Artikel

Tilgange til undervisningen i kristendomskundskab - find din favorit

Hvad er egentlig religion? Forskellige svar på det spørgsmål giver forskellige tilgange til undervisningen.  Forskellige tilgange har forskellige greb. Denne artikel præsenterer nogle af de vigtigste tilgange.

At undervisning i religion kan bidrage til større forståelse hos eleverne af både dem selv, andre, samfundet og historien, er de fleste nok enige om. Men der er forskellige bud på, hvordan forståelsen opstår, og hvad den bør indeholde.

Mange mener, at faget skal give eleverne et rum at reflektere over livet i, eksistentielt, etisk og religiøst. For dem er samtale og undren vigtigst. Andre fremhæver, at faget åbner for en fælles kultur-bagage, så de fokuserer på ’kulturens koder’. For nogle kan faget synliggøre religiøse minoriteter, der ellers let ’forsvinder’ fra den fælles radar, og de fleste lægger vægt på, at religion også skal ses med videnskabelige briller, fordi det er en væsentlig måde at håndtere viden på i den vestlige kulturkreds.

Der kan ikke gives et færdigt og skræddersyet svar på alt det, som religion rummer. Det betyder dog ikke, at religion er hvad som helst - og det betyder heller ikke, at undervisningen kan være hvad som helst.

At det ikke er muligt at få endegyldige svar, kunne jo siges om alle livets forhold, eller for den sags skyld alle skolens fag. Men religionsfaget er med til at åbne verden i den forstand, at det giver mulighed for at drøfte eksempelvis: ’Hvad er egentlig sandhed? Hvad er forholdet mellem tro og viden? Hvordan håndterer vi uenigheder om det? Hvad har andre mennesker tænkt om det, i dag og gennem tiden? Hvad tænker jeg selv om det?’ 

Derfor skal de mange faglige tilgange i faget kristendomskundskab ikke ses som mangel på systematik, men som et tilvalg af pluralisme, og et udtryk for at et nuanceret sprog for verden skaber nuancerede forståelser, uanset fagsyn.
 

Fagets tradition

Skal eleverne lære om religion, eller skal de lære af religion? I kristendomskundskab skal de begge dele. Dannelsen står traditionelt meget stærkt i faget. Det er derfor, Livsfilosofi & etik står så centralt. Livsfilosofi og etik handler om fælles drøftelser af værdier og tanker om livets store spørgsmål, som kan bane vejen for livsmod og mening. Faget giver således et sprog, som eleverne kan bruge om tanker, følelser, meninger og holdninger i deres eget liv og forståelse af verden. De kan altså lære af religionen.

Men der er samtidig en stærk tradition for en fagcentreret tilgang med vægt på viden om kristendommen og andre religioner ud fra en mere systematisk og videnskabelig tilgang. Også her får eleverne et sprog, som kan bruges til at forstå verden med. De kan altså lære om religionen ud fra tanken om, at kendskab til kulturen er en forudsætning for at kunne navigere frit i den.

Begge traditioner vil klæde eleverne på til at blive frie mennesker, der kan tage personlig stilling, udvise medansvar og handle i et demokratisk samfund.

Nedenfor ses en oversigt over udvalgte tilgange samt forslag til emner, der delvis uddybes i inspirationslisten i slutningen af artiklen. Nogle tilgange er slået sammen, og de fleste overlapper.

 

Historisk-kritisk eller religionsvidenskabelig tilgang

Religion forstås bedst i et videnskabeligt lys. Det betyder, at der stilles kritiske spørgsmål, sammenlignes og analyseres ud fra eksempelvis arkæologisk, historisk eller samfundsmæssig viden. Denne tilgang har fokus på historisk korrekt datering af skrifter, begivenheder, fortællinger og genstande.

Velegnet til emner som: Religioners oprindelse og Religioners samtidshistorie.

  • Indskoling: Fokus på bibelens opbygning i forskellige bøger. Jesu historiske liv og samtid.
     
  • Mellemtrin: På opdagelse i år 0: Samfundet på Jesu tid som baggrund for at forstå hans henrettelse. Fokus på eksempelvis farisæere, zeloter og romere, men også familieliv, klima og religion. Eleverne kan deles i grupper, der arbejder med hver sit underemne.
     
  • Udskoling: Jesu sidste ord: Eleverne kan sammenligne tre evangeliers korsord, forskelle og ligheder. Derefter kan de vælge et og finde et billede, som udtrykker dette, og forklare deres valg.

 

Fænomenologisk-hermeneutisk tilgang

Religion forstås bedst som et eksistentielt ressourcerum. Fortællinger, symboler og forestillinger hjælper eleverne til at reflektere over livet. Denne tilgang lægger vægt på en dialogisk, spørgende form, som udfordrer elevernes selvforståelse. Derfor er der vægt på tillid, undren, åbenhed, stilhed og koncentration.

Velegnet til emner som: Liv, død, glæde, venskab, mening, lidelse, håb, retfærdighed og skyld.

Eksemplerne herunder tager udgangspunkt i filosofi med børn:

  • Indskoling:  Filosofisk cirkel om spørgsmålet: Hvad er frihed? En pude går på skift til taleren.
     
  • Mellemtrin: Filosofisk samtale efter Skt. Benedikts’ metode: Hvad er frihed? Et kort uddrag af filmen ”Du og jeg” kan være udgangspunkt for videre samtale.
     
  • Udskoling: Filosofisk samtale efter Skt. Sokrates’ metode: Hvad er frihed? Der kan startes med 3½ min. film om Platon, hvorefter dagens filosofiske spørgsmål kan stilles i en fælles gruppe.

 

Narrativ tilgang

Religion forstås bedst, når den fortælles. Fortælling er umiddelbart medrivende og let at identificere sig med. Vægten ligger på at opbygge et fortælleunivers med fokus på myter og fortællingers forløb for bagefter at samtale om deres betydning. Indlevelse og fantasi er vigtigt.

Velegnet til emner som: Syndefaldet, Kain & Abel, Legender om Buddhas liv, Fortællinger fra Muhammeds liv og Fortællinger om nordiske guder som Loke og Frej.

  • Indskoling: Klassisk bibelfortælling eller højtlæsning ud fra en børnebibel.
     
  • Mellemtrin:  At læse eller lytte til kristendommens samlede fortælling fra skabelsen og fremefter. Eleverne kan på en rulle tapet udfylde hver sin del af en samlet fortælling med fokus på, hvordan de enkelte stykker føjer sig til hinanden.
     
  • Udskoling: Bibelhistorie fortalt som japansk tegneserie, eksempelvis Manga Messias, med fokus på at læse og overveje mangategningernes tolkning. Hver elev kan vælge en biperson fra tegneserien og skabe et portræt af vedkommende i en typisk situation. Bagefter kan de genfortælle hver sin lille bid af historien. Det kan overvejes, hvad den enkelte person bidrager med i den samlede fortælling.

 

Fænomenologisk-komparativ tilgang

Religion forstås bedst, når der er noget at sammenligne med. En videnskabelig sammenligning af forskellige religioner, eller måske grene af den samme religion, skaber overblik. Fokus kan i denne metode være på sammenligning af ritualer, symboler, fortællinger, religiøs påklædning eller rekvisitter. Der kan også fokuseres på sammenlignelige strukturer, såsom samværsformer, religiøse autoriteter eller bygninger.

Velegnet til emner som: Islams og kristendommens Jesus, Bryllup i forskellige religioner, Dom ifølge Koranen og Det nye Testamente eller Vand som symbol i jødedom, kristendom og hinduisme.

  • Indskoling: Sammenligning et folkekirkeligt og et katolsk kirkerum med fokus på både ligheder og forskelle.
     
  • Mellemtrin: Fastepraksis i religionerne kan sammenlignes. Eleverne kan også lave interviews med troende, der faster, og derefter klippe det sammen til en kortfilm om emnet.
     
  • Udskoling: Ung og tro: Interview med unge troende, eventuelt ud fra en case (se inspirationsliste), hvor forskelle og ligheder diskuteres. Eller brug de 7 aspekter af religion i Ninian Smarts model til at undersøge, om elevernes egne, ikke-religiøse fællesskaber kan have elementer af religion, for eksempel et online community, en rideklub, en sportsforening eller et rollespilsfællesskab.

 

Religionssociologisk tilgang

Religion forstås bedst, når man har tallene. Inspireret af samfundsfag undersøger denne tilgang eksempelvis forskellige religioners udbredelse, menneskers religiøse holdninger, viden eller aktiviteter. Det kan ske via statistikker eller feltarbejde, hvor eleverne laver spørgeskemaer eller interviews, og der er ofte med fokus på nutiden. Metoden lægger altså vægt på indsamling af data om sociale og økonomiske strukturer bag religioners opståen og udvikling.

Velegnet til emner som: Religiøse fænomener i lokalområdet, At be- eller afkræfte opstillede teser om, hvad folk tror på, Kristendom globalt eller i Europa i dag og Indisk hinduisme.

  • Indskoling: Optælling af sogne i Danmark. Interview med præsten om eksempelvis antal og typer af kirkelige handlinger.
     
  • Mellemtrin: Projektarbejde om kirken som arbejdsplads: Research og interview med kordegn, graver, menighedsrådsformand, præst, organist og måske provst eller biskop.
     
  • Udskoling: Projekt om global religion: Hvor store er religionerne, målt på medlemmer og geografi? Globalisering, migration og mission som mulige forklaringer? Interview med mennesker, der er migreret af religiøse årsager.

 

Æstetisk tilgang

Religion forstås bedst gennem sanser og fornemmelse. Denne tilgang ønsker at skabe et nærvær, eksempelvis ved at lytte til musik, være i rum, røre ved tøj, smage på mad, synge, opføre drama, forme i ler, opleve kunst, male, danse, forundres, falde i staver. I denne tilgang arbejdes bevidst mindre målrettet og videnskabeligt, måske endda intuitivt.

Velegnet til emner som: Middelalderen (gregoriansk sang, kirkerum, munkekutter), Salmer ellerTegneserie: ”Historien om Job”.

  • Indskoling: En genstand kan stilles på et bord, måske en tube mayonnaise eller et cykelhjul: Samtale om dens egenskaber og hvilke tanker og erindringer, den fremkalder. Læs en central bibelfortælling højt og drøft ’sammenhængen’. Overvej til sidst, hvad fortælleren ville, og om ’denne genstand’ kunne optræde i fortællingen; Hvorfor, hvorfor ikke?
     
  • Mellemtrin: Forskellige musiktraditioner i jødedom, kristendom og islam. Kreativ bearbejdning af salmen ”Op al den ting” til en tegnefilm eller prøv at synge en salme i Brugsen, i en kirke og i en skov og fornem og sæt ord på forskellen.
     
  • Udskoling: En historisk byvandring, hvor grupper har ansvar for at præsentere hver sit kirkehistoriske sted som en kirke, et slot/en borg, et torv, en skulptur eller et monument, eller en byvandring med besøg i nutidige religiøse huse/steder. Hvert sted kan præsenteres med et relevant musikstykke.

 

Biografisk tilgang

Religion forstås bedst gennem rigtige menneskers liv. Denne metode kan have fokus på historiske nøglepersoner, der både har haft et spændende liv, har haft betydning i historien og er blevet et spejl på historiske begivenheder. Begrebet tro bliver erfaringsnært og vedkommende, fordi det jo altid er nogens tro, som påvirkes af deres livs oplevelser.

Velegnet til emner som: Ansgar (kristendommens indførelse i Danmark), Luther (reformationen), Sokrates (det antikke Grækenland), Hildegard af Bingen (middelalderens tro og kvinders forhold), Muhammed (islams opståen). Også velegnet til mere fiktive personer som Buddha og den gammeltestamentlige konge David.

  • Indskoling: Fortælling eller højtlæsning om centrale eller perifere personers oplevelser og fokus på, hvordan oplevelserne påvirkede personerne, for eksempel Noas søn Jafets oplevelser med syndfloden.
     
  • Mellemtrin: Historieskrivning. Eleverne kan vælge en person fra bibelen og skrive en historie, som om de er denne person.
     
  • Udskoling: Undersøgelse af personer, eksempelvis hvordan Ansgars og Luthers oplevelser formede deres tro og liv. Eller hvordan skuespiller Bodil Jørgensens oplevelser har formet hendes tro og liv.

 

Inspiration

Læs også om kritisk tænkning i faget kristendomskundskab i artiklen: At finde sin egen plads i verden

Læs mere i faghæftet for kristendomskundskab

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af lektor Marianne Vihøj, UCL.

unpublished

Inspiration og litteraturliste


Historisk-kritisk eller religionsvidenskabelig tilgang:

Hyldahl, N. (1996), Evangelierne synoptisk opstillet. Bibelselskabet

Røggild, I., 2011, Bibelguide, Bibelselskabets Forlag (eksempelvis afsnittet ”Tiden omkring år 0”)

Fænomenologisk-hermeneutisk tilgang:

Brenifier, O. (2013). Hvad tænker du om frihed? Forlaget Mindspace

Skt. Benedikts’ metode og Skt. Sokrates’ metode (i Larsen 2013, s. 104-8)

Film om Platon: Ramsey, M. (2007). The Cave: An Adaptation of Plato's Allegory in Clay, Bullhead Entertainment 2007, 3½ min., på:

Narrativ tilgang:

Madsen, H.K. & Rydahl, J. (2010). Den røde tråd i Biblen, Bibelselskabets Forlag (serie)

Manga Messias (Kumai, H., 2009). Bibelselskabets Forlag (serie m. 5 i alt + undervisningsvejledning v. Nørhøj, H. 2012)

Møllehave, J. (2016) Børnebibelen

Reuter, B. (2012), Bogen. Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter, Bibelselskabets Forlag

Fænomenologisk-komparativ tilgang:

Dybdahl, R. (2008), Religion i øjenhøjde. Gyldendal (Unge troende fortæller om deres tro)

Faste i religionerne: Christensen, N (2010). De 10 vigtigste ting om kristen faste, Kristendom.dk. (13.2.10)

Frisk, Kr. (2010). Sådan faster man i verdens største religioner, Religion.dk (15.2.10) 

Islams og kristendommens Jesus (se eksempelvis Bibelguide, s. 75f., Røggild, I (2013))

Religionssociologisk tilgang:

Mortensen, V. (2012). Hvorfor vokser kristendommen i Kina? Artikel i Kristeligt Dagblad 30.10.12, 

Æstetisk tilgang:

Jørgensen, M.B., Baastrup, T. (2010), Bibelen i boksen, Bibelselskabets Forlag (serie + uv.-vejl.)

Madsen, P. (1999). Historien om Job, Det Danske Bibelselskab (tegneserie)

Salmer: Få akkompagnement på dendanskesalmebogonline.dk 

Biografisk tilgang:

Bibelselskabet.dk: Bibelens personer (14.11.19)

Rasmussen, N.K. (2017) Bodil Jørgensen: I min yndlingsmusik kan man høre folk hoste, Dr.dk (09.12.2019)

Reuter, B. (2018) Noa, Bibelselskabets Forlag (rigt illustreret af Kamilla Wichmann)

Sørensen, B.B. (2009) Ansgar og Martin Luther - to kirkehistoriske profiler, Alinea 


Christensen, B.C. (2014). Skal dit barn være god til videnskab, så lær det om Jesu mirakler. På Videnskab.dk (hentet 28.11.19): til historisk-kritisk eller religionsvidenskabelig tilgang.

Højsgaard, M.T., Iversen, H.R. (2013). Danskernes tro anno 2013, Københavns Universitet. til religionssociologisk tilgang.

Jørgensen, M.B., Baastrup, T. (2010) Bibelen i boksen - elevbog + undervisningsvejledning, Bibelselskabets Forlag, til æstetisk tilgang.

Jørgensen, M.B., Baastrup, T. (2013) Brevet i boksen - elevbog + undervisningsvejledning, Bibelselskabets Forlag, Især til livsfilosofi & etik /til æstetisk tilgang

Larsen, M.H. (2013). Praktisk filosofi med børn, Akademisk Forlag. til fænomenologisk-hermeneutisk tilgang

Madsen, H.K. og Rydahl, J. (2010) Den røde tråd i Biblen - undervisningsvejledning, Bibelselskabets Forlag. til fænomenologisk-hermeneutisk tilgang

Nørhøj, Henning (2012), Manga Messias og Metamorfose - undervisningsvejledning, Bibelselskabets Forlag. til narrativ tilgang

Pasborg, L. (1994) Du og jeg - fire børn og filosofi, film, 28 min., på filmcentralen.dk. til fænomenologisk-hermeneutisk tilgang

Røgild, I (2011), Bibelguide, Bibelselskabets Forlag. til historisk-kritisk eller religionsvidenskabelig tilgang

Røgild, I. (2012) Den røde tråd i kristendommens historie - undervisningsvejledning, Bibelselskabets Forlag. til fænomenologisk-hermeneutisk tilgang

Schweitzer, F. (2018), Barnets ret til religion, Eksistensen. til fænomenologisk-hermeneutisk tilgang

Sørensen, B.B. (2013). Birgitta af Vadstena, Alfa. til biografisk tilgang

Sørensen, B.B. (2008). Benedikt af Nursia og reglen der formede Vestens klostervæsen, Alfa. til biografisk tilgang


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.