Temabaseret undervisning – at arbejde med hele idrætsfaget

Et tema kan defineres som en grundlæggende idé, der strukturerer eller perspektiverer idrætsfagets praksisområder. På den måde bidrager et tema til, at eleverne får øjnene op for, hvordan idræt også kan udøves og anskues.

Temaer kan være en del af idrætsundervisningen på forskellige måder, men ikke alle temaer er lige gode. Et godt tema består af tre gensidigt afhængige karakteristika. Det gode tema er fagligt relevant, håndterbart og meningsfuldt.

I nedenstående udfoldes følgende:

1. Hvornår er temaet fagligt relevant?

2. Hvordan gør læreren temaet håndtérbart for både elever og for sig selv?

3. Hvordan gør læreren temaet meningsfuldt for eleverne?

1. Fagligt relevant

Når et tema er fagligt relevant, udspringer det af Fælles Mål. Eksempelvis er kultur et fagligt relevant tema, fordi det bidrager til arbejdet med færdigheds- og vidensområdet ”normer og værdier”, som ligger inden for kompetenceområdet ”Idrætskultur og relationer”.

2. Håndtérbart

Når et tema er håndtérbart, er det konkretiseret i et undertema. På den måde bliver det mere konkret og dermed muligt for eleverne at forstå og arbejde med det. Ligeledes bliver det muligt for læreren at planlægge undervisning, finde litteratur med mere. Temaet kultur er meget abstrakt, men det kan gøres håndterbart ved, at det konkretiseres til ”Mestrings- og præstationskultur”. Dette undertema kunne for eksempel stille skarpt på:

• viden om, hvad der definerer en mestrings- og præstationskultur,
• en analyse af, om der i klassens idrætsundervisning er en udpræget mestrings- eller præstationskultur
• at give læreren mulighed for at gennemføre aktiviteter, der betoner henholdsvis mestring og præstation
• at perspektivere mestring og præstation til andre sammenhænge, for eksempel andre fag og uden for skolekonteksten.

Når læreren udvælger og planlægger temaer til idrætsundervisningen, så bør hun i princippet gøre det samme, som når hun tilrettelægger undervisning inden for videns- og færdighedsområdet kropsbasis og konkretiserer det til akrobatik eller yoga.

3. Meningsfuldt

Når et tema er meningsfuldt, er det koblet til det idrætslige praksisområde, der arbejdes med. Det kan være en idé at forbinde det til noget, som er oppe i tiden, og dermed gøre eleverne nysgerrige på temaet. Aktualiteten er afhængig af, hvad den enkelte lærer og klasse er interesserede i. Undertemaet ”Mestring- og præstationskultur” kan for eksempel blive meningsfuldt, når det kobles med et praksisområde som ”Løb, spring og kast” og ”oversættes” med en titel som ”at blive bedre eller at blive bedst i løb, spring og kast”. Hvis klassen er meget optaget af konkurrence, kunne temaet også oversættes til ”I konkurrence med mig selv eller andre i løb, spring og kast” (Bolding Christensen & Munk Svendsen, 2019).

Forskellige tilgange til temabaseret idrætsundervisning

I undervisningsvejledningen til faget idræt beskrives to tilgange til temabaseret idrætsundervisning:

• Fra tema til indholdsområde
• Fra indholdsområde til tema

Der kan dog argumenteres for, at det er ligegyldigt, om læreren begynder med temaet eller indholdsområdet. I stedet for bør læreren fokusere på de tre karakteristika, at temaet er fagligt relevant, håndterbart og meningsfuldt, og være opmærksom på, at der findes to forskellige typer af temaer.

To typer af temaer – integrerede og perspektiverende

Det integrerede tema er integreret i en konkret idrætspraksis og hjælper eleverne til at blive bedre til noget. Det kan være at indgå i et spil, udforme et træningsprogram eller tage imod i et spring. Integrerede temaer kan være: Styrker og svagheder, tillid, motiverende målsætninger, fysisk sundhed, sammenhold, feedback.

Det perspektiverende tema sætter en idrætspraksis i perspektiv for eksempel ved at få eleverne til at reflektere over og diskutere idrættens betydning i samfundet og/eller mediers betydning for kropsidealer. Perspektiverende temaer kan være: Idræt og snyd, psykisk sundhed i idrættens verden, eliteidræt eller breddeidræt, træningsafhængighed.

Den tydelige forskel på de to typer af temaer er, at det ikke er oplagt at integrere træningsafhængighed i et forløb om fysisk træning, men i stedet for sætte fysisk træning i perspektiv. På den måde kan eleverne opnå forståelse for, at der kan være en ”bagside af medaljen”, og at fysisk træning ikke altid er sundt.

Idrætsundervisningen bør være tematiseret på alle klassetrin, men måden, læreren arbejder med temaer på, vil progressivt ændre sig, jo ældre eleverne bliver. I den progression øges kompleksiteten i temaerne, italesættelsen af temaerne over for eleverne, og ligeledes hvor meget fylde temaerne får i undervisningen. Eksempelvis kan læreren arbejde med idrætskultur i 1. klasse, hvor fokus er på, hvad der skal til for at skabe den gode idrætstime så som omklædning, vente på tur, gå i bad, huske idrætstøj og håndklæde, hvorimod idrætskultur i 9. klasse kan handle om, hvordan for eksempel fodboldspillet har udviklet sig på tværs af nationale kulturer.

Læring i, om og gennem idræt – en didaktisk model for helhedsorienteret idrætsundervisning

I arbejdet med temabaseret idrætsundervisning, kan læreren med fordel tilrettelægge undervisningen ud fra de tre dimensioner; læring i, om og gennem idræt (Arnold, 1979).

• Læring i idræt er den praktiske dimension og henviser til kropslige og idrætslige færdigheder.
• Læring om idræt er den teoretiske dimension og handler om viden om den idrætspraksis, der arbejdes med.
• Læring gennem idræt er den temafaglige dimension, der handler om det, eleverne lærer gennem idræt og dermed kan bruge i andre sammenhænge ud over idrætsundervisningen.

I tilrettelæggelsen et forløb ud fra læring i, om og gennem idræt sikrer læreren, at eleverne arbejder både med færdigheder, viden/teori og temaer og på den måde med hele idrætsfaget. Det kaldes i faghæftet for fagets faglige helhedsforståelse (Læs mere i figur 1 på side 30 i Faghæftet).

Ud fra ovenstående eksempel med mestrings- og præstationskultur i løb, spring og kast kunne de tre dimensioner se ud således:

• Læring i: Eleverne skal lære at udføre den kropslige færdighed, højdespring
• Læring om: Eleverne skal opnå viden om højdespringets tilløb, afsæt, svæv og landing
• Læring gennem: Eleverne skal lære om kendetegn ved mestrings- og præstationskultur, og de skal lære at analysere egen klassekultur og perspektivere deres viden til andre kontekster.

Et eksempel på en årsplan, hvor der arbejdes ud fra fagets faglige helhedsforståelse vises i nedenstående tabel. De valgte temaer har også en anden vigtig kvalitet, fordi de kan kombineres med alle praksisområderne. Derfor kan de anvendes uanset hvilke indholdsområder, eleverne trækker i forbindelse med den afsluttende prøve.

Årsplan 9. klasse (Uge 32 - 48)

Årsplan 9. klasse (Uge 2 - 17)

Bufferuger: På 9. klassetrin er forløbene kun 4 uger grundet prøver med mere.

Tværgående temaer

De fem tværgående temaer, der præsenteres herunder, er fagligt relevante, fordi de udspringer af Fælles Mål, og de konkrete undertemaer er gjort håndterbare. Undertemaer er forsøgt oversat, så de er meningsfulde, men alt efter hvilken klasse, læreren underviser, vil det være hensigtsmæssigt at omformulere dem, når praksisområdet er valgt.

Eksemplerne på undertemaerne stammer alle fra elevmaterialet, (Be)greb om idræt.

Inspiration

Dansk Skoleidræt har med inspiration fra (Be)greb om idræt, udviklet Sundhedsdugen, som kan anvendes i relation til det overordnede tema, Sundhed.

Lyden af Idræt – en podcast om idrætsundervisning, omhandler blandt andet temabaseret idrætsundervisning. Podcasten er målrettet idrætslærere og idrætslærerstuderende. Du finder den ved at søge på ”Lyden af idræt” på de gængse podcastplatforme eller på ucl.dk.

Læs også mere om idrætsfaget og find inspiration i faghæftet for idræt

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Andreas Bolding Christensen, lektor og underviser i idrætsfaget ved Læreruddannelsen på Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole