Artikel

Hvordan har skolen dannet eleverne gennem tiden?

En række digitale, tværfaglige undervisningsmaterialer giver mulighed for at dykke ned i de enkelte skolefags historie, i elev- og lærerrollens historie og i skolens skiftende formål i de sidste 200 år.

Mange elever har været igennem et forløb om skole i gamle dage, men hvor mange har haft dansk som i 1820’erne eller historie som i 1980’erne? Hvor mange har terpet Syndefaldet som i 1860’erne eller haft idræt som i 1920’erne?

 

Skolehistorie for alle fag

De digitale undervisningsmaterialer på skolehistorie.au.dk spænder over de sidste 200 års skolegang og giver elever og lærere mulighed for at dykke ned i de enkelte fag, deres historie, udvikling og formålet bag. Materialet er ikke kun for historiefaget, men for alle grundskolens fag. Ved hjælp af øvelser, opgaver og fællesaktiviteter præsenteres eleverne for skolens og fagenes udvikling, og får sat deres egen skolegang i perspektiv.

 

Skiftende fokus på fagligt indhold og pædagogiske metoder i grundskolen

Siden 1814 har grundskolens fokus på fagenes indhold og de pædagogiske metoder skiftet gevaldigt. I 1800-tallet var kristendom det vigtigste fag, læsning foregik i bibelen, og skrivning kunne man lære, hvis man betalte ekstra. Langt de fleste lærere benyttede sig flittigt af fysisk afstraffelse, hvis eleverne ikke kunne deres katekismus, havde rod i kongerækken eller blot ikke opførte sig ordentligt.

Skolegangen ændrede sig gradvist op gennem 1900-tallet. Nye pædagogiske metoder, som gav eleverne mere plads, vandt frem, udenadslære tabte terræn, og nye fag så dagens lys. Eleverne fik også flere rettigheder, de anerkendtes som selvstændige individer, og metoder til indlæring skiftede karakter. Tegning i første halvdel af 1900-tallet var præcis kopiering. I anden halvdel af 1900-tallet fik tegnehånden mere og mere frihed. De mange faglige og pædagogiske ændringer kan opleves gennem de skiftende perioder, som materialerne på skolehistorie.au.dk er bundet op på. Om det er kristendomskundskab i slutningen af 1800-tallet, der indeholder katekisering og udenadslære med udgangspunkt i Egyptens ti plager, eller om det er klassens time i 1980’erne og 90’erne, hvor fokus er på elevdemokrati, medbestemmelse i skolebestyrelsen og protester mod nedskæringer. Materialerne giver eleverne mulighed for at opleve forskellene og reflektere over de forandringer, der har fundet sted i grundskolen i de sidste 200 år.

 

Formålet med materialerne 

Dette materiale sætter fokus på, at alle børn og unge i Danmark har ret og pligt til undervisning og skolegang. Med afsæt i skolens historiske udvikling kan materialet også igangsætte dialog, refleksion og indsigt i det skoleliv, vi sammen fremadrettet har mulighed for at skabe.

Formålet er at gøre eleverne mere bevidste om den skolegang, de får, om de historiske, røde tråde, der leder frem til deres egen skolegang, om fagenes skiftende betydning og om lærernes forskellige roller. Igennem de forskellige forløb får eleverne sat ord og billeder på den lange udvikling, der er gået forud, og de kan fornemme, at skolen med dens indhold og formål ikke er stillestående, men i konstant bevægelse alt efter samfundets udvikling.

De digitale undervisningsmaterialer på skolehistorie.au.dk er henvendt til alle klassetrin i grundskolen. På www.skolehistorie.au.dk/undervisningsmaterialer findes opgaver, baggrundsartikler, materialer og supplerende litteratur, som kan anvendes i fagene billedkunst, dansk, geografi, historie, håndværk og design, idræt, kristendomskundskab, musik, natur/teknologi og samfundsfag. Mange af materialerne kan også anvendes tværfagligt, enten som enkeltstående eller længere forløb.

 

Viden om skolens historie

I dag forholder mange børn og unge sig til skolen som et nutidigt fænomen, der er indrettet til at strukturere og styre deres læring igennem ti år. De enkelte fag repræsenterer et område, som de skal lære om – som regel igennem læsning, skrivning og fælles refleksioner. De færreste elever forholder sig aktivt til, hvordan skolen er kommet hertil. Hvordan de enkelte fag er blevet skabt, hvad man tidligere har betragtet som væsentlig viden, og hvordan eleverne er blevet præsenteret for denne viden. Langt de fleste elever accepterer den form og det indhold, som skolen tilbyder dem, og reflekterer ikke over, om det kunne have set anderledes ud.

Folkeskolen skal … give eleverne kundskaber og færdigheder, der … gør dem fortrolige med dansk kultur og historie… Fra Folkeskolens formål § 1.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Undervisningsmaterialerne på Skolehistorie.au.dk giver for eksempel eleverne en indsigt i fædrelandshistorie, som blev et vigtigt fag i perioden efter nederlaget til Preussen i 1864. Her kan de opleve en undervisningstime i 1860’erne om Tordenskjolds heltemodige bedrifter – og blive klogere på, hvordan og hvorfor læreren kædede Tordenskjold sammen med de nationale strømninger i samtiden. Her får eleverne et nuanceret indblik i historieformidlingens rolle – hvilket kan bidrage til at sætte deres nutidige historieundervisning i perspektiv.

 

Fælles Mål

Undervisningsmaterialerne forholder sig til de enkelte fags kompetenceområder og Fælles Mål. Inden for historie er der fokus på kompetenceområder på følgende måde:

  • Kronologi: Materialet kan give indsigt i skolens kronologi og et overblik over, hvornår, hvordan og hvorfor fag har vundet indpas i skolen. Desuden giver materialet indsigt i sammenhængen mellem samfund og læring i skolen.
  • Kildearbejde: Materialet er en introduktion til historiske kilder, der har udgjort undervisningsmaterialer før i tiden, og det giver en konkret indsigt i, hvordan materialerne er blevet brugt.
  • Historiebrug: Materialet kan bidrage til forståelse for måden, hvorpå historiefaget er blevet brugt i skolen, de vinkler og emner, der er fokuseret på, og den effekt man gerne ville opnå.

 

Inspiration

Læs mere i faghæftet for historie.

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Majken Astrup, formidlingsmedarbejder på Skolehistorie, Det Kgl. Bibliotek.

En del af materialerne blev oprindeligt udviklet til en temauge i forbindelse med skolens 200-års jubilæum i 2014. Materialerne er nu blevet revideret, så de kan fungere som enkeltforløb. Samtidigt er der blevet udviklet en række nye forløb, som supplerer de oprindelige materialer og trækker dem op til nutiden.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.