Artikel

Genforeningen 1920 – et tema med oplagte aktuelle perspektiver

Denne artikel præsenterer links til relevante materialer og en skitse til, hvordan et forløb om begivenhederne i 1920 kan belyses i en multiperspektivisk og innovativ historieundervisning.

Der findes en række gratis tilgængelige materialer, der kan anvendes i et forløb omkring ændringerne i grænsedragningen imellem Danmark og Tyskland. Herunder er beskrevet et udvalg:

Grænsedragningen

På danmarkshistorien.dk findes en række velskrevne artikler om emnet samt relevant kildemateriale, blandt andet en række valgplakater og nogle interaktive kort, der illustrerer den ændrede grænsedragning og afstemningszonerne.

Find materialet på danmarkshistorien.dk

Genforeningen

Statens arkiver har lavet en kildepakke om emnet, hvor der henvises til konkrete arkivalier, der kan arbejdes med. De har også lagt et kort over afstemningsresultatet op.

Find kildepakken på kilderne.dk

Fejringen af grænseændringerne

Det kan være en god idé at forankre arbejdet med temaet ved at demonstrere, hvordan fejringen af grænseændringerne var et nationalt fænomen, der blev markeret i hele landet.

Hos Dansk Center for Byhistorie kan man fremsøge en stor mængde af monumenter, der markerer genforeningen i 1920, spredt over hele landet. Der findes i tilknytning til de fleste af monumenterne en række relevante oplysninger, der gør det muligt at arbejde med dem som erindringssteder.

Find monumenter på byhistorie.dk

På historielabs hjemmeside findes en artikel, der sætter fokus på arbejdet med monumenter og erindringssteder. Eksemplerne i artiklen er tillige relevante for emnet, da fokus også her er på Sønderjylland.

Læs artiklen på historielab.dk

 

Skitse til forløb: Krig, fred og skiftende grænser: Genforeningen 1920

Herunder præsenteres en skitse til et forløb i fire faser, der kan gennemføres på  ca. 8 lektioner.

Forløbet kan gennemføres på ungdomsuddannelser eller i folkeskolens ældste klasser ved udvælge relevante faser og aktivteter og tilpasse forløbet til den enkelte klasses niveau.  

 

1. Hvorfor var og er grænsedragningen i det nuværende Sønderjylland omstridt?

Læreren kan give en introduktion til de centrale begivenheder og forandringsprocesser op til afstemningen i 1920.

  • 1848 og den nationale vækkelse i Danmark, Slesvig og Holstein
  • Krigen 1848-9
  • Grundlovsændring og krigen 1864
  • Det tyske riges samling
  • Mindretalsforholdene for dansksindede i Tyskland og tysksindede i Danmark
  • Første verdenskrig og fredsslutningen herefter

Eleverne kan derefter arbejde videre med i grupper med de forskellige underemner. De kan eksempelvis søge viden på danmarkshistorien.dk og denstoredanske.dk.

Afslutningsvis kan der fremlæggesi matrixgrupper.

2. Hvordan forsøgte man efter første verdenskrig at undgå fremtidige stridigheder om grænsedragningen i Sønderjylland/Nordtyskland?

Indledningsvis kan der gives en introduktion til ideen om folkenes nationale selvbestemmelse, og hvordan stridighederne om grænsedragninger blev forsøgt løst på forskellig vis i forlængelse af Versaillestraktaten.

Herefter kan der foretages en undersøgelse af, hvordan de forskellige grænsestridigheder er blevet løst eller er fortsat med at være til diskussion i eftertiden, jf. det faglige mål om at ”opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden”.

Arbejdet kan i denne fases struktureres som delvist fælles undersøgelse på internettet (relevante søgestrategier og –ord), herefter mere selvstændigt gruppearbejde om udvalgte eksempler på stridigheder omkring grænsedragning på grund af minoriteter med andre nationale tilhørsforhold.

 

3. Hvordan fortolkes og bruges de fortidige grænsestridigheder i dag?

Denne fase kan starte med en introduktion til model for (om)dannelse af personers/gruppers historiebevidsthed – og kobling af modellen til henholdsvis det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland.

Eleverne kan arbejde med relevante hjemmesider til belysning af de forskellige fortidsfortolkninger, der præger de to minoritetsgruppers historiebevidsthed. Der kunne eksempelvis være tale om det tyske mindretal i Nordslesvig, deres hovedside eller deres avis Der Nordschleswiger. Man kan også søge på Slesvigsk parti eller Udenrigsministeriets side om Den dansk-tyske mindretalsordning. Vær opmærksom på, at nogle af sider er på tysk.

Materialet her kan eksempelvis indgå i undervisningen på denne måde:

  • Undersøg det forskellige materiale fra det tyske mindretal, og skriv et kort resumé, der opsummerer holdninger hos de dansksindede og formålet med deres aktiviteter.
  • Undersøg, hvordan man italesætter tilhørsforholdet til Danmark og til Tyskland?
  • Hvilke diskurser kan man uddrage omkring Danmark, Nordslesvig  og det tyske tilhørsforhold?

 

4. Hvordan er genforeningen blevet fortolket og brugt i resten af Danmark?

Introduktion til arbejdet med erindringssteder og arbejde med et eller flere lokale monumenter for ’genforeningen 1920’. Brug eksempelvis analysemodellen fra den tidligere omtalte artikel fra historielab.

 

Kreditering

Artikel og forløb er udarbejdet af Christian Vollmond

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.