Digitale fodspor i et historisk perspektiv

Forløbet lægger op til, at eleverne skal være undersøgende, reflekterende og producerende.

Gennem forløbet får eleverne mulighed for at forstå og tage kontrol over de spor, de efterlader på nettet, og de bliver bevidste om, hvordan historiske fortolkninger bliver til gennem brug af fortidens spor. 

Forløbet understøtter kompetencemålene for kildearbejde og historiebrug. Eleverne på mellemtrinnet kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Eleverne i udskoling kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Forudsætninger

Forløbet forudsætter, at eleverne er bekendt med forskellige tolkninger af historiske fortællinger, og med hvordan disse bygger på spor fra fortiden. Her kan begreberne kilde, levn og beretning med fordel italesættes.

Forløbet sætter fokus på, hvordan vi alle, også eleverne selv, er historieskabte og -skabende. Der lægges op til en undersøgende tilgang til de spor, eleverne selv sætter til eftertidens fortællinger. Gennem arbejdet opnår eleverne en bevidsthed om, hvilken rolle deres egne spor spiller for fremtidens fortællinger. I en stadigt mere digital verden, vil mængden af analoge skriftlige kilder mindskes. Det får indflydelse på de kilder, som vi i fremtiden har til rådighed til at skabe fortællinger om fortiden.

Arbejdet med tolkninger af historiske fortællinger kan eventuelt understøttes af en øvelse, hvor eleverne oplever, at de ikke når frem til samme fortælling, selvom de arbejder med samme spor – fx Spadeslaget fra Rigsarkivet. I øvelsen arbejder eleverne med samme spor og skal tage stilling til, hvad der egentlig skete under Spadeslaget. De når ikke nødvendigvis frem til samme fortælling. Læreren kan derefter fortælle om, hvordan spor ikke er entydige, men bliver tolket.

Forløbet består af fire korte faser og er tænkt gennemført, hvor der er vekslen mellem enkeltarbejde, gruppearbejder og klassesamtaler.

Der er tænkt korte seancer ind, så der er et højt aktivitetsniveau.

Tilrettelæggelse

Vær opmærksom på, at forløbet rammesættes, så der ikke findes svar på de opgaver, der stilles, men at der gennem processen skabes forskellige bud, som eleverne kan skabe deres svar ud fra.

Eleverne kan være med til at sætte kriterierne for målene for forløbet, som indgår i evalueringen til sidst. Læreren præsenterer eleverne for målet med forløbet. Eleverne giver bud på, hvad de forestiller sig, man skal kunne for at nå målet. Det kan fx være “fortælle, hvad et spor er”, “forholde sig til et spor” osv. I arbejdet med kriterierne kan der med fordel indtænkes refleksioner i forhold til den stadig stigende mængde af digitale spor, som vi efterlader os, og udfordringer i forhold til de analoge skriftlige kilder.

Hvis forløbet skal anvendes på mellemtrinnet, kan det være en fordel, at eleverne arbejder med forskellige typer af spor forinden. Eleverne kan fx arbejde med en billedserie, som de prioriterer og forholder sig til. Samme øvelse kan med fordel benyttes, hvis eleverne ikke umiddelbart ved, hvad der menes med historiske spor.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan sammensættes grupperne for at få det optimale udbytte?
• Hvilke arbejdsformer inddrages i forløbet og hvorfor?
• Hvordan sikres det, at eleverne får oplevelsen af forskellen på digitale og analoge spor og betydningen heraf i fremtiden?
• Hvilke fordele og ulemper er der ved at inddrage elevernes egen færden de sidste 24 timer?

Opbygning

Fase 1: Forforståelse – hvad er et spor?

For at aktivere elevernes forforståelse kan dette forløb indledes med følgende spørgsmål til eleverne: Hvordan forstår I spor set i en historiefaglig kontekst?

Bed eleverne om at diskutere i grupper, hvilke typer af spor de har arbejdet med i historieundervisningen. 

Bed dem derefter diskutere i gruppen, hvilke typer af spor der ikke er mange af. Er der forskel på de spor, vi har fra vikingetiden, middelalderen og i dag - særligt i forhold til de mange digitale spor? Lad eleverne beskrive de forskelle, de umiddelbart kan komme i tanke om.

Og endelig bed dem diskutere i grupper, hvordan spor fra fortiden er med til at bestemme, hvilke historiske fortællinger der bliver fortalt, og saml derefter op i plenum.

Fase 2: Opstil kriterier for, hvad der skal læres

Kriterier for, hvad der skal læres, kan opstilles sammen med eleverne på baggrund af en indledende samtale. Skal vi fx kunne:

• Finde forskellige spor?
• Forstå betydningen af, hvilke spor vi arbejder med?
• Finde egne digitale spor?

Kriterierne kan evt. skrives op, så det hele tiden er tydeligt for eleverne, hvad de skal arbejde med og hen imod.

Fase 3: Hvilke spor har eleverne sat?

I denne fase arbejder eleverne med de spor, de har sat i løbet af de sidste 24 timer. Det kan fx gøres således:

• Eleverne kan enkeltvis i 10 minutter tænke tilbage på, hvor mange spor de har sat de sidste 24 timer. Eleverne bliver husket på de digitale spor.
• Eleverne markerer ud for de spor, de har skrevet ned, hvilke der var bevidste spor, og hvilke der er spor, der blev efterladt, uden at det var deres intention.
• Bed eleverne diskutere i grupper, hvor sandsynligt det er, at de spor, de har efterladt, bliver gemt til eftertiden? Eleverne kan evt. skrive noter ved siden af deres spor.
• Er der forskel på digitale spor og analoge spor, som vi forventer bliver efterladt til fremtidens fortællinger?
• I plenum kan snakkes om, hvad eleverne umiddelbart tænker om de spor, de har sat – særligt de ubevidste. Lad evt. eleverne snakke med deres makker først, så alle har noget at byde ind med i samtalen.

Fase 4: Betydning af elevernes egne digitale spor for fremtidens fortællinger

I denne fase kan der arbejdes med elevernes egne spor. Hvilke fortællinger kan konstrueres ud fra de spor, eleverne har noteret ned i fase 3?

• Eleverne kan enkeltvis se tilbage på deres digitale spor. Er der nogle af de spor, de har efterladt til fremtiden, som de ikke ønsker, indgår i fortællingen om dem i fremtiden?
• Eleverne kan lave en fortælling om deres liv de sidste 24 timer ud fra de digitale spor, de har sat.
  • Er det en retvisende historie?
  • Er der elementer, der mangler i fortællingen?
• Bed eleverne reflektere gruppevis over digitale spors betydning generelt, og over hvordan de vil forholde sig til dem fremover.

Der kan differentieres i forhold til repræsentationsform og omfang. Der kan inddrages digitale teknologier til at understøtte de elever, der har udfordringer med det skriftlige. Stilladsering kan også være i form af lærereksempel eller støttespørgsmål.

Til elever, der skal udfordres, kan der fx suppleres med en udfordring i forhold til fremtidens fortællinger belyst i et bredere perspektiv.

Evaluering

Eleverne skal individuelt lave en overskrift til en artikel om det mest centrale, de har lært i forløbet. På den måde arbejder eleverne med at finde det mest centrale og formulere det til andre. Disse overskrifter kan fastholdes i en kort genreform.

I forhold til det fremtidige arbejde kan eleverne lave “to stjerner og et ønske”-øvelsen, hvor de formulerer to ting, der ramte godt i forhold til de kriterier, de opstillede i begyndelsen af forløbet, og et ønske for, hvad der fremover skal arbejdes med.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang lykkedes det at rammesætte en undervisning, der gjorde det muligt for eleverne at nå de kriterier, de selv havde sat for forløbet?
• Hvordan fungerede det at inddrage elevernes egne spor de sidste 24 timer i forhold til at forstå, hvad digitale spor er og kan betyde?
• Hvilke erfaringer fra dette forløb kan bruges i fremtiden, når der arbejdes med historiske fortællinger?

Kreditering 

Forløbet er udviklet af Astrid Danielsen, pædagogisk konsulent ved CFU, UCL, juni 2019.