Kropsbasis på tværs af kompetenceområder

Kropsbasis er elementært for alle elevers udvikling af kropsbevidsthed, og det er derfor et vigtigt indholdsområde i idrætsundervisningen. Der er brug for både at eksperimentere, øve, mestre og fremvise bevægelse for at opnå bevægelsesglæde og motivation for at bruge kroppen.

Hvad vil det sige at undervise i kropsbasis?

Kropsbasis er et unikt indholdsområde i kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse, fordi det danner basis for andre indholdsområder. Undervisning i kropsbasis skal stille krav til at udfordre elevernes grundlæggende bevægelser, de skal lære deres krop at kende, og det kræver koncentration, kommunikation og samarbejde. Undervisningen skal indeholde fysiske øvelser, som skal have en progression i forhold til elevernes aldersmæssige udvikling både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Dette beskrives i Fælles Mål i kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse og gennem kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål.

Progressionen gennem skoletiden går fra simple bevægelser, hvor den enkelte elev har fokus på sig selv, til mere komplekse sammensatte bevægelser i samarbejde med andre og omverdenen. Progressionen kan eksempelvis være at arbejde med grundlæggende impulsive bevægelser som en stopdans i indskolingen, til at eleven er en del af et bevægelsesdrama i overbygningen, hvor bevægelserne bevidst skal udtrykke et tema i samarbejde med andre, eventuelt med brug af understøttende musik og rekvisitter.

Kropsbasisspejlet – et brugbart redskab lærer og elever

Kropsbasis er byggesten til mange idrætsdiscipliner. I kropsbasis lærer eleverne deres krop at kende ved at arbejde med grundlæggende bevægelser i forskellige bevægelsesmiljøer alene og sammen med andre. Kropsbasisspejlet prøver at indramme begrebet og de forhold, der gør sig gældende for at blive kropsbevidst. Spejlet er en metafor for elevernes og lærernes refleksion over det, der er på spil;

Hvad arbejder vi med?
Hvad tænker du om det, du ser og mærker på kroppen?
Hvorfor lykkedes det og hvorfor ikke?

Ved at eleverne reflekterer ud fra en teoretisk model, kan de opnå viden på tværs af kompetenceområder og blandt andet arbejde med ordkendskab som forbereder dem frem mod prøven.

Spejlet kan anvendes af lærere til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

I årsplanlægningen kan det hjælpe med at sikre en progression og rød tråd i forhold til kropsbasis på tværs af årgange. Det kan sikres ved, at der tages højde for elevernes forskellige bevægelsesmiljøer og de kropslige, sociale, psykologiske og kognitive muligheder, der gælder for det enkelte klassetrin. Spejlet kan hjælpe med at skabe et fælles sprog blandt kolleger og svare på: Hvad er kropsbasis? Hvad arbejder vi i forhold til, og hvordan når vi målet?

Spejlets opbygning

Billedet viser kropsbasisspejlet. Find stor udgave af kropsbasisspejlet via linket nederst i artiklen.

I den enkelte lektion skal elevernes grundlæggende bevægelser sættes i anvendelse i forskellige kulturer, discipliner eller oplevelser for at udvikle kropsbevidsthed. Eksempler på dette ses i bunden af spejlet, og den nederste del symboliserer dermed, hvad eleverne skal bruge de grundlæggende forudsætninger til.

Spørgsmålet kan derefter være: Hvordan skaber vi interessante læreprocesser i kropsbasis, hvor alle elever bliver udfordret? Rammen af spejlet giver et bud på dette. Sådanne læreprocesser kan nemlig skabes ved at fokusere på varierede bevægelsesmiljøer i undervisningen. Bevægelsesmiljøerne er grundlæggende didaktiske tilgange til undervisning, og ved at kombinere disse kan der skabes en variation, progression og differentiering i undervisningen, så det bliver muligt at udfordre elevernes kropsbasis.

Se en større udgave af spejlet via linket i slutningen af denne artikel.

Et eksempel

Eleverne starter med stationstræning af lukkede færdigheder som rulle, trille på en måtte, hoppe ned fra en plint, balancere på en bom med mere. Bevægelsesmiljøet er her trænende. I næste lektion kan de samme færdigheder sættes ind i et eksperimenterende miljø, ved at legen nu er en stopleg.

Til stoplegen er mange redskaber tilfældigt stillet op i salen, og der kommer en kommando fra læreren: "Du skal kravle op og springe ned fra alle de redskaber du møder". Ved musikstop skal eleverne så lave en balance på et ben på et blødt redskab. Denne aktivitet kan fungere på alle klassetrin (med små justeringer), fordi eleverne selv skal udfore det eksperimenterende miljø og deres kroppe, og derved er de medbestemmende i at udfordre deres kropsbevidsthed.

Hvordan kombineres kropsbasis med andre kompetenceområder?

Ved at kombinere to kompetenceområder åbnes der op for en nuancering af kropsbasis, hvilket kan være med til at skabe interessante læreprocesser for eleverne. En tænkning i tematisk idrætsundervisning kan være med til at skabe meningsfulde undervisningsforløb, der krydser flere kompetenceområder, og derved opnås flere perspektiver på forløbene.

Herunder findes eksempler på forløb, der kombinerer kropsbasis med andre områder inden for Fælles Mål. Eksemplerne tager højde for elevernes udvikling og synliggør, hvordan der kan arbejdes med en rød tråd i tema, mål og evaluering igennem hele skoleforløbet fra 1. til 9. klasse.

Klassetrin	Tema	Fælles Mål	Mål	Evaluering/ produkter
Efter 2. klasse	Tema: Idræt og samarbejde Cirkus	Kropsbasis og Idrætskultur og relationer: - Ordkend-skab - Samarbej- de og ansvar	At udfordre elevernes grund-læggende bevægelser og krops-bevidsthed i forskellige bevægel-sesmiljøer.	Den narrative fortælling: 1. klasse: Cirkus-forestilling i salen 2. klasse: Gøgl i gården/på torvet
Efter 5. klasse	Tema: Idræt og sundhed Kropseks-perimen-tarium i forskellige rum Kendte lege og bevægelse i uformelle rum. Skov, klatrepark, træklatring, slackline, faste redskaber ringe, bom, trapez	Kropsbasis og Krop, træning og trivsel: - Sundhed og trivsel	Idræts- praksis i forskellige arenaer, der udfordrer elevernes kropsbe-vidsthed, identitet og overskrider grænser.	Efter hvert ”rum” evalueres ud fra Kropsbasis- spejlet og Koordina-tionstrap-pen i forhold til: Fysisk aktivitet og trivsel for den enkelte og gruppen.
Efter 7. klasse	Tema: Idræt og samfund Skatesport som kropsbasis og idrætsform Løbehjul, rulleskøjter, cykler/BMX, skateboard, skøjteløb	Kropsbasis og Idræts- kultur og relationer: - Samarbej-de og ansvar - Normer og værdier - Idrætten i samfundet - Ordkend-skab	At udfordre kropsbasis i relation til en rekvisit i forskellige kulturelle miljøer.	Elevprodukt med krav om gruppe-arbejde, mundtlig og skriftlig anvendelse af fagord og begreber.
Efter 9. klasse	Tema: Idræt og kultur Bevægelsesdrama/Ny cirkus At skabe produkter og oplevelser ved brug af kropsbasis. Kampkunst, drama, yoga, jonglering, stagefight, akrobatik, faste redskaber ringe, bom, trapez	Kropsbasis og idrætskultur og relationer: - Samarbej-de og ansvar - Normer og værdier - Idrætten i samfundet - Ordkend-skab	At eleverne oplever forskellige idræts-kulturer og kan omsætte det til et produkt.	8. klasse: Små kropslige fortællinger med brug af forskellige udtryks-former 9.klasse: At skrive et storyboard med brug af fagbegreber og udføre/ filme fortællingen. Kropsbasis-spejlet og Koordina-tionstrap-pen anvendes til feed-up, feedback og feed-forward.

Uddybning af eksempel med skatesport

Eleverne i 6. og 7. klasse skal opleve og afprøve forskellige selvorganiserede idrætsformer i forskellige bevægelsesmiljøer med forskellige krav til deres kropsbevidsthed (her skatesport).

Ud fra dette skal de i grupper analysere normer og værdier i en valgt idrætsform. De skal anvende begreberne i kropsbasisspejlet i de forløb, som de planlægger og afvikler for enten deres kammerater eller yngre elever. Derved kobles videns- og færdighedsområder fra kropsbasis med det faglige fra kompetenceområdet Idrætskultur og relationer. Dette kan være med til at skabe flere perspektiver på kropsbasis, og måske også åbne op for flere typer af motivationsorienteringer hos eleverne.

Opsamling og inspiration

Alle elever har ret til god kropsbasisundervisning, fordi det er fundamentet for det gode bevægelses og idrætsliv. Dette kan styrkes ved, at lærerteams planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen, så der er progression gennem hele elevernes skoletid. Hvis teamet vælger at tage udgangspunkt i en fælles didaktisk model (her Kropsbasisspejlet), vil I som kolleger få et fælles udgangspunkt og eleverne vil opleve en genkendelse gennem årene.

Se mere om Kropsbasisspejlet på Dansk Skoleidræts hjemmeside, hvor der også er links til videoer, der eksemplificerer brug af kropsbasisspejlet med elever fra indskoling til udskoling. På siden findes også redskabet Koordinationstrappen, der kan bruges til planlægning og evaluering af undervisning:

Læs mere om Kropsbasisspejlet og Koordinationstrappen

Læs mere om idrætsfaget og find Fælles Mål og faghæftet for idræt