Artikel
Kritisk tænkning i historie
Kritisk tænkning er en generel kompetence, som eleverne må udvikle for at kunne orientere sig, tage stilling og handle i en verden, hvor mængden af informationer og påvirkningsforsøg vokser eksplosivt.
Historiefaget skal fremme elevernes evne til at reflektere kritisk.
Hvad er kritisk tænkning?
I alle fag skal eleverne udvikle deres evner til kritisk tænkning. Det betyder, at de stadig mere kompetent skal kunne forholde sig analyserende og vurderende til forhold i verden, stille opklarende spørgsmål og være problemløsende. Dette gælder også i relation til de mange og forskelligt medierede udsagn og forsøg på påvirkning, eleverne udsættes for. eksempelvis om indvandring og flygtninge, klimaudfordringer samt storpolitiske spændinger og konflikter.
Det 21. århundredes kompetencer er et bud på, hvordan undervisningen kan forberede eleverne til et liv i en verden, der er under konstant og hastig forandring. Af disse kompetencer er kritisk tænkning sammen med problemløsning placeret centralt. Det handler blandt andet om at styrke elevernes forudsætninger for divergent tænkning. Det vil sige, at eleverne skal kunne tænke i helheder, skifte perspektiv og anskue en sag fra flere sider.
Kritisk tænkning i historie
En forudsætning for, at undervisningen i faget historie kan fremme elevernes evner til at tænke kritisk, er, at eleverne er bevidste om, at fortiden (den levede historie) ikke er identisk med den fortalte historie. Det vil sige den historie, eleverne ofte møder i fagets læremidler, på museer og i historiske spillefilm.
Fortalt historie er konstruktioner af en fortid, der ikke længere er der. Fortalt historie bygger på analyser og fortolkninger af dokumenter, øjenvidner, breve, artefakter, historiske steder og andre spor fra fortiden, men også på eksisterende fortællinger om fortidige begivenheder.
Tilrettelæggelse af undervisningen
Analyser og fortolkninger afhænger af det perspektiv, der anlægges. Analyser og fortolkninger påvirkes også af den enkeltes opfattelse af fortiden, forståelse af nutiden og forventninger til fremtiden. Fortalte historier kan derfor diskuteres og har altså en foreløbig karakter. De er således ikke endelige sandheder om fortidige begivenhedsforløb.
For at fremme elevernes kritiske tænkning må analyse og tolkning af kilder fylde i undervisningen. Eleverne må være bevidste om, at der ikke findes et endeligt svar på deres undersøgelser. Det betyder, at svaret ikke eksisterer i forvejen, og dermed ikke kan slås op, ”googles”, eller er noget læreren allerede ved. Eleverne må således forstå, at historie ikke handler om at tilegne sig en række ”facts” om fortiden, som de kan huske og gengive.
Kritisk tænkning er en integreret del af de undersøgelses-, metode- og orienteringskompetencer, der er beskrevet i vejledningen til Fælles Mål. Overordnet kan elevernes kritiske tænkning i historie fremmes, når de i arbejdet med fortællinger om fortiden overvejer spørgsmål som:
- Hvordan kan ophavsmanden vide det, han fortæller?
- Hvordan er fortællingen blevet til? (Hvem? Hvorfor? Hvornår? I hvilken sammenhæng?)
- Kan der være andre lødige forklaringer og fortolkninger end dem, der fremgår af fortællingen?
Forslag til de yngste elever
Elevernes evne til at tænke kritisk styrkes mest effektivt, når arbejdet indgår som en del af de forløb, klassen arbejder med – og ikke øves som noget særskilt.
I de yngste klasser kan læreren i et læremiddel finde eksempler på årsagssammenhænge. Læremidler, der bruges i historie til den aldersgruppe, giver ofte kun én eller to årsager til, at noget skete. Læreren kan bede eleverne overveje, hvad der kunne være sket, hvis de nævnte årsager ikke var der. Læreren kan også spørge, om eleverne kan forestille sig andre forklaringer på, at noget skete.
”Den varme stol” samt simulations- og rollespil er aktiviteter, hvor eleverne påtager sig roller som aktører, der deltager i den samme fortidige situation med modsatrettede motiver og muligheder. I rollerne skifter eleverne perspektiv og må reflektere over motiver, begrundelser og argumenter, som de pågældende historiske personer kunne have haft og brugt. Sådanne aktiviteter kan derfor styrke elevernes kritiske tænkning. Samtidig oplever eleverne konkret, at situationen kan ses og forstås ud fra forskellige positioner og perspektiver.
Forslag til de ældre elever
Et væsentligt aspekt ved kritisk tænkning er, at eleverne forstår, at ophavsmandens perspektiv og synsvinkel på et fortidigt hændelsesforløb har afgørende betydning for hans fortælling om den. I sammenhæng hermed må eleverne acceptere, at der ofte er flere gyldige fortællinger om den samme begivenhed.
Klassen kan deles i to, der arbejder med hver sin fremstilling af den samme begivenhed. Det kan være uddrag fra en svensk og en dansk historiebog om Margrete 1. og Kalmarunionen. Refleksioner over, hvordan ophavstiden har betydning for en fortælling, fremmer også kritisk tænkning. Her kan eleverne for eksempel sammenligne, hvordan et nyere læremiddel og en historiebog fra 1950’erne fremstiller besættelsestidens aktører.
I de ældre klasser kan eleverne udvikle deres evne til at reflektere kritisk ved at undersøge, karakterisere og vurdere, hvordan udsagn om fortidige sammenhænge underbygges. Det kan gøres ud fra spørgsmål som:
- Er det ren spekulation?
- I hvilken grad bygger udsagnet på stereotyper og måske fordomme?
- Søges det bevismæssigt at sandsynliggøre sammenhængen? Og/eller refereres der til facts?
- Hvordan og i hvilket omfang appellerer kilden til modtagerens følelser og fornuft?
- Hvad er ophavsmandens intention med kilden?
Flere gyldige fortællinger
Som nævnt handler kritisk tænkning også om, at eleverne udvikler deres kendskab til, hvorfor der er flere forskellige og valide fortællinger om den samme fortidige begivenhed. Som led i opsamling og evaluering af en sekvens eller et helt forløb kan læreren derfor organisere en klassediskussion, hvor grupper påtager sig at argumentere for og imod de forskellige opfattelser af sammenhænge, problemstillinger og tematikker, der er arbejdet med i forløbet.
Inspiration
Læs mere i faghæftet for historie.
Kreditering
Artiklen er udarbejdet af Jens Aage Poulsen, lektor ved HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.
Hansen, M. S. (red.) (2017). Det 21. århundredes kompetencer. VIA Efter- og videreuddannelse. [19.12.2019]
Kvande, L. (red.). (2014). Faglig kunnskap i skole og lærerutdanning - nordiske bidrag til samfunnsfag- og historiedidaktikk. Norge: Fagbokforlaget.
Pietras, J. & Poulsen, J. Aa. (2017). Historiedidaktik – mellem teori og praksis. Latvia: Hans Reitzels Forlag.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.