Kan det nu passe?

Gennem lege og fælles refleksionsøvelser får eleverne den erfaring, at det er vigtig at forholde sig aktivt til informationer.

I det tværgående tema IT og medier kan man under elevposition 1 læse at: “Det er (...) vigtigt, at eleverne tilegner sig kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information knyttet til både massemedier og sociale medier.”

I dette generelle forløb til indskolingen er formålet:

• at eleverne bliver bevidste om, at de skal forholde sig kritisk til informationer.
• at eleverne får et første fælles sprog til at kunne tale om kritisk stillingtagen.
• at det bliver gjort til et fælles anliggende at forholde sig kritisk til informationer.

Forudsætninger, form og indhold

I materialet bliver læreren vejledt i, hvordan man kan rammesætte samtaler om begyndende kritisk stillingtagen og gøre refleksioner til konkrete handlinger, der kan indgå i den daglige skolehverdag.

Materialet indeholder ud over en overordnet vejledning til underviseren også bud på konkrete refleksionsspørgsmål, man kan starte med. Forløbet lægger op til, at læreren kan tilrettelægge det, så det taler ind i den aktuelle undervisningssituation.

Forløbet er baseret på en legende, dialogisk tilgang, der tager udgangspunkt i elevernes refleksioner. Det indeholder en fælles vurderingsøvelse, elevrefleksioner i mindre grupper samt en leg baseret på disse refleksioner. 

Forløbet kan køre som et selvstændigt forløb som beskrevet herunder, men kan med fordel indholdsmæssigt knyttes an til et aktuelt forløb i den daglige undervisning.

Tilrettelæggelse

Forløbet er delt i tre faser.

Forud for arbejdet med fase 1, vurderingsøvelsen Statementcirklen, kan det være en fordel at kende til tankerne bag vurderingsøvelser som metode. Ifølge John Steinberg karakteriseres en aktiv vurdering således:

• Et frivilligt valg
• Et valg blandt mange alternativer
• Et eftertænksomt valg med hensyn til konsekvenser
• Et valg, man er stolt over og glad for
• Et valg, man bekræfter for andre
• Et valg, man handler efter
• Handlinger, som gentages

I den aktuelle vurderingsøvelse Statementcirklen trænes eleverne i at forholde sig aktivt til udsagn. Øvelsen er konstrueret, så man ikke kan undlade at mene noget. Pointen er:

• at eleven bliver øvet i at stoppe op og overveje: Er jeg enig/uenig?
• at eleverne sammen øver sig i at ræsonnere sig til et udsagns validitet.

Som lærer er det væsentligt at have gjort sig overvejelser over, hvilke udsagn eleverne skal respondere på, og hvordan man bedst responderer på deres tilkendegivelser. De angivne eksempler knytter an til kritisk tænkning om de sociale medier.

I fase 2 skal eleverne arbejde med refleksionsøvelser i mindre grupper. Det anbefales, at grupperne sammensættes, så mindst én i hver gruppe er i stand til at tegne/skrive gruppens refleksioner. Tegn billeder af hhv. åbne øjne og lyttende ører.

Til fase 3 skal der bruges udsagn, hvis validitet eleverne skal vurdere. Find eksempler fra det, I aktuelt arbejder med i klassen. Det kan fx være:

• Aktuelle nyheder, der vedrører børnene
• Fagligt område i fx natur/teknologi, dansk osv.
• Konkrete eksempler fra jeres arbejde med kritisk stillingtagen

Inspiration og konkrete eksempler kan findes i materialet ‘Professor Nysgerrigs Vidensskab’ på www.søgsmart.dk.

Giv hver gruppe et ark med et grønt (sandt), et gult (i tvivl) og et rødt (falsk) signal til at markere deres vurdering.

Spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan præsenteres de enkelte faser af forløbet mest hensigtsmæssigt, så der skabes et trygt miljø omkring det at ytre sin mening?
• Ud fra hvilke kriterier skal grupperne sammensættes?
• Skal de forskellige faser køre lige efter hinanden, eller vil det være hensigtsmæssigt med fx et par dages eller en uges mellemrum? I givet fald, hvordan tages tråden op fra den ene gang til den næste?

Forløbets opbygning

Fase 1: Vurderingsøvelsen Statementcirklen

Eleverne sidder på stole i en kreds. Læreren (eller senere måske eleven) har et papir med påstande. Er eleven enig i en påstand, skal denne rejse sig op og bytte plads med en anden, som har samme synspunkt. At blive siddende i stolen kan man markere to ting: Enten er man ikke enig i synspunktet, eller at man har brug for mere betænkningstid for at kunne tage stilling. Indled med nogle ufarlige påstande for at øve metoden. For hver påstand får nogle i gruppen mulighed for at fortælle, hvorfor de gik eller blev siddende ved denne påstand.

Som introduktion til øvelsen kan underviseren samtale med klassen om spørgsmålet: Hvordan kan man vide, om noget er sandt eller falsk? Eleverne kan kort komme med deres bud. Læreren kan samle op på det og konstatere, at det er det, som eleverne skal prøve af og øve sig i.

Øvelsen går i gang. Følgende påstande kan fx bruges:

• Det er altid sjovt at se YouTube.
• Man kan blive klogere af at se YouTube.
• Det, der står i en avis, er altid rigtigt.
• De youtubere, jeg følger, bestemmer selv, hvad de vil snakke om.
• Det er altid rigtigt, hvis det er en voksen, der fortæller det.
• De billeder, man ser på Snapchat/Instagram/Facebook, viser altid, hvordan noget ser ud i virkeligheden.
• Det, man får forklaret på YouTube, kan man altid stole på.
• Man kan se på en profil, om den er ægte eller falsk.

Fase 2: Elevrefleksioner i mindre grupper

Efter legen skal eleverne i mindre grupper tale sammen om:

• Hvad skal man lægge mærke til for at se, om noget er rigtigt? (vis skilt med øjne)
• Hvad skal man lægge mærke til for at høre, om noget er rigtigt? (vis skilt med ører)

Lad eleverne både forholde sig til, hvad de kan se efter, og hvad de kan høre efter. Lad dem derefter enten fremlægge for hinanden ved at stille sig ved øjne/ører og fortælle, hvad de tænker om det, mens underviseren skriver ned, eller ved at lade eleverne tegne/skrive deres råd.

Bliv til sidst enige om fælles huskeregler – skriv dem ned eller tegn dem, og hæng op til fælles reference og/eller lav evt. små videoer med huskereglerne. Disse kan fx vises på PLC, til parallelklassen osv.

Fase 3: Kan det nu passe?

Eleverne skal nu ud fra deres huskeregler forholde sig til udsagn om et givet emne.

I små grupper hører eleverne læreren læse udsagn op –  vis dem meget gerne billede/hjemmeside etc. Giv eleverne tid til at diskutere i gruppen, om de mener, et udsagn er rigtigt, forkert, eller om de er i tvivl. Bed dem referere til klassens fælles regler.

Eleverne markerer nu med deres signalkort, hvordan de vurderer udsagnet. Lad dem sætte ord på, hvad der fik dem til at beslutte sig. Er der uenighed blandt grupperne, så lad dem bruge huskereglerne til at argumentere og sætte ord på, hvad de mangler af viden for at kunne svare mere sikkert.

Eleverne kan nu selv lave udsagn ud fra et emne, de arbejder med i klassen. Det skal altså være et emne, som eleverne har en viden om. De skal både lave sande og falske udsagn. Lad eleverne læse/fortælle for klassen, mens deres kammerater markerer med grøn/gul/rød.

Metoden kan bruges til at ’repetere’ eller arbejde med et givent emne.

Evaluering

Elevernes aktive brug og henvisning til deres fælles huskeregler kan være en del af den formative evaluering. Det kan vise, om eleverne er i stand til at drage paralleller til andre situationer, hvor det er relevant at spørge sig selv: Kan det nu passe?

Som summativ evaluering kan man fx i klassen arbejde med huskereglerne i CL-strukturen ‘quiz-og-byt’. Hver ‘regel’ får sit eget kort med ord eller tegning, og eleverne skal forklare deres kort til en skiftende makker.

En anden øvelse til at styrke sprogliggørelsen af begreberne kan være legen, hvor eleverne skal forklare det ord, der står på kortet, uden at sige selve ordet. Skriv centrale ord fra elevernes refleksioner, og brug dem.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede vurderingsøvelsen Statementcirklen, og kan metoden bruges i andre sammenhænge?
• Hvilken betydning har det for forståelsen af kritisk tænkning, at eleverne har været inddraget i hele processen og selv har formuleret/tegnet ord og begreber?
• Kan erfaringer fra denne aktivitet bruges i fremtidig planlægning ift. organisering af undervisningen?
• Hvordan kan man fortløbende arbejde mere legebaseret i undervisningen?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Rikke Egeberg, pædagogisk konsulent ved CFU Absalon, juni 2019