Artikel

Historiekanon

Kanonpunkterne kan være med til at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse. De skal være en del af undervisningens emner og temaer, når det skønnes hensigtsmæssigt. Der er ikke krav om, at punkterne skal gennemgås kronologisk, men alle 29 kanonpunkter skal undervejs i  skoleforløbet inddrages i undervisningen.

Herunder udfoldes de 29 kanonpunkter med udgangspunkt i fagets vejledning. Punkterne er nedslag i Danmark og verdens historie. Under hvert nedslag er der givet en kort beskrivelse af den begivenhed, periode eller fænomen, som kanonpunktet refererer til.

I historiefagets vejledning findes desuden en faglig begrundelse for valget af punktet som kanonpunkt og punktets relevans for eleverne. Relevansen skal forstås som en beskrivelse af det, eleverne kan bruge kanonpunktet til i undervisningen. Vejledningen giver desuden idéer til mulige perspektiveringer.

 

Ertebøllekulturen

Ertebølletiden strækker sig fra cirka 5400 til 4000 f.v.t.. Perioden er dermed den sidste del af jægerstenalderen. De gunstige klima- og naturforhold, der herskede i det meste af denne periode, skabte grundlag for en stigning i befolkningstallet. I slutningen af perioden betød ændrede klima- og naturforhold dog, at det var vanskeligt at skaffe mad nok. Dette anses af mange forskere som en af årsagerne til, at man begyndte at dyrke jorden og holde husdyr.

 

Tutankhamon

Tutankhamon var en ægyptisk konge. Han blev konge allerede, da han var omkring otte år, og han døde som ganske ung. Han menes at have regeret fra cirka 1333 til 1312 f.v.t. Der er kun få sikre kendsgerninger om hans regeringstid, men hans berømmelse i nutiden skyldes, at hans grav blev fundet urørt i Kongernes Dal i 1922. 

 

Solvognen

Solvognen er et af de mest betydningsfulde levn fra bronzealderen. Den blev fundet i Trundholm Mose i Odsherred i 1902. En af de gængse tolkninger er, at Solvognen blev ofret til guderne for omkring 3.400 år siden. Den blev i samtiden et symbol på storheden i Danmarks forhistorie, og arkæologisk giver den indblik i bronzealderens førkristne religion.

 

Kejser Augustus

Augustus Gajus Julius Cæsar Octavian (63 f.v.t. til 14 e.v.t.) var Romerrigets leder ved overgangen fra republik til kejserdømme. Under hans ledelse genvandt riget sin stabilitet. Desuden skete der i Augustus´ tid som kejser en udvikling af Romerrigets administration, og der blev etableret en ny politisk struktur.

 

Jellingstenen

Jellingstenen er en 2,5 meter høj runesten, der blev rejst af Kong Harald 1. (Blåtand) i Jelling omkring år 970. Stenen blev rejst til minde om forældrene Gorm (den Gamle) og Thyra samt for at markere Haralds egne bedrifter: ”Den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne”. Stenen har tre sider. Den ene side består af runetekst, den anden side domineres af et stort løvelignede væsen, mens den tredje side viser den korsfæstede Kristus.

 

Absalon

Biskop Absalon blev født ind i den magtfulde stormandsslægt Hviderne i 1128. Han var lillebror til Esbern Snare og blev opdraget sammen med den senere konge Valdemar den Store. Den nærmest broderlige forbindelse mellem Absalon og Valdemar betød, at samarbejdet mellem stat og kirke blev styrket. Absalon tog initiativ til korstogene mod venderne. Det betød, at de danske konger senere kunne få herredømmet over de baltiske lande og nordtyske områder.

 

Kalmarunionen

I 1397 oprettede Norge, Sverige og Danmark Kalmarunionen på et møde i den svenske by Kalmar. Den 15-årige Erik af Pommern blev på det samme møde kronet til unionskonge, men det var hans formynder, Margrete 1., der spillede den afgørende rolle i oprettelsen af unionen. De tre nordiske riger fik fælles konge samt fælles udenrigs- og forsvarspolitik, og borgerne kunne frit købe ejendom i de tre lande. Landene forblev dog selvstændige med hvert sit rigsråd.

 

Columbus

I 1492 ankom Christoffer Columbus med tre skibe til Caribien og opdagede dermed Amerika. Det spanske kongepar Ferdinand og Isabella havde finansieret ekspeditionen, der skulle finde søvejen til Indien. Indtil sin død troede Columbus, at det var lykkedes ham at finde søvejen til Asien. Andre opdagelsesrejsende erkendte dog, at Amerika var en ny verdensdel, og spanierne koloniserede store dele af Mellem- og Sydamerika.

 

Reformationen

Det blev startskuddet til en splittelse af den katolske kirke, da den tyske munk Martin Luther (1483 til 1546) i 1517 slog sine 95 teser med en grundlæggende kritik af kirken op på en dør i Wittenberg. I 1536 blev reformationen og den evangelisk-lutherske kirke indført i Danmark, der hermed fik en fyrstekirke. Det vil sige, at kongen (staten) var kirkens overhoved.

 

Christian 4.

Christian 4. blev født i 1577 og var konge fra 1588 (kronet i 1596) til 1648. Han er dermed den, der har regeret Danmark i længst tid. Under hans regeringstid blev store og kendte bygningsværker som Rundetårn og Børsen bygget, men samtidig forarmede og formindskede krigene i hans regeringsperiode Danmark.

 

Den Westfalske Fred

Den Westfalske Fred består af to fredsaftaler, der blev underskrevet den 24. oktober 1648 i de to westfalske byer Münster og Osnabrück. Freden var formelt set afslutningen på trediveårskrigen (1618-1648), der havde involveret næsten alle europæiske lande. Fredsaftalen kom til at danne grundlag for en helt ny forståelse af den suveræne stat, diplomati og måder at indgå aftaler på i Europa.

 

Statskuppet 1660

I efteråret 1660 tvang kong Frederik 3., med støtte fra gejstligheden og borgerskabet, adelen og rigsrådet til at gøre kongemagten arvelig. Det såkaldte statskup var en umiddelbar følge af den dybe krise efter Danmarks nederlag til svenskerne i Karl-Gustav-krigene (1648 til1660). I januar 1661 blev kongen enevældig. Enevælden blev afskaffet i Danmark i 1849 ved den første demokratiske grundlov.

 

Stavnsbåndets ophævelse

Stavnsbåndet var en binding af bondestandens værnepligtige mænd til deres hjemegn. Stavnsbåndets ophævelse den 20. juni 1788, er derfor en begivenhed, der betydningsmæssigt forbindes med personlig frihed. Senere blev ophævelsen et symbol for de landboreformer, der i sidste halvdel af 1700-tallet skabte grundlaget for den modernisering af samfundet, der fandt sted i det følgende århundrede.

 

Stormen på Bastillen

Den 14. juli 1789 erobrede parisiske borgere Bastillen, der var en befæstet borg i Paris. Stormen på Bastillen havde ikke nogen militær betydning, men erobringen blev senere defineret som begyndelsen på den franske revolution. Som følge heraf fik begivenheden stor symbolsk betydning, og den 14. juli er således den franske nationaldag.

 

Ophævelsen af slavehandel

Den danske konge forbød i 1792 den transatlantiske slavehandel. Forbuddet trådte dog første i kraft i 1803, da man på De Danskvestindiske Øer skulle have tid til at indkøbe nok slaver til, at øerne kunne blive selvforsynende med slaver. Den interne handel med slaver i kolonien fortsatte også efter forbuddet i 1803, og slaveriet blev først ophævet i 1848.

 

Københavns bombardement

Fra den 2. til den 4. september 1807 bombarderede englænderne København, da Danmark havde nægtet at udlevere sin flåde. Baggrunden for kravet om udlevering var, at Englænderne var bange for, at Danmark skulle støtte Napoleon, så den danske flåde kunne bruges under et fransk angreb på Irland. Det var første gang i historien, at man benyttede sig af en terrorbombning af civilbefolkningen, og der var flere tusinde dræbte og sårede. Efter bombardementet tog englænderne den danske flåde med sig.

 

Grundloven 1849

Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet af den sidste enevældige konge, Frederik 7. Det skete den 5. juni 1849. Demokratiet blev indført uden revolution, og siden har Danmark været et konstitutionelt demokrati med en tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt.

 

Stormen på Dybbøl 1864

I 1864 var Danmark i krig mod den preussiske hær. Stormen på Dybbøl den 18. april 1864 står som et vendepunkt i denne korte krig. Slaget blev udkæmpet den 18. april, og det endte med kæmpe nederlag til den danske hær. Det var dog preussernes erobring af Als i slutningen af juni, som fik afgørende betydning. Der blev indledt fredsforhandlinger, og Danmark endte med at miste hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket svarede til 1/3 af rigets areal. 

 

Slaget på Fælleden

Den 5. maj 1872 arrangerede den danske afdeling af organisationen Internationale et folkemøde på Nørre Fælled ved København til støtte for strejkende arbejdere inden for murerfaget. Myndighederne frygtede, at folkemødet kunne udvikle sig til omfattende uroligheder, hvilket betød, at politiet forbød mødet. Det rettede arrangørerne sig dog ikke efter. Politi og militær blev sat ind, og resultatet var et sammenstød mellem myndigheder og arbejdere.

 

Systemskiftet 1901

Det danske demokratiske system har udviklet sig, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 var en afgørende ændring. Hidtil havde det været kongen, der udnævnte regeringen, men i 1901 blev det indført, at flertallet i Folketinget (det ene af de to kamre i Rigsdagen) ikke måtte være imod regeringen. Denne måde at udpege en på regering kaldes parlamentarisme. I første omgang blev denne praksis dog ikke grundlovsfæstet. Det skete først med grundlovsændringen i 1953.

 

Kvinders valgret

Kvindernes valgret er ligesom systemskiftet i 1901 en afgørende ændring i udviklingen af det danske demokrati. Kvinderne fik stemmeret til menighedsrådene i 1903 og kommunal valgret i 1908. I 1915 fik de valgret til Rigsdagen, og de blev samtidig valgbare. Kravet om kvindernes valgret var et led i en international kamp for kønnenes ligestilling.

 

Genforeningen

Under krigen i 1864 tabte Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preusserne. Efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig blev der i 1920 gennemført en folkeafstemning i Slesvig om, hvorvidt området skulle høre til Danmark eller Tyskland. I Nordslesvig var der stort flertal for at tilhøre Danmark, og derfor blev Sønderjylland i sommeren 1920 genforenet med Danmark.

 

Kanslergadeforliget

Den 30. januar 1933 blev der i statsminister Th. Staunings lejlighed i Kanslergade i København indgået et bredt politisk forlig. Det skulle sikre den danske befolkning mod de værste følger af den økonomiske verdenskrise, der havde udviklet sig siden krakket på børsen i Wall Street i New York i efteråret 1929.

 

Augustoprør og jødeaktion 1943

Under den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig førte de danske politikere en samarbejdspolitik med besættelsesmagten. Den 29. august 1943 valgte regeringen at opgive denne politik. Samarbejdspolitikkens ophør gjorde det muligt for tyskerne at iværksætte en aktion mod de godt 7.000 jøder i Danmark i begyndelsen af oktober 1943. I praksis lykkedes det at deportere under 500 jøder, idet mange var blev advaret og derfor nåede at flygte.

 

FN´s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Den 11. december 1948 vedtog FN’s generalforsamling efter tre års forberedende arbejde Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Den består af 30 artikler, hvor de første 21 beskriver de såkaldte politiske rettigheder, mens artikel 22-28 handler om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.

 

Energikrisen 1973

I efteråret 1973 steg oliepriserne eksplosivt, og de lande, der var afhængige af import af olie, blev udsat for et voldsomt økonomisk pres. Anledningen til de stigende oliepriser var Oktoberkrigen mellem Israel og de arabiske lande, hvor de olieeksporterende lande i Mellemøsten benyttede olien som våben mod de vestlige lande, der støttede Israel. I Danmark begyndte man at spare på energi, og der blev indført bilfri søndage.

 

Murens fald

Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren, der siden 1961 havde delt Berlin i en østlig og en vestlig del. Murens fald markerede den endelige afslutning på den kolde krig. I løbet af året 1989 afgav en række kommunistiske styrer i Østeuropa deres monopol på magten, og det kommunistiske kollaps var endeligt, da Sovjetunionen blev opløst i 1991.

 

Maastricht 1992

Maastrichttraktaten er betegnelsen for den traktat om Den Europæiske Union, der blev underskrevet den 7. februar 1992 i den hollandske by Maastricht af regeringsrepræsentanter for EF’s medlemsstater. Traktaten trådte i kraft den 1. november 1993. I kraft af traktaten blev EF-samarbejdet udbygget med en lang række fællesbestemmelser, der forvandlede det hidtidige løsere samarbejde til en politisk-økonomisk union.

 

11. september 2001

Den 11. september 2001 gennemførte terrornetværket Al-Qaeda en opsigtsvækkende terroraktion. Med kort mellemrum blev to kaprede fly fløjet ind i henholdsvis nord- og sydtårnet af World Trade Center i New York, og begge skyskrabere styrtede sammen. Et tredje kapret fly ramte forsvarsministeriets bygning, Pentagon. I et fjerde kapret fly, som skulle flyve ind i Det Hvide Hus, lykkedes det besætningsmedlemmerne og passagererne at overmande flykaprerne.