Mit nærområde

Dette forløb tager udgangpsunkt i, at eleverne planlægger og gennemfører formidling af deres lokale historie. Denne viden kan efterfølgende anvendes i andre historiefaglige sammenhænge. Der lægges således vægt på kompetenceområdet kronologi og sammenhæng med fokus på det lokale, men der arbejdes også med konstruktion og historiske fortællinger samt det tværgående tema innovation og entreprenørskab. Vælger du at inddrage lokalsamfundet, er aktiviteten også en oplagt muligt for at sætte fokus på den åbne skole.

Forudsætninger, form og indhold

Eleverne må have grundlæggende kendskab til søgning og brug af kilder samt præsentationsformer, der kan hjælpe dem med at udføre deres idéer til formidling af lokalhistorien.

Eleverne skal med en innovativ og entreprenant indgangsvinkel planlægge, hvordan de vil undersøge og formidle deres nærområdes historie og derefter gennemføre deres idéer. Formålet er, at deres viden skal skabe værdi for andre. Formidlingen kan også medvirke til at styrke elevernes fagsprog. Hvis denne autentiske kommunikationssituation skal fungere, er det nødvendigt at inddrage andre interessenter i fremlæggelsen, eksempelvis det lokale plejehjem, en børneinstitution eller forældre.

Forløbet har i to dele:

• Planlægnings- og innovationsfasen, hvor eleverne planlægger deres formidling.
• Den entreprenante fase, hvor eleverne gennemfører og fremlægger deres idéer.

Tilrettelæggelse

Der kan i forløbet undervisningsdifferentieres ved at lade eleverne arbejde individuelt eller særligt sammensatte grupper med forskellige krav til søgninger, kildekritik og præsentationer. Eleverne kan have forskellige roller under både forløbet og under fremlæggelsen. Undervisningsdifferentiering kan således både ske på et personligt, et indholdsmæssigt og et metodisk plan.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden gennemførelse af aktiviteten:

• Skal der anvendes billeder eller ordassociationer for at få gang i brainstorm-processen?
• Hvordan skal grupperne sammensættes?
• I hvilket omfang og hvordan skal det lokale samfunde inddrages?
• Hvilke krav skal stilles til elevernes formidling?
• Hvordan skabes der en autentisk kommunikationssituation i forbindelse med fremlæggelsen?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i to faser:

1. Planlægnings- og innovationsfasen:

Eleverne kan i denne fase inddeles i grupper, der indeholder nærområdets historie/særlige kendetegn. Eksempler på dette er:

• Gruppe 1: Nærområdets historie/særlige kendetegn
• Gruppe 2: Landsby/købstad eller stationsby?
• Gruppe 3: Kirkens historie
• Gruppe 4: Den største arbejdsplads før og nu.

Eleverne kan derefter lave en brainstorm over, hvad de vil formidle, hvordan det skal formidles, og hvem der skal formidles til.

I denne fase kan eleverne reflektere over spørgsmål som:

• Hvem dette kan have relevans for?
• Hvordan kunne det få relevans for aflere/andre?
• Hvorfor er det interessant at kende sit nærområde?

2. Den entreprenante fase:

Efter eleverne er blevet enige om, hvad de vil formidle, og hvem de vil formidle til, kan de finde kilder til belysning af emnet og udarbejde deres . Inddrag eventuelt biblioteket/lokalarkivet i denne fase. De har mange kilder, der er oplagte for eleverne at benytte. Eleverne skal nu gennemføre det, de har planlagt og forberede deres præsentation af emnet.

Til sidst kan grupperne formidle deres indsamlede viden.

Evaluering

Igennem forløbet kan elevernes aktive deltagelse og faglige udbytte både observeres i gruppearbejdet, og når eleverne formidler deres delemne. Fremlæggelsen kan eventuelt suppleres med øvrige skriftlige produktioner, der giver mulighed for yderligere feedback og evaluering.

Du kan alene eller sammen med eleverne reflektere over forløbet og forholde dig til på hvilket niveau, og hvor det innovative er i processen:

• Hvad har aftageren behov for?
• Hvad er muligt med teknologien til rådighed?
• I hvor høj grad løser produktet problemet/udfordringen?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvilke observationer gjorde du dig omkring elevernes deltagelse i og formidling af projektet?
• Hvordan fungerede inddragelsen af den innovative tankegang i forløbet?
• Hvilke erfaringer gav forløbet i forhold til den åbne skole?
• Er der erfaringe rfra denne aktivitet, der kan inddrages i et fremtidigt fokus på innovative processer eller inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen?

Kreditering

Denne aktivitet er udarbejdet af lærer Christian Arnth Jørgensen for Fonden for Entreprenørskab.