Forløb
Løb, spring, kast - Atletikkens discipliner
Udskoling: Forløbet lægger op til, at eleverne skal mærke progression på egen krop og derigennem motiveres til at træne de tekniske elementer, der er en forudsætning for at kunne udføre atletikkens discipliner.
Forløbet er henvendt til 8.-9. klasse.
Anslået tidsforbrug: 12 lektioner.
Dette forløb tager udgangspunkt i kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse. Målet med forløbet er, at eleverne træner atletikdisciplinerne kuglestød, spydkast, trespring, højdespring, hækkeløb og stafetløb. Samtidig lægger forløbet op til, at eleverne skal analysere og give feedback på hinandens bevægelsesmønstre i forhold til de færdige discipliner.
Forudsætninger, form og indhold
Atletikkens discipliner består i virkeligheden af menneskets grundlæggende bevægelsesformer. Ved at arbejde på og udvikle disse bevægelsesformer lægger forløbet op til, at eleverne skal træne de tekniske færdigheder, der kræves for at kunne udføre de discipliner, forløbet har fokus på.
Forløbet forudsætter, at eleverne har stiftet bekendtskab med og har viden om atletikkens basiselementer indenfor løb, spring og kast. Derudover er det en fordel, hvis eleverne er vant til at arbejde målrettet og selvstændigt i mindre grupper, og at de er motiverede for at fordybe sig i de øvelser, læreren instruerer i.
Eleverne kan i forløbet træne de seks atletikdiscipliner og analysere hinandens bevægelser for på den måde at få en indsigt i de tekniske elementer, der fører til de færdige discipliner. Eleverne kan under forløbet blive i stand til at overføre lærte teknikker til hinanden i et tæt samarbejde i grupper og makkerpar.
Arbejdsformen veksler mellem klassesamtale, gruppeøvelser og makkerøvelser, og der kan arbejdes med individuelle målsætninger.
I forløbet kan indgå følgende undervisningsaktiviteter:
- Forklaring og begrundelse for valg af de seks atletikdiscipliner
- Instruktion af de seks atletikdiscipliner
- Fokus på de tekniske elementer i disciplinerne
- Analyser af bevægelsesmønstre til de enkelte discipliner
- Elevinddragelse i form af målrettet opvarmning
- Digitale værktøjer bruges som redskab til at fejlrette den enkelte elev
- Logbog under forløbet
Tilrettelæggelse
Der er tale om et udendørsforløb med forskellige rekvisitter; bolde, kæppe, risposer, kugler, spyd, målebånd, hække, depecher med mere.
Undervisningsdifferentiering kan tilgodeses på forskellige måder, eksempelvis ved gruppearbejde, hvor grupperne er sammensat i forhold til kompetencer eller interesser hos eleverne, hvilket kan understøtte elevernes fordybelse i disciplinerne.
Det er vigtigt, at der i hele forløbet skabes et trygt læringsrum, hvor eleverne kan opleve progressionen i deres egen udvikling i forhold til de forskellige atletikdiscipliner. Eleverne kan i mindre grupper italesætte og vise deres fremskridt fra gang til gang.
Forløbet kan organiseres, så der arbejdes med to discipliner ad gangen, så der først er fokus på, at læreren gennemgår en opvarmning, der er målrettet disciplinerne, samt selve disciplinernes teknik, Lærerens rolle bliver dermed at demonstrere og instruere. Herefter kan læreren indtage rollen som vejleder og motivator, mens eleverne øver disciplinerne og giver hinanden feedback.
Det kan overvejes, om eleverne til hver gang skal læse tekster om teknik inden for disciplinerne.
Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:
- Hvordan skal undervisningen i de seks discipliner organiseres?
- Hvilke roller skal du som lærer tage undervejs i forløbet?
- Hvordan skal grupper og makkerpar sammensættes?
- Hvordan sikres et trygt læringsrum?
- Hvordan kan eleverne blive klar på og tale om deres fremskridt fra gang til gang?
- hvordan skal tiden fordeles mellem de forskellige faser og mellem de forskellige lærerroller?
- Hvordan skal der inddrages tekster i forløbet?
- Hvordan skal forløbet evalueres? Skal eleverne arbejde med logbog eller personlige videooptagelser undervejs?
Forløbets opbygning
Forløbet er opbygget i fire faser:
1. Spydkast og kuglestød
Efter en kort introduktion kan der opvarmes til de to første discipliner med fokus på arme, skuldre og fødder.
Herefter kan læreren organisere, instruere og demonstrere kuglestød og spydkast.
Fokus på teknik ved kuglestød:
- Fatning af kuglen, udgangsstilling, hink, drejning samt aflevering.
Fokus på teknik ved spydkast:
- Fatning, tilløb og aflevering
Eleverne kan så på baggrund af lærerens instruktioner til kuglestød udføre øvelser med basket bolde/medicinbolde for at træne stødbevægelsen samt lave forsøg med forskellige kasteredskaber.
I makkerpar kan de kontrollere kastearmens bevægelse og sikre, at albuen starter kastebevægelsen. Eleverne kan også træne løb med spyd for at vænne sig til redskabet.
I anden del af denne fase, kan eleverne så i makkerpar øve én eller begge discipliner, og til sidst kan de færdige kast/stød vises i mindre grupper, hvor eleverne giver feedback til hinanden
2. Trespring og højdespring
Denne fase starter med opvarmning, der er målrettet til trespring og højdespring, hvorefter læreren organiserer, instruerer og demonstrerer trespring og højdespring.
Fokus på teknik ved trespring:
- Tilløb, hink, spring, fodisæt, svingben og afsætsben.
Fokus på teknik ved højdespring(flop):
- Tilløb, afsæt, svæv og landing
I grupper kan der derefter løbehastighed, afsæt og springrytme (tøndebånd, forhindringer) samt hink over zone, spring til forhøjning og landing i sandgrav.
De forskellige faser kan trænes i makkerpar: Løb i bue, svingben, armtræk, hoften og landing på ryg.
Herefter kan der arbejdes videre i makkerpar med at øve en eller begge discipliner. Eleverne kan så i mindre grupper vise hinanden de færdige spring og give feedback til hinanden. Eleverne kan eventuelt videooptage hinanden og analysere springene med fokus på fejlretning.
3. Hækkeløb og stafetløb
Tredje fase kan starte med opvarmning målrettet hække- og stafetløb. Det kræver fokus på ben og hofteled. Herefter kan læreren organisere, instruere og demonstrere de to løb.
Fokus på teknik til hækkeløb:
- Startløb mod hæk, løb mellem hæk, svingben, afsætsben og armens bevægelse.
Fokus på teknik til stafetløb:
- Modtageren, aflevereren og skiftet i skiftezonen
Eleverne kan eksempelvis træne: startblok (knælende start), aktive øvelser med svingben, afsætsben og diagonalt arm- og benarbejde. I makkerpar kan de hjælpe hinanden, så deres tilløb kommer til at passe til hækkene.
Der kan fortsættes med øvelser med fokus på timing, koordination, samarbejde og koncentration, og eleverne kan også i denne fase vise spring for hinanden og give hinanden feedback.
4. Afslutning med alle discipliner
Denne fase kan startes op med opvarmning til alle seks discipliner, hvorefter eleverne kan vise og eventuelt optage de færdige øvelser i mindre grupper.
Forløbet kan afsluttes små konkurrencer i hold.
Evaluering
Der kan igennem forløbet evalueres ved hjælp af logbog eller video:
- Logbogen er et synligt arbejdsredskab til eleven. Den hjælper til at fastholde eleven i egen progression hen imod målet. Logbogen kan være et redskab, der sikrer, at læreren løbende har et overblik over den enkelte elevs progression. Som vejleder under forløbet opnår læreren en indsigt i hvornår der er tegn på læring.
- Personlige videoer giver eleven fornemmelse for egen kropspraksis: Hvor er jeg i processen? Hvor skal mit fokus være? Kom jeg i mål?
Forløbet kan også med en fælles samtale, hvor eleverne kommer med input i forhold til hele forløbet.
Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:
- Var der en synlig råd tråd i undervisningsforløbet?
- Hvad fungerede godt i grupper/makkerpar?
- Hvor kunne det gå galt?
- Var det muligt at få den hjælp fra læreren, som der var behov for?
Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:
- Var jeg god nok til at justere øvelserne til de enkelte grupper/makkerpar?
- Var undervisningen motiverende og skabte jeg et trygt rum for læringen?
- Hvordan fungerede de forskellige lærerroller undervejs i forløbet?
- Hvordan fungerede fordelingen af tid mellem de forskellige faser og lærerroller?
- Er der erfaringer fra dette forløb, der med fordel kan inddrages i planlægningen af fremtidige forløb?
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.