Artikel

Evaluering og feedback i kristendomskundskab

Hvordan kan evaluering og formativ feedback tænkes ind i undervisningen kristendomskundskab? Denne artikel giver konkret inspiration til, hvordan feedback i kristendomskundskab kan gribes an.

Faget kristendomskundskab er kendetegnet ved, at eleverne på den ene side skal tilegne sig viden og færdigheder. På den anden side er det også et dannelsesfag, hvor eleverne ifølge fagformålet for kristendomskundskab skal bruge den tilegnede viden og færdigheder til at forstå og forholde sig, tage personligt stilling og medansvar og handle. Etik, livsopfattelser og religion er emner, der altid kan diskuteres. Det har betydning for tilgangen til feedback og evaluering i faget.

 

Formativ og summativ feedback

Formativ feedback er løbende tilbagemeldinger undervejs i et forløb. Denne feedback har til formål, at eleverne og læreren i fællesskab finder vejen til at nå målene for undervisningen. Det kræver:

  • Tydelige mål: at eleverne forstår, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem.
  • Klare kriterier: at eleverne får feedback på kvaliteten af deres arbejde og vejledning i, hvordan de kan forbedre sig.
  • Fokuseret feedback: at eleverne involveres i egen læring, blandt andet ved at vurdere deres egen læring og proces. 

Den summative feedback gives til sidst i et forløb og er en samlet vurdering af, om målene er nået. Den summative feedback bliver formativ i længden, da enhver form for feedback kun giver mening, hvis den har betydning for elevenes læring fremover.

 

Opmærksomhedspunkter i kristendomskundskabsundervisningen

I faget kristendomskundskab er det vigtigt at være opmærksom på, at det ofte er nogens religion eller livsopfattelse og værdier, eleverne er kritiske i forhold til. Det er derfor vigtigt at understrege, at det ikke er det enkelte menneske, dets tro og værdier, der gives feedback eller evalueres på. Der skal derimod gives feedback i forhold til opgaveniveau, procesniveau og selvreguleringsniveauet. Det beskrives nærmere nedenfor.

 

Formativ evaluering i kristendom

Formålet med formativ evaluering er at reducere afstanden mellem elevernes aktuelle ståsted og målet. Effektiv formativ evaluering besvarer tre spørgsmål:

  • Feed-up - hvor skal jeg hen?
  • Feedback - hvordan klarer jeg mig?
  • Feed forward - hvor skal jeg hen herfra, og hvordan kommer jeg videre?

De tre spørgsmål kan stilles i forhold til forskellige niveauer. Spørgsmålene kan stilles til:

  • Opgaveniveauet -  hvor godt er opgaven forstået? Respons skal på dette niveau fokusere på opgavens løsning og vejlede om form og indhold. Det er en forudsætning, at opgaven er helt tydelig for eleverne, hvis læreren skal give feedback på opgaveniveauet.
  • Procesniveauet – på dette niveau kan respons tage afsæt i spørgsmål som: Hvordan kan eleverne gribe opgaven an? Hvilken proces kan understøtte det?
  • Selvreguleringsniveauet – respons gives på dette niveau i forhold til lærings- og opgaveløsningsprocessen.
  • Det personlige niveau – her gives respons i forhold til eleverne selv. Det vil sige ros og ris, der ikke er knyttet til opgaven.

 

Eksempler på feedback og evaluering

Feedback må ikke blive en mekanisk størrelse, der altid passer ind i et mål og et skema. Omvendt er det vigtigt, at eleverne ved, hvad der gives feedback på. Derfor er dialogen central i udviklingen af et sprog om elevernes læringsproces. Herunder gives eksempler på arbejdet med feedback og evaluering i indskoling og udskoling:

Indskoling: Færdigheds- og vidensområdet Kristne grundbegreber.
Målet er, at eleverne kan forklare og bruge enkelte kristne grundbegreber. Det er tanken, at eleverne er præsenteret for begreberne og er med til at sætte kriterierne for, hvornår målet er nået.  Lad gerne kriterierne være dynamiske. Det kunne være kriterier som disse, her sat i et skema, som eleverne kan bruge, når de modtager og giver feedback:

Kriterier

Skal prøves igen fordi…

Godt på vej fordi…

På plads

Kan tegne begrebet 

 

 

 

 

Kan forklare begrebet til en anden 

 

 

 

 

Kan bruge begrebet i en sætning

 

 

 

 

Udskoling: Kritisk tænkning og personlig stillingtagen
Målet er, at eleverne udvikler kompetence til at arbejde med kilder og vurdere kilders troværdighed og brugbarhed. Eleverne er med til at sætte kriterierne for, hvornår målet er nået. Lad gerne kriterierne være dynamiske. Det kunne være kriterier som disse, her sat i et skema, som eleverne kan bruge, når de modtager og giver feedback:

Kriterier

Respons

På plads

Kan forklare, hvilken kildetype det er

 

 

Ved, hvornår kilden er fra

 

 

 

Kender kildens ophav

 

 

Ved, hvad kilden ønsker at fortælle

 

 

Kan vurdere og begrunde kildens troværdighed.

 

 

Kan vurdere kildens bidrag til at belyse problemstillingen 

 

 

 

Brug eventuelt modeltekster, når I udarbejder kriterier i klassen. Modeltekster er gode og mindre gode eksempler, som eleverne forholder sig til og kan bruge til at undersøge, hvad der er med til at skabe en god tekst/ gode argumenter med mere.

De udarbejdede kriterier kan bruges løbende til elev-elev, lærer-elev feedback og refleksion over egen målopnåelse. Feedbacken kan gives ud fra de forskellige niveauer (opgave, proces, selvregulering) og de udarbejdede kriterier. Eleverne kan stille spørgsmål til hinanden ud fra kriterierne, hvor kriterierne omformuleres til spørgsmål.

Med udgangspunkt i eksemplet med kildekritik, kan eleverne stille spørgsmål som disse til hinanden:

  • Hvordan har du vurderet kildens troværdighed? 
  • Hvad kan du bruge kilden til?
  • Hvordan vil du arbejde videre med kilden?

Lærerens feedback kan også tage udgangspunkt i kriterierne, men med mere specifikke spørgsmål:

  • Du har fundet ud af, hvad kildens ophav er, hvilken betydning har det for troværdigheden?
  • Hvordan vil du formidle besvarelsen af din problemstilling gennem inddragelse af kilderne?

Der kan også arbejdes med sætningsstartere, hvis eleverne har brug for at få hjælp til at give hinanden feedback. Spørgsmålene skal tilpasses opgaven og kriterierne, eksempelvis:

  • Hvad er det, vi lærer lige nu?
  • Hvornår har vi brug for det, vi lærer nu?
  • Beskriv med dine egen ord…
  • Hvad skal du gøre nu for at løse dette problem?
  • Hvad er det samme som - og det modsatte af?
  • Kan du forklare, hvad…
  • Hvilke andre eksempler kan du finde?

 

Inspiration

Læs mere i faghæftet for kristendomskundskab

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Astrid Danielsen, pædagogisk konsulent ved CFU, UCL.


Dysthe, Olga (2010). Læringssyn og vurderingspraksis. I J. Frost et al. (red.). Evaluering i et dialogisk perspektiv (s. 39-57). København. Dansk Psykologisk Forlag.

Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

Slemmen, Trude (2012). Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.