrelaterede årgange det pågældende år.
4. Afgangsprøver – alle elever i 9. og 10. klasse.
5. CEPOS-tal (Center for Politiske Studier) – socioøkonomiske tal – måler på skolernes løfteevne.
6. Henvisningsmønster til PPR – henstillingsårsager til PPR.
7. Overgangsdata – børnene i dagtilbud på vej til skolen

3.2. Skoleafdelingens datasystematik

Til at understøtte skoleafdelingens egen datasystematik afholdes møder med forskellige centrale dataleverandører.

• Kvartalsseminarer – foregår på forvaltningsniveau.
• ”Dataleverandører” (fra skoleafdeling, økonomiafdeling, PPR, HR mv.) præsenterer udvalgte datasæt, der er relevante for at analysere og forstå eksisterende data i det pågældende kvartal. På disse seminarer systematiserer, undersøger og videndeler forvaltningen om skoledrift og -udvikling til gavn for en mere helhedsorienteret ledelsesinformation til chefniveau.

4. Progressionsrapporten – et kvalitetsredskab

Svendborg Kommune har erstattet den traditionelle kvalitetsrapport med en Progressionsrapport. Formålet med Progressionsrapporten er at kvalificere datainformeret ledelse af kvalitetsudviklingen af skolesystemet.

Progressionsrapporten er et nyt dynamisk og databaseret værktøj, som dels understøtter Byrådets tilsyn med Svendborg Kommunes folkeskoler, og dels understøtter et kontinuerlig kvalitetsarbejde i Svendborg skolevæsen. Værktøjet er udarbejdet med henblik på – så vidt det er muligt – at sætte mål med mening og at måle med mening.

Hvor kvalitetsrapporten gør status retrospektivt på det foregående skoleår, så er Progressionsrapporten med delrapporter et dynamisk værktøj, hvor det er muligt at redigere løbende i takt med, at relevante data bliver tilgængelige. Det kan eksempelvis være den nationale trivselsmåling, afgangsprøver, og hvordan skolerne placerer sig i de nationale test. Der er indberetning en gang årligt i november måned for at sikre, at alle skoler ajourfører deres individuelle rapporter og dermed bidrager til den samlede kommunale Progressionsrapport.

• Progressionsrapporten med delrapporter består af målområder, der er operationaliseret med henblik på, at skoleafdelingen og folkeskolerne i Svendborg Kommune kan arbejde videninformeret med målfastsættelse i forhold til kvalitetsudvikling og den videre realisering af folkeskolereformen.
• De kommunalt fastsatte mål kan årligt revideres af Udvalget for Børn og Unge, når Progressionsrapporten med Delrapporter fremlægges.
• Den er udformet som regneark med alle kommunens skoler og indeholder lokale og nationale mål for skoleudvikling, forventet mål og det opnåede resultat for disse mål. Herudover indeholder rapporten skolernes samlede fremadrettede progressionsmål.
• Den er opbygget på baggrund af skoleark, hvor hver skole opgør statustal og progressionsmåltal for egen organisation samt bemærkninger og strategiske overvejelser.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Kathrine Spanggaard Hagsten og Gitte Miller Balslev begge Svendborg Kommune og Mai-Britt Herløv Petersen.