Redskab

Fremtidsværksted som metode til at bringe det pædagogiske personale videre med læringsplatformen

Her kan du som skoleleder læse om fremtidsværkstedet som en metode til at generere ideer til at komme videre med arbejdet med den digitale læringsplatform på skolen.

Indledning

Fremtidsværkstedet er en metode, som er afprøvet til idegenerering i forhold til brug af læringsplatforme på 15 skoler i projektet ”Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler”. Fremtidsværkstedet kan bruges overordnet til at generere idéer til arbejdet med den digitale læringsplatform på skolen. Metoden baserer sig på dialog og leder til at deltagerne får italesat deres fælles kritikpunkter og bagefter kigger konstruktivt fremad. Fremtidsværkstedet kan dermed bruges til at udvikle pædagogiske og didaktiske praksisser i et samspil mellem skolens ledelse og det pædagogiske personale i forhold til læringsplatformen. 

 

Forklaring

Kritik og kreativitet

Et fremtidsværksted starter med en kritikfase. Hver deltager får 3 minutter til at skrive 3 kritikpunkter i forhold til brug og implementering af læringsplatformen. Hvert kritikpunkt skrives på en separat seddel. Dette kan fx gøre på post-it-sedler. Hver deltager præsenterer så sine kritikpunkter for gruppen og sætter hvert kritikpunkt på en fælles planche. Herefter åbnes der for at deltagerne kan formulere flere kritikpunkter, som de måtte være kommet i tanker om undervejs. 

Så skal kritikpunkterne systematiseres og vurderes. Det foregår på den måde, at hver deltager tildeler 10 point til en eller flere af problemstillingerne, som de finder vigtigst at arbejde videre med. Dvs. at den enkelte kan give alle ti point til et punkt eller fordele sine point på flere punkter. Dermed opnår deltagerne en fælles forståelse af, hvilke emner der optager dem mest.

Efter pointgivningen skal kritikpunkterne inddeles i temaer. Det kunne fx være, at flere var optagede af noget der vedrører didaktiske aspekter af arbejdet med platformen. Disse punkter grupperes under et passende tema på en separat planche. Typisk vil man generere flere temaer.

Deltagerne organiserer sig i grupper i forhold til det tema de er mest optagede af.  

Næste skridt er en fantasifase, der går ud på at deltagerne i grupperne skal arbejde med at beskrive et positivt scenarie, hvor hvert kritikpunkt er vendt til noget positivt. I eksemplet med kritikken af, at undervisningen bliver individualiseret på platformen kunne det omformuleres til, at ”læringsplatformen understøtter kollaborative og dialogiske læreprocesser, hvor læreren løbende kan tilpasse sin vejledning til elevernes behov og forudsætninger.” I denne fase er det vigtigt, at disse positive fremtidsscenarier ikke behøver at være umiddelbart praktisk gennemførlige. Alle har lov til at formulere et urealistisk scenarie, hvor kritikken ikke er relevant fordi en forandring har overflødiggjort den. Denne fase er således en kreativ fase, hvor deltagerne bryder med deres egen vanetænkning og i stedet udtrykker visionære forslag til forandringer i forhold til, hvad der er prioriteret højest af kritiktemaerne i den foregående fase.

 

Fantasifasen

Den næste fase er fantasifasen, hvor kritiktemaerne udgør udgangspunktet for, at deltagerne får mulighed for at udforske og beskrive deres drømmescenarie. Denne fase er en kreativ fase, hvor deltagerne bryder med deres egen vanetænkning og i stedet udtrykker visionære forslag til forandringer i forhold til, hvad der er prioriteret højest af kritiktemaerne i den foregående fase.

 

Resultater

I forskningsdelrapport 2, Fremtidsværksted, brugerindflydelse og ejerskab – om at understøtte det pædagogiske personales ejerskab og fagligt pædagogiske lederskab i brug af læringsplatforme” konkluderes følgende omkring brugen af fremtidsværksted som metode:

“Med hensyn til fremtidsværkstedet som metode kan det meste af det pædagogiske
personale på tværs af alle projektskolerne, men dog ikke alle af de adspurgte skoler,
nikke genkendende til, at det at deltage i fremtidsværkstedet fik dem til at tage mere
ejerskab over den læringsplatform, som de bruger på skolen. Pædagogisk personale fra
flere skoler fremhævede, at det, at de endelig blev spurgt til deres holdninger til
platformen, gjorde, at de fandt det særligt motiverende at arbejde videre med, hvordan
platformen bedst kan bruges. Der var flere, der gav udtryk for, at de godt kunne lide
den måde, hvorpå man skulle vende de negative problemstillinger til positive løsninger.” (s.22)

Resultatet af fremtidsværkstedet udgør fundamentet for realiseringsfasen, også kaldet designworkshoppen, hvor drømmescenarierne omsættes til en realiserbar handlingsplan, som er realistisk at arbejde videre med i forhold til læringsplatformen. 

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Kasper Duus som led i projektet Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler (It i folkeskolen, der er et samarbejde mellem UVM, KL og Digitaliseringsstyrelsen). Udarbejdet af Læremiddel.dk i samarbejde med Styregruppen for It i Folkeskolen.


Fremtidsværkstedet er en metode, som kan bruges til at generere idéer til arbejdet med den digitale læringsplatform på skolen. Metoden baserer sig på dialog og leder til, at deltagerne får italesat deres fælles kritikpunkter og bagefter kigger konstruktivt fremad. Fremtidsværkstedet kan dermed bruges til at udvikle pædagogiske og didaktiske praksisser i et samspil med mellem skolens ledelse og det pædagogiske personale i forhold til læringsplatformen.

Kritikfase, fantasifase og realiseringsfase

  • Hver deltager skriver 3 kritikpunkter i forhold til brug og implementering af læringsplatformen
  • Præsentation og samling af kritikpunkter
  • Systematisering og vurdering af produkter 
  • Tildeling af mellem 1 og 10 point til de indsamlede problemstillinger
  • Kritikpunkterne inddeles i temaer
  • Vend kritikpunkterne til positive scenarier (visionært fremfor vanetænkning)
  • Udarbejdelse af handleplan (Designværksted)

Siden er opdateret 15. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.