Artikel

Folkets aviser: Digital populisme på højreorienterede alternative medier

Medierne er venstreorienterede, lyver og er i lommen på eliten. Sådan lyder anklagerne fra et stigende antal højreorienterede, alternative medier. Hvad er disse mediers grundkerne og hvorfor vokser de frem?

Hvad er alternative medier?

Ifølge Kristoffer Holt, Tine Ustad Figenschou og Lene Frischlich (2019) er alternative medier et selverklæret korrektiv til de store, etablerede mediers diskurs. Begrebet ’alternative medier’ opstod i 1970’erne, og var indtil for nylig mest forbundet med medier på venstrefløjen (Haller og Holt 2019). I dag er det dog bredt anerkendt, at alternative medier findes på både højre- og venstrefløjen (Atton 2006; Holt 2020, 20).

Højreorienterede alternative medier følger generelt en populistisk logik (Laclau 2005a) ved at positionere sig selv på ’folkets’ side i et modsætningsforhold til ’eliten’ eller ’establishment’ (Marker 2020). Selvom de højreorienterede alternative medier er meget forskellige, har de alle hvad Holt (2018) kalder en anti-systemness: De italesætter sig selv som værende i modsætning til magten. I den populistiske diskurs er ’folket’ og ’eliten’ såkaldt tomme betegnere, altså ord, der ikke har nogen objektiv betydning i sig selv men fyldes med betydning ved at blive modstillet hinanden (Laclau 2005b). For de højreorienterede alternative medier er ’eliten’ især de såkaldte mainstream-medier, som de beskylder for at lyve, holde vigtige informationer hemmelige, være venstreorienterede eller være politisk korrekte (Boberg m.fl. 2020).

 

Medieskepticisme

De alternative mediers eksistensberettigelse er medieskepticisme: ”En følelse af, at journalister ikke er fair eller objektive i deres rapportering om samfundet, og at de ikke altid fortæller hele historien” (Tsfati 2003, 67). Højreorienterede alternative medier forstår ifølge forskningen de etablerede medier i ”monolitisk, simplistiske opfattelser som én dominerende blok – korrumperede af, afhængig af og ukritisk over for det establishment” (Holt, Ustad Figenschou, og Frischlich 2019, 861). De alternative højreorienterede mediers medieskepticisme består af tre anklager (Haller og Holt 2019):

  1. Mainstream-medierne undlader bevidst at dække emner, som ikke er ”passende” i den etablerede diskurs.
  2. De etablerede medier skjuler vigtige informationer i deres dækning, for eksempel forbryderes etnicitet.
  3. Journalister lyver bevidst for folket.

Ifølge Reuter’s Institute for the Study of Journalisms landerapport fra 2018, har brugere af højreorienterede alternative medier på tværs af lande generelt lavere tillid til mainstream-nyheder sammenlignet med det nationale gennemsnit. Til spørgsmålet om, hvorfor de læser de alternative medier, nævner de fleste respondenter ”mistro til – eller manglende respekt for – mainstream-medier” (Newman m.fl. 2018, 46–47).

Ikke desto mindre peger forskningen på, at højreorienterede alternative medier på mange områder er afhængige af mainstreammedierne og i høj grad linker til deres indhold. Dette gør de både for at have noget at være i opposition til (som jo er deres eksistensberettigelse), men også for at bruge den troværdighed, mainstream-medierne nyder, til at understøtte de alternative mediers narrativer. I den forbindelse taler man i forskningen om, at de alternative medier bruger mainstreammedierne som ’opportune vidner” (Haller og Holt 2019; Heft, Knüpfer, m.fl. 2020; Holt og Haller 2017).

 

Højreorienterede alternative medier og bevægelser

Forskning peger på, at højreorienterede alternative medier er en vigtig del af infrastrukturen for de moderne populistiske og højreradikale bevægelsers mobilisering og magtkamp. Annett Heft et al (2020, 22–23) skriver: ”Opblomstringen af sådanne alternative og hyperpartiske medier sammenfalder mere eller mindre direkte med den bølge af populistiske bevægelser, partier og regeringer, som vi har set i mange etablerede demokratier i de seneste årtier.” I debatten om det amerikanske præsidentvalg og Donald Trumps valgsejr i 2016, har konsulentfirmaet Cambridge Analytica og russiske bots fyldt meget, når resultatet skulle forklares. Men forskning peger på, at højreorienterede alternative medier som Breitbart og Infowars i virkeligheden havde den mest markante betydning, fordi de i lang tid inden valget havde promoveret polariserende fortællinger og opbygget højreorienterede modoffentligheder (Benkler, Farris, og Roberts 2018; se også fx Nagle 2017; Newman m.fl. 2018; Wendling 2018).

 

Danske højreorienterede alternative medier

Heft et al har sammenlignet det danske økosystem for højreorienterede alternative medier med situationen i Sverige, Tyskland, Østrig, Storbritannien og USA. De konkluderer, at Danmark har en af de mindst etablerede økosystemer (2020, 37). Aktuelt (januar 2020) består det danske højreorienterede medielandskab af en række mindre medier og blogs, heriblandt Frihedens Stemme, Folkets Avis, Document, Dit Overblik, Danmarks Fremtid, Den Korte Avis, 24Nyt og NewSpeek. Af disse er Den Korte Avis, 24Nyt og NewSpeek de tre største og mest veletablerede (Marker 2020; Mayerhöffer 2021). Derfor vil de følgende tre afsnit handle om dem.

 

Den Korte Avis

Den Korte Avis blev grundlagt i 2012 af tidligere politisk rådgiver Ralf Pittelkow og tidligere minister Karen Jespersen. Mediets stiftere var pionerer blandt de danske højreorienterede alternative medier: De var de første til at skabe et højreorienteret netmedie baseret på en kritik af de etablerede medier – som Jespersen og Pittelkow sarkastisk kalder ”Journalistisk Venstreparti” – og samtidig have ambitioner om at komme ud til en bredere offentlighed. Den Korte Avis modtog mediestøtte fra sin stiftelse til 2017.

Silje Nyggaard har undersøgt, hvordan alternative medier bruger forskellige journalistiske stilarter, og hun konkluderer, at Den Korte Avis’ artikler ”karakteriseres af en aktiv og fremtrædende journalistisk stemme, der påfører normative vurderinger af, hvad der er rigtigt og forkert, og således efterlader lidt eller intet behov til læserne for at tolke yderligere eller drage deres egne konklusioner” (2019, 1159; se også 2020). Billedet bakkes op af en undersøgelse foretaget af et ekspertpanel og bragt i Politiken i 2019. Her blev Den Korte Avis kategoriseret som et junkmedie, baseret på en læsning af 18 artikler, fordi avisen ”producerer holdninger forklædt som journalistik.” Ifølge Jannie Møller Hartley fra Roskilde Universitet forsøger DKA ”at sprede det budskab, at Den Korte Avis fortæller sandheden, som de andre medier ikke tør” (Arnfred og Kjeldtoft 2019). Under coronakrisen i 2020 italesatte Den Korte Avis indvandrere og flygtninge som en særlig fare, der krævede særlig stor opmærksomhed, og den beskyldte de etablerede medier for at holde dette hemmeligt (Marker 2020).

Forskerne bag Reuter’s Digital News Report i 2019 bad deres respondenter om at vurdere deres tillid til Den Korte Avis på en skala fra 1 til 10. I denne måling fik Den Korte Avis 4,64 blandt alle dem, der kendte avisen, og 7,24 blandt alle dem, der brugte avisen (Newman m.fl. 2019). I rapporten svarede 4% af respondenterne, at de brugte Den Korte Avis mindst tre gange om ugen, hvilket gentog sig i 2020 (Newman m.fl. 2020).

 

NewSpeek

NewSpeek blev grundlagt i 2016 af journalist og folketingskandidat for Nye Borgerlige, Jeppe Juhl. Ifølge mediets egen hjemmeside er det ”sat i verden for at give de statsstøttede medier modspil på alle de felter, hvor der eksisterer slagside og skævvridning,” og det vil være en ”seriøs medieplatform, der udgør det helt nødvendige korrektiv og supplement til statsstøttede medier.” Da Jeppe Juhl stiftede NewSpeek, udtalte han, at hans nye medie var ”en del af den nye medievirkelighed, som er en konsekvens af det svigt, den etablerede presse har udøvet, hvor kulturradikalismen svæver som en tung undertrykkende sky over alle redaktioner” (Graversen 2016).

Baseret på en læsning af 15 artikler kategoriserede Politikens ekspertundersøgelse i 2019 NewSpeek som et junkmedie, og undersøgelsen kritiserede mediet for at manipulere med fakta og sprede konspirationsteorier uden dokumentation (Arnfred og Kjeldtoft 2019). Under coronakrisen i 2020 fokuserede det ligesom Den Korte Avis på indvandrere som en særlig fare, det beskyldte de etablerede medier for at lyve, og det tvivlede på pandemiens ægthed (Marker 2020)

 

24Nyt

I 2017 brød Jeppe Juhl med NewSpeek og stiftede 24Nyt. Juhls rollemodel for 24Nyt var de amerikanske medier Fox og Breitbart, og ambitionen var at skabe en ”højreorienteret megaportal,” der kunne gå imod de etablerede mediers angivelige fake news, venstreorienterethed og politiske korrekthed (Kristiansen 2017; Wang 2016). I Politikens 2019-undersøgel­­­­­­­­­se blev 24Nyt kategoriseret som et junkmedie baseret på en læsning af 24 artikler. Eksperterne kritiserede især mediet for et selektivt valg af fakta og tilbageholdelse af information, der ville sætte historien i et andet lys (Arnfred og Kjeldtoft 2019).

Berlingske og DR foretog i 2019 to lignende ekspertundersøgelser. Berlingske konkluderede, at 24Nyt spredte fake news (Jensen og Jessen 2019). Og i DR’s undersøgelse udtalte Morten Skovgaard, professor på SDU: ”Der er eksempler på både misvisende overskrifter og vinkler, mangelfuld dokumentation, fordrejede fakta samt kommentarer forklædt som almindelige artikler” (Skjerning og Ledegaard 2019). Under coronakrisen i 2020 beskyldte 24Nyt de andre medier for at bedrive fake news og for ikke at dække, at smitten var større blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt etniske danskere (Marker 2020).

 

Alternative medier i undervisningen

Det er især oplagt at tage alternative medier op i samfundsfag og dansk. I dansk kan man fx arbejde med:

  • Journalistik: Hvordan forholder de alternative medier sig til de journalistiske kriterier, de journalistiske genrer og den gængse medieetik?
  • Læserkontrakter: Er det tydeligt hos de alternative medier, om der er tale om journalistik eller holdningsstof? Hvordan kan læseren selv lære at skelne?
  • Diskurs og framing: Hvilken diskurs taler de alternative medier ind i? Hvilke associationer skaber deres ordvalg hos læseren?

 

I samfundsfag kan man fx arbejde med:

  • Misinformation: Alternative medier beskyldes for at sprede misinformation. Hvilken betydning har det for samfundet? Og hvordan kan aktører som mainstream-medier, sociale medier og politikere imødegå det?
  • Polarisering: I hvor høj grad bidrager det stadig mere fragmenterede og politiserede mediebillede til at øge polariseringen i samfundet?
  • Populisme: Hvad er populisme, hvorfor vokser det frem verden over, og hvordan ses det hos de alternative medier?
  • Medieskepticisme: Hvorfor ser nogen mennesker de etablerede medier som fjender? Er bestemte socioøkonomiske, kulturelle og politiske grupper mere medieskeptiske end andre? Hvad kan medierne gøre ved medieskepticismen?

 

Kreditering

Silas Marker, cand.mag., forfatter, underviser og tilknyttet forsker ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet. www.silasmarker.dk

unpublished

Referencer


 

Arnfred, Carl Emil, og Sebastian Stryhn Kjeldtoft. 2019. “Junkmedier spreder frygt for indvandring og stjæler indhold”. Politiken, 17. april 2019. https://politiken.dk/kultur/medier/art7148310/Junkmedier-spreder-frygt-for-indvandring-og-stj%C3%A6ler-indhold.

Atton, Chris. 2006. “Far-Right Media on the Internet: Culture, Discourse and Power”. New Media & Society 8 (4): 573–87. https://doi.org/10.1177/1461444806065653.

Benkler, Yochai, Robert Farris, og Hal Roberts. 2018. Network Propaganda. Oxford: Oxford University Press.

Boberg, Svenja, Thorsten Quandt, Tim Schatto-Eckrodt, og Lena Frischlich. 2020. “Pandemic Populism: Facebook Pages of Alternative News Media and the Corona Crisis - A Computational Content Analysis”. Muenster Online Research (MOR) Working Paper, nr. 1.

Graversen, Mathilde. 2016. “»Jeg har eddermame noget imod det tankesæt, der hedder islam. Det er ligesom at være en del af en modbydelig kult«”. Berlingske, 2. december 2016. https://www.berlingske.dk/samfund/jeg-har-eddermame-noget-imod-det-tankesaet-der-hedder-islam.-det-er-ligesom-at-va.

Haller, André, og Kristoffer Holt. 2019. “Paradoxical Populism: How PEGIDA Relates to Mainstream and Alternative Media”. Information, Communication & Society 22 (12): 1665–80. https://doi.org/10.1080/1369118X.2018.1449882.

Heft, Annett, Curd Knüpfer, Susanne Reinhardt, og Eva Mayerhöffer. 2020. “Toward a Transnational Information Ecology on the Right? Hyperlink Networking among Right-Wing Digital News Sites in Europe and the United States”. The International Journal of Press/Politics, 194016122096367. https://doi.org/10.1177/1940161220963670.

Heft, Annett, Eva Mayerhöffer, Susanne Reinhardt, og Curd Knüpfer. 2020. “Beyond Breitbart: Comparing Right‐Wing Digital News Infrastructures in Six Western Democracies”. Policy & Internet 12 (1): 20–45. https://doi.org/10.1002/poi3.219.

Holt, Kristoffer. 2018. “Alternative Media and the Notion of Anti-Systemness: Towards an Analytical Framework”. Media and Communication 6 (4): 49. https://doi.org/10.17645/mac.v6i4.1467.

———. 2020. Right-Wing Alternative Media. New York, NY: Routledge.

Holt, Kristoffer, og André Haller. 2017. “What Does ‘Lügenpresse’ Mean? Expressions of Media Distrust on PEGIDA’s Facebook Pages”. Politik 20 (4). https://doi.org/10.7146/politik.v20i4.101534.

Holt, Kristoffer, Tine Ustad Figenschou, og Lena Frischlich. 2019. “Key Dimensions of Alternative News Media”. Digital Journalism 7 (7): 860–69. https://doi.org/10.1080/21670811.2019.1625715.

Jensen, Henrik, og Chris Kjær Jessen. 2019. “Spidskandidat for Nye Borgerlige beskyldes for at sprede usandheder: Der er tale om »decideret fake news«”. Berlingske, 29. marts 2019. https://www.berlingske.dk/politik/spidskandidat-for-nye-borgerlige-beskyldes-for-at-sprede-usandheder-der-er.

Kristiansen, Otto Lerche. 2017. “Jeppe Juhl: ’Vi har ikke ressourcer til at dokumentere alt, vi påstår’”. Information, 23. marts 2017. https://www.information.dk/kultur/2017/03/jeppe-juhl-ressourcer-dokumentere-paastaar?lst_tag.

Laclau, Ernesto. 2005a. On Populist Reason. London: Verso.

———. 2005b. “Populism: What’s in a Name?” I Populism and the Mirror of Democracy, redigeret af Francisco Panizza, 32–49. London: Verso.

Marker, Silas. 2020. “Populist Mediation of the Pandemic: The Corona-Crisis Seen through Right-Wing Populist Alternative Media”. Populism 3 (2).

Mayerhöffer, Eva. 2021. “How do Danish right-wing alternative media position themselves against the mainstream? Advancing the study of alternative media structure and content”. Journalism Studies, nr. 2.

Nagle, Angela. 2017. Kill all normies: the online culture wars from Tumblr and 4chan to the alt-right and Trump. Winchester, UK ; Washington, USA: Zero Books.

Newman, Nic, Richard Fletcher, Antonis Kalogeropoulos, David A. L. Levy, og Rasmus Kleis Nielsen. 2018. “Digital News Report 2018”. Reuters Institute for the Study of Journalism.

Newman, Nic, Richard Fletcher, Antonis Kalogeropoulos, og Rasmus Kleis Nielsen. 2019. “Digital News Report 2019”. Reuters Institute for the Study of Journalism.

Newman, Nic, Richard Fletcher, Anne Schulz, Simge Andı, og Rasmus Kleis Nielsen. 2020. “Digital News Report 2020”. Reuters Institute for the Study of Journalism.

Nygaard, Silje. 2019. “The Appearance of Objectivity: How Immigration-Critical Alternative Media Report the News”. Journalism Practice 13 (10): 1147–63. https://doi.org/10.1080/17512786.2019.1577697.

———. 2020. “Boundary Work: Intermedia Agenda-Setting Between Right-Wing Alternative Media and Professional Journalism”. Journalism Studies 21 (6): 766–82. https://doi.org/10.1080/1461670X.2020.1722731.

Skjerning, Anne, og Frederik Hugo Ledegaard. 2019. “11 historier fra 24nyt, som eksperter har faktatjekket for DR”. DR, 11. april 2019. https://www.dr.dk/nyheder/indland/11-historier-fra-24nyt-som-eksperter-har-faktatjekket-dr.

Tsfati, Yariv. 2003. “Media Skepticism and Climate of Opinion Perception”. International Journal of Public Opinion Research 15 (1): 65–82. https://doi.org/10.1093/ijpor/15.1.65.

Wang, Laura Friis. 2016. “Jeppe Juhl er mediernes nye modstandsmand”. Information, 16. september 2016. https://www.information.dk/kultur/2016/09/jeppe-juhl-mediernes-nye-modstandsmand.

Wendling, Mike. 2018. Alt-Right: From 4chan to the White House. London: Pluto Press.