Skoleledelse på en læringsplatform

De vanskeligheder, som danske skoler oplever med læringsplatforme, ses verden over. Udfordringer med teknologi kan blokere for meningsfuld brug af læringsplatforme.

Samtidigt viser vores læsning af international forskningslitteratur, at hvis læringsplatforme bruges til at understøtte lærerens pædagogiske ideer, skaber de forbedringer for både læreres arbejde og elevers læring.

Men det er vigtigt, at læringsplatformen understøtter de enkelte medarbejderes pædagogiske ideer og hensigter. Læringsplatformen er samtidig en samarbejdsteknologi, der kun kommer til at virke godt, hvis der er klare rammer og en vis enighed i fx et team om, hvordan den bruges.

Brug læringsplatformen til at understøtte det I vil som pædagogisk personale og som skole.

Konflikten for skolelederen er altså, at platformen på den ene side skal give værdi til den enkeltes praksis og på den anden side kræver øget samarbejde. Samtidigt er der stærke holdninger til platforme blandt det pædagogiske personale, blandt andet fordi platformen kan blive tilskrevet pædagogiske intentioner, som ikke deles af personalet. Af alle disse grunde er det vigtigt at bringe arbejdet med platformen i trit med det pædagogiske personales ønsker for deres undervisning. 

Sæt dig ind i, hvordan man arbejder med en læringsplatform

Læringsplatformene ændrer på det pædagogiske personales arbejdssituation. Det er vigtigt, at skoleledelsen ikke frakobles detaljerne i dette arbejde.

Overfladisk kendskab til platformens funktioner gør det svært at forstå de vanskeligheder, som det pædagogiske personale står i. Desuden vil det efterlade ledelsen uden mulighed for at bidrage til udvikling af lokale brugsmåder for platformen, fordi man simpelthen ikke ved nok om detaljerne til at bidrage til problemløsning.   

Mangel på viden om platformen forfladiger og svækker dialogen omkring brugen af den.

Platformen skaber nye muligheder for, hvordan undervisning kan planlægges, gennemføres og evalueres, og dermed også nye betingelser for det pædagogiske personales centrale arbejdsopgaver. Undervisning stiller store krav til integritet og engagement hos det pædagogiske personale. Derfor kan det være vanskeligt at arbejde under store forandringer, som det er svært at se mening i.

I brugen af platformen er det derfor vigtigt, at der både skabes muligheder for at udnytte læringsplatformene til nye praksisser, og for at det pædagogiske personale kan fastholde de arbejdsmetoder, der fungerer.

Gør det der plejer at virke - med støtte fra platformen.

Da forandringerne på nogle punkter kan være anseelige, skal der arbejdes aktivt for at bringe arbejdet med læringsplatformene i trit med det pædagogiske personales udgangspunkt. Derfor er det vigtigt at vide, hvad læringsplatformen kan og gør.

Kendskab til læringsplatformenes funktionalitet kan både skabe bedre grundlag for at forstå lærerkollegiets eventuelle bekymringer og for at træffe de rette ledelsesmæssige beslutninger.

Tag de vigtige beslutninger og giv det nødvendige frirum

At platformen skal bringes i trit med det pædagogiske personales arbejdsmetoder betyder ikke, at man skal lade være med at tage beslutninger.

Projektets resultater peger ret entydigt på, at det pædagogiske personale ønsker, at skoleledere aktivt tager stilling til, hvordan, i hvilket omfang og med hvilke formål læringsplatformene skal anvendes. Klare retningslinjer og visioner er afgørende for, at det pædagogiske personale kan se mening i at investere tid i læringsplatformen.

Platformene ændrer en række praktiske arbejdsprocesser og påvirker det didaktiske arbejde. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale er med i beslutningerne om læringsplatformen. Fælles forpligtigelser til ibrugtagning af læringsplatformene har betydning for det pædagogiske personales handlerum, og derfor skal personalets perspektiver med i udviklingen af lokale brugsstrategier.

Tydeligt lederskab er nødvendigt, men må ikke stå i modsætning til medarbejderindflydelse.

Klare visioner og retningsangivelser fra ledelsens side står dog ikke i modsætning til medarbejderindflydelse og plads til den enkelte. Manglen på tydelighed og ledelsesmæssigt mod til at vælge til og fra og angive fokus kan opleves som meget vanskeligt at navigere i for det pædagogiske personale.

Som skoleleder har man derfor en vigtig opgave med at balancere løbende inddragelse af medarbejdere i beslutninger, udvikling af visioner og evaluering af arbejdet med læringsplatformen, samt hensyntagen til medarbejdernes forskelligheder.

Af disse årsager er ejerskab til læringsplatformene ikke et nulsumsspil, hvor ledere skal omfordele ejerskab og ansvar ved samtidig selv at give afkald på det. Der er derimod behov for en skoleledelse, der både tager ansvar og ejerskab til implementering af platformene - og samtidig giver ansvar til og skaber ejerskab hos det pædagogiske personale.  

Kreditering 

Artiklen er udarbejdet af professor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet som led i projektet Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler (It i folkeskolen, der er et samarbejde mellem UVM, KL og Digitaliseringsstyrelsen). Udarbejdet af Læremiddel.dk i samarbejde med Styregruppen for It i Folkeskolen.