Dans og udtryk - Laban i udskolingen

Formålet med forløbet er overordnet at introducere Labans bevægelsesteori gennem en praktisk indføring i tankegangen. Eleverne skal arbejde med forståelsen af BESS-konceptet, som er udgangspunkt skabt for at lege kreativt med bevægelse. Forløbet er også fokuseret omkring brugen af musik som arbejdsredskab til at skabe rytme, skabe stemning og sætte bevægelser i system. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse og videns- og færdighedsområdet Dans og udtryk.

Forudsætninger, form og indhold

Eleverne har ikke behov for særlige forudsætninger forud for forløbet, idet forløbet tager fat i de grundlæggende elementer indenfor den kreative bevægelse.

I forløbet kan eleverne arbejde med simpel og sammensat koordination, samt mere individuel og kreativitet i forhold til at skabe bevægelse. Eleverne skal mærke egen krop som udgangspunkt for bevægelserne, og de skal forstå kroppens bevægelsesplaner, vægtforskydning, arme/ben koordination samt finde frem til den individuelle leg med bevægelser.

Igennem forløbet arbejdes der med fast rammesat koreografi, samt den frie improviserende tilgang til bevægelse. Øvelserne sætter fokus på kroppens muligheder med udgangspunkt i de bevægelseserfaringer, som eleverne bringer med sig, sat i sammenhæng med Labans bevægelsesteori.

Labans bevægelsesteori, BESS-konceptet, kan opfattes som en værktøjskasse, som det er muligt at benytte sig af i udviklingen af en koreografi. 

BESS-konceptet har fire fokus områder: 

Med udgangspunkt i KROP, RUM, FORM og DYNAMIK kommer eleverne igennem en grundlæggende forståelse af BESS-konceptet. Der er lagt op til leg med såvel deduktiv som induktiv undervisningsform, hvor eleverne gennem forløbet gerne skulle blive modige og opdage deres egen krops mange muligheder. Forløbet lægger også op til at arbejde med fornemmelsen for kroppens bevægelse i sammenhæng med musikkens puls og uden en given ramme for bevægelsen.

Arbejdsformen varierer fra stemmeguide, forevisning ved underviseren og følg-mig-metoden til, opgaveinstruktion, legende tilgang og indadvendt koncentration. Der arbejdes med bevægelse og musik, og der er givet fire-fem forslag til øvelser inden for hvert fokusområde.

Tilrettelæggelse

Det kan være vigtigt ikke at afsløre alle aspekter af undervisningen for eleverne på forhånd, men lade dem opleve og lege koordinationen ind igennem de planlagte øvelser. Eleverne kan løbende motiveres til at være nysgerrige på bevægelserne og se mulighederne frem for begrænsninger. 

De forskellige ideer til øvelser inden for hver fase i forløbet kan sættes sammen, så de passer til den afsatte tid og den enkelte elevgruppe. Beskrivelserne af de enkelte øvelser tager udgangspunkt i en tanke om progression både fra øvelse til øvelse og fra fase til fase.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilke øvelser skal bruges, og hvordan skal de præsenteres?
• Hvordan vil du animere og hjælpe eleverne på vej i processen?
• Hvordan sikres det, at rammen er stram nok til, at øvelserne kan løses af alle elever?
• Hvordan skal forløbet evalueres?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser, der hver indeholder forslag til konkrete øvelser:

1. Introduktion og fokusområde: Body/KROP
Forløbet kan starte med en kort præsentation af det foreliggende forløb - uden at afsløre for meget, men nok til at skabe nysgerrighed og refleksion. Herefter kan der arbejdes med forskellige øvelser inden for fokusområdet.

Øvelse 1A: Rygsøjlen i fokus - mærke rygsøjlens bevægelser
Eleverne kan gå sammen i makkerpar og lave følgende øvelser, der sætter fokus på at mærke kroppens bevægelser gennem hånd og sansning, mærke en rygsøjle bevæge sig, mærke efter sin egen rygsøjle og at følge en bevægelsesanvisning gennem fingre:

• Elev 1 kan markere rygsøjlen på den anden elev i meget roligt tempo ved hjælp af små trippende fingre fra toppen af hovedet og ned til bækkenkanten og op igen.
• Elev 2 kan nu følge efter ved at runde i takt med, at fingrene vandrer ned af rygsøjlen. Eleven skal følge berøringen og ikke selv tage action. Når fingrene er nået til bækkenkanten, er bevæger nået helt ned i let bøjede ben og rækker mod gulvet.
• Herefter kan elev 1 igen vandre fingrene op, og elev 2 kan centrere bevidstheden om at placere en ryghvirvel af gangen ovenpå hinanden, efterhånden som fingrene vandrer op.
• Elev 1 kan nu placere hænderne i forlængelse af hinanden på elev 2s rygsøjle. Gennem let berøring føres elev 2 i rygsøjlens muligheder til siderne (sidebøj), ekstension (åbne på brystet), runding.
• Elev 1 kan trykke let eller trække, og elev 2 skal fornemme denne guide uden selv at forudbestemme, hvilken bevægelse der kommer. Eleven skal altså overgive sig til makkerens intentioner.

Øvelse 1B: Kroppens led i bevægelse
Musik i gå-tempo, ikke for hektisk, men med tydelig rytme. I denne øvelse kan eleverne arbejde med at gå til musikkens pulsslag og mærke kroppens led i sammenhæng. Læreren kan gå med rundt blandt eleverne og sætte rammen for bevægelsen.

Der kan arbejdes med at udvide bevægelserne i følgende rækkefølge:

• Bevæg fingre og håndled.
• Bevæge fingre, håndled og albuer.
• Bevæge fingre, håndled, albuer og skulderled.
• Bevæge fingre, håndled, albuer, skuldre og øvre ryg.
• Bevæge fingre, håndled, albuer, skuldre, øvre ryg og nedre ryg + hofter…
• Pak bevægelserne sammen igen step for step, og slut af med kun at bevæge fingrene.

Øvelse 1C: Førende bevægelser – det forudbestemte
Denne øvelse sætter fokus på en Tai chi-lignende bevægelsessekvens i en simpel udgave. Øvelsen lægger op til, at eleverne skal følge med i en bevægelsessekvens og overføre den til egen krop. Der er tale om et personligt fokus, hvor der både er afsæt i isolerede bevægelser, bevægelsens udspring og sammensætning.

Udgangsstilling: almindelig bredstående med strakte ben, herefter kan eleverne:

• Føre armene ud til siden.
• Vende hænderne ved vandret.
• Føre armene op over hovedet i stræk.
• Føre ned til vandret – vende hænder.  
• Vægtoverføre til højre ben/fod ved at bøje i højre knæ.
• Vægtoverføre fra højre fod til venstre fod.
• Føre højre arm med ind foran kroppen, så rygsøjlen twister og føre højre arm tilbage til højre side.
• Føre vægten ind i midten til to strakte ben, imens armene føres op over hovedet
• Bøje begge ben til en ridestilling og lade armene med ned vandret.
• Thai chi til den højre side og derefter til den venstre side.
• Føre armene ind foran kroppen og trække kroppen op på tå (bredstående balance)
• Sænke armene og sænke ned på flad fod.
• Gentage det hele med fokus på at finde en roligt bevægelsesflow.

Øvelse 1D: Modelwalk med fotograf 
Denne øvelse sætter fokus på at bruge musikken som redskab og på elevernes mod til at turde stille sig frem foran hinanden og deres mod til selv at finde på figurer og positioner.     

Eleverne er sammen to og to. Den ene elev kan være ”model”, som hen over gulvet kan agere som den slags model, der falder eleven lettest. Det kan være en modemodel, håndværker, idrætsmand, forretningsmand eller noget helt andet. Den anden elev kan agere fotograf og tage billeder hele vejen fra væg til væg.

Øvelse 1E: Afspænding
Alle elever kan placeres liggende på ryggen på gulvet uden at røre ved hinanden.

Instruktionen kan lyde som følger:

• Når musikken starter, koncentrerer du dig kun, om dig selv.
• I slowmotion fører du armene op foran kroppen og lader hænder og fingre mødes.
• Før armene ud og ned mod gulvet igen.
• Du har et helt stykke musik. Før kun armene en gang op og ned.
• Bliver du færdig, lægger du dig, som du bedst kan lide at ligge.

2. Fokusområde: Space/RUM

Øvelse 2A: Kropsscanning - mærke krop og sanser.
Til denne øvelse kan der bruges afspændingsmusik, og læreren kan guide eleverne gennem øvelsen, der kan udføres først med åbne og derefter lukkede øjne. Øvelsen lægger vægt på fokusering og balance som opstart på fasen.

Eleverne kan:

• Mærke gulvet med bare fødder – ” lade fødderne slå rødder”.
• Løfte tæerne fra gulvet – sprede tæerne og lægge tæerne i gulvet en efter en fra storetåen og ud.
• Sprede tæerne igen og læg tæerne i gulvet fra lilletåen og ind mod storetåen, en af gangen. 
• Bøje let i knæene og søge efter balance.
• Føre armene ud til siden og vende hænderne ved vandret - armene kan føres videre ud og op over hovedet. Rejs eventuelt op på tå samtidig med, at armene føres op over hovedet.
• Sænke ned på flad fod i takt med, at armene føres ned til vandret, hænderne kan vendes og sænkes helt.
• Lægge vægten frem på forfoden – flad fod (begge fødder) - og læne kroppen så meget som muligt uden at miste balancen.
• Lægge vægten tilbage på hælene uden at miste balancen og skifte vægten frem og tilbage et par gange.
• Lægge vægten til højre fod uden at slippe med venstre og skifte vægten til venstre. 

Øvelse 2B: Gå rundt imellem hinanden – ”mig selv ”og mødet
Denne øvelse har fokus på forskellen på eget og fælles rum: Hvornår træder man ind i hinandens privatsfære?

Eleverne kan gå rundt imellem hinanden på kryds og tværs i rummet. Læreren går med og viser vejen, samtidig med at denne guider i de forskellige opgaver løbende. Gentag eventuelt hver punkt 4-6 gange.

Eleverne kan:

• Gå rundt uden at have øjenkontakt med nogen. De kan hele tiden gå hen, hvor der ikke er andre – find det ”frie rum”.
• Søge øjenkontakt og give et lille smil til dem, de møder.
• Søg øjenkontakt og holde den, til de er forbi og må videre og møde en ny.
• Gå i højre armkrog med dem, de møder og prøve at holde øjenkontakt.
• Gå rundt og finde en makker og stille sig ryg mod ryg – gnubbe ryg mod ryg 8 pulsslag. 
• Gå rundt i rummet 8 pulsslag og tage en svingtur 8 pulsslag med en arm med dem, de møder.

Øvelse 2C: Kroppens bevægelsesplaner
I denne øvelse kan eleverne lade succesoplevelsen opstå, når koordinationen lykkes. 

Udgangsstilling: parallelle fødder – arme op i stræk over hovedet.

Saggitalt plan

• Ulige side gang sving med armene.
• Fejesving – arme baglæns rundt

Frontalt plan

• Vægt overførsel med parallelt armsving
• Dobbeltsidet sving i ridestilling , slip ned og i flyv, 2 gange rundt.

Horisontalt plan

• Niels Bukh-vrid
• Slyng arme om krop ved at presse mod gulvet.

Øvelse 2D: Retninger i rummet – øvelse i at skifte retninger
Her kan bruges musik i gåtempo. Læreren kan undervise i gradvist at gå et mønster. Eleverne trænes i rumfornemmelse, retningsskift og rytmefornemmelse, samt sammensætning af simple trin. 

Øvelsen lægger op til, at der hele tiden lægges et lag mere på:

• Gå frem - 4 pulsslag – gå baglæns - 4 pulsslag. Gentag mange gange.
• Gå frem - 4 pulsslag – gå baglæns - 4 pulsslag – drej 1/8 til højre, og gentag til I er kommet hele vejen rundt.
• Skift retning i eget bevægelsescentrum.
• Gå frem - 4 pulsslag – gå baglæns - 4 pulsslag.
• Fokuser kun i 4 retninger – frem mod lærer, mod højre, bagud, mod venstre. 
• Gå frem - 4 pulsslag – gå baglæns - 4 pulsslag.
• Fokuser i 4 nye retninger – frem mod højre, diagonal, mod bagerste højre diagonal, mod bagerste venstre diagonal, mod venstre front diagonal.

Øvelse 2E: Spejl - leg med bevægelsernes niveau
Her sættes fokus på elevernes forståelse for, at bevægelse kan foregå i forskellige niveauer og med forskellige udgangspunkter, stemninger, kropsdele. 

Eleverne kan i makkerpar placere sig overfor hinanden. Rækken ved den ene væg kan starte og bestemme bevægelserne ind til midten og tilbage igen. Makkeren overfor kan bevæge sig med ved at spejle alle bevægelser.

Ramme for bevægelserne kan være:

• Bestem alt selv.
• Snigende helt nede ved gulvet.
• Kæmpende ninja– mellem niveauet.
• Fang sommerfugle eller fluer – og de flyver højt.
• Leg med at være helt nede på gulvet, højt oppe i luften og lige midt i mellem: en rullebevægelse, et hop og bevægelse lige midt imellem. 

3. Fokusområde: Shape/FORM

Øvelse 3A: Modellervoks
Eleverne kan gå sammen to og to og tage opstilling i en stor rundkreds. En er figur – en er skulptør.
Dem, der er figurer, kan lukke øjnene hele øvelsen igennem. Imens bliver de modelleret til en figur af skulptøren. Når figuren er fundet, kan skulptøren fortsætte videre rundt i cirklen og modellere en ny figur. Når alle er nået hele vejen rundt, kan øjnene åbnes, og rollerne kan byttes.

Der kan sættes ramme som: Idrætsbilleder, hverdagssituationer, balance med mere.

Øvelse 3B: Former i rummet – gang rundt imellem hinanden
I denne øvelse arbejdes med fornemmelse for former rundt i rummet, og for hvordan eleverne imaginært kan skabe bevægelsesspor, som kan bruges i koreografi. 

Eleverne kan gå rundt imellem hinanden og arbejde ud fra rammer som disse:

• Gå rundt og find det frie rum… (opstart)
• Gå i lige linjer – og vend skarpt til ny retning
• Gå i store buer
• Gå i zig zag linjer
• Gå i mindre cirkler (små rundkredse)
• Veksl mellem de forskellige linjer, og forsøg at undvige hinanden.

Øvelse 3C: De tredimensionale bevægelser

Eleverne kan i makkerpar:

• Stave deres makkers navn med kroppen. Det kan gøres stående, liggende, kravlende  - eller i kombination af alle tre planer.
• Bestemme, hvordan bogstaverne skal se ud:
  • Kroppen finder position – selve formen.
  • Kroppen tegner formen i en bevægelse
  • Kroppens bevægelse er udtryk for bogstavet.
• Få figurerne til at hænge sammen, så det ene bogstev kan føres videre til det næste.
• Indøve sekvensen, så den kan vises for resten af klassen.
• Bytte opgave og stave den anden elevs navn.

Øvelse 3D: Inspiration fra billeder
Læg  eventuelt en musikalsk baggrundskulisse, som eleverne ikke tvinges  til at følge, men som alligevel kan være med til at danne stemning.

Til øvelsen skal der bruges printede billeder, der skal nummereres 1-6. Det kan være billeder fra byrum, skolegården, naturen med mere. Der kan laves et eller to sæt billeder, som eleverne skal forbi og kigge på som inspiration.

Øvelsen kan gennemføres på følgende måde:

• Eleverne kan gå sammen i makkerpar og slå med store skumterninger, så hvert makkerpar får fire tilfældige billeder i en tilfældig rækkefølge, som de skal lade sig inspirere af .
• Derefter kan de lave fire forskellige positioner med inspiration ud fra de tilfældige billeder, og få dem til at hænge sammen med små overgangsbevægelser. De må bruge billederne, som de vil, og meget gerne arbejde tredimensionelt.
• To makkerpar kan gå sammen og vise deres bevægelser for hinanden: Kan de se, hvor inspirationen kommer fra? Hvilke billeder er i spil? 
• Makkerparrene kan nu lære hinanden sekvenser og sætte dem i forlængelse af hinanden.

4. Fokusområde: Effort/DYNAMIK

Øvelse 4A: En to tre – rødt lys stop
Denne øvelse er en balanceleg, hvor der veksles mellem tempoløb og stilstand. Alle elever kan starte i den ene ende af lokalet, og læreren kan være styrmand. Øvelsen er god til at finde det indre legebarn frem igen uden at skulle sætte sig selv voldsomt på spil.

Rammen for legen:

• Læreren vender sig med næsen imod endevæggen og råber hurtigt ”en to tre – rødt lys stop” og vender sig på stop.
• Eleverne løber frem over gulvet og fryser i position, når der siges stop.
• Alle der opdages i bevæge sig sendes tilbage til bagvæggen.
• Læreren gentager – kigger væk, råber remsen, vender igen og sender dem, der bevæger sig tilbage.
• Den elev, der kommer først op og rører lærerens væg, er ny styrmand. Legen gentages.

Forslag til justering på bevægelsesrammen:

• Bevæg dig altid som en robot.
• Bevæg dig altid som en zombie.
• Bevæg dig altid som en balletdanser.

Øvelse 4B: Førende bevægelser – det forudbestemte
Øvelsen sætter fokus på langsomme bevidste bevægelser, kropskontrol i lavt tempo og koordination kontra ændring af dynamikken, så der bliver forskel i energiniveauet og der bruges forskellige bevægelsesplaner.

Genkald tai chi sekvensen fra 1. undervisningsgang. Når sekvensen er genkaldt – kan eleverne arbejde med følgende rammer:

• Find et sted i sekvensen, hvor der er energi-attack, altså hvor bevægelsen skal være helt vildt hurtig og ende i at ”fryse”. 
• Find et sted i sekvensen, hvor du kan forlænge bevægelsen, så den bliver langsom/ langstrakt.
• Find et sted i sekvensen, hvor du kan stikke af og finde et nyt sted i rummet.
• Find et sted i sekvensen, hvor du bliver ramt af et elektrisk stød.
• Find et sted i sekvensen hvor du sætter af fra gulvet og kaster energi ud af kroppen.

Øvelse 4C: Skygge - leg med bevægelsesniveauer og energier
Øvelsen lægger vægt på at arbejde med givne og ikke givne bevægelser, kreativitet og følgeskab. Eleverne kan desuden øge deres bevidsthed omkring mulighederne ved at lege med variation i niveauer. Øvelsen kan skabe god refleksion over, hvilke bevægelser der er ligetil, og hvilke der er svære at gribe.

Denne øvelse er en variation af spejl (2E), idet eleverne kan agere hinandens skygge, og bevægelserne kan gå rundt i rummet i stedet for frem og tilbage i rummet.

Øvelse 4D: Når jeg står op om morgenen - det personlige rum (imitation)
Eleverne kan i denne øvelse finde tryghed i en hverdagsrutine, som de kan forholde sig til - nemlig deres bevægelser fra de står op, til de er på skolen. Bevægelserne virker dermed ikke som dans for dem – det bliver bare bevægelse. Eleverne skal tage udgangspunkt i en hverdagssituation, og rammen er at lege med energierne.

Øvelsen kan gennemføres sådan:

• Lad eleverne lukke øjnene og forestille sig deres morgenrutine.
• Lad eleverne prøve hver deres egen lille rutine igennem og slutte med at sætte sig ned, når de er klar til afgang.
• Lad eleverne gentage deres rutine - bed dem om at være tydelige i deres bevægelser.

Lav bevægelsesrutinen igen med fokus på: 

• Rum: Bed eleverne forestille sig, at de er i en ballon, som hele tiden klæber ind til kroppen, så al bevægelse kræver kraft til at skubbe ballonen væk.
• Tid: Bed eleverne forestille sig, at alting skal foregå virkelig hurtigt.
• Kraft: Bed eleverne forestille sig, at al bevægelse er tungt som bly, og at det kræver virkelig mange kræfter at udføre rutinen.
• Flow: Bed eleverne om at finde en god vekselvirkning mellem det store, det små, det tunge, det lette, det hurtige, det langsomme.

Evaluering

Afklar allerede i planlægningsfasen, hvordan forløbet bør evalueres. Dette er et af de sidste skridt indenfor Dans og udtryk inden en eventuel eksamen, men det er stadig vigtigt at holde legen og kreativiteten for øje i praksis. Eleverne skal kunne stå til ansvar for at definere de fire elementer i BESS-konceptet med ord. Gennem kroppen skal de kunne vise, hvilke elementer der er på spil. Elementerne skal kunne bruges i samspil, så værktøjskassen giver mening.

Aspekter som eleverne kan være opmærksomme på:

• Kroppens muligheder frem for begrænsninger.
  • Hvornår føler jeg mig modig?
  • Hvornår føler jeg mig begrænset?
• Hvordan arbejder jeg med elementerne?
  • Krop
  • Rum
  • Form
  • Dynamik
• Hvordan kunne dette bruges ved eksamen?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede organiseringen af forløbet?
  • I den enkelte øvelse
  • Samlet for lektionen 
  • Samlet for forløbet      
• Hvordan fungerede min rammesætning?
• Fik jeg skabt den gode koncentrerede stemning?
• Har forløbet rykket elevernes evne til at koordinere kroppen i bevægelse?
• Har forløbet rykket ved elevernes evne til at lege kreativt med kroppen?
• Har forløbet introduceret eleverne til at lytte til og arbejde med kroppens udtryk ud fra stemning i musik eller ord?
• Kan elementer af forløbet bruges til at sammensætte eksamensprojekter, som opfylder kravene til dans og udtryk?

Kreditering 

Forløbet er udarbejdet af Berit Clausen Abrahamsen.