Artikel

Evaluering og feedback i historie

Hvordan kan evaluering og formativ feedback tænkes ind i historieundervisningen? Artiklen sætter fokus på, hvad læreren skal være særligt opmærksom på i faget, og giver inspiration til arbejdet med feedback.

Historie har ikke et pensum, forstået som et bestemt historisk stof, der skal undervises i. Historiekanonen angiver en række punkter, som skal indgå undervisningen, men der er ikke krav om, hvilken fylde det enkelte punkt har, eller hvornår og hvordan punkterne skal indgå. I historiefaget skal undervisningen følge fagformålet og tilrettelægges, så eleverne arbejder analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problemstillinger. Kernen i historiefaget er fortolkninger af menneskers samfundsmæssige liv i et forandringsperspektiv.

Når læreren evaluerer og giver feedback i historieundervisningen, er det derfor ikke historisk stof, der skal gives feedback på. Det er derimod elevernes arbejde frem mod kompetencemålene for områderne Kronologi, Kildearbejde og Historiebrug.

For at kunne arbejde undersøgende, analyserende og problemorienteret har eleverne brug for feedback fra både læreren og andre elever. Den løbende feedback skal tage udgangspunkt i de faglige mål samt hvordan den formative feedback kan understøtte, at eleverne arbejder med problemstillinger.  

 

Formativ og summativ feedback

Formativ feedback er de løbende tilbagemeldinger undervejs i et forløb. Denne feedback har til formål, at eleverne og læreren i fællesskab finder vejen til at nå målene for undervisningen. Det kræver:

  • Tydelige mål: At eleverne forstår, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem.
  • Klare kriterier: At eleverne får feedback på kvaliteten af deres arbejde og vejledning i, hvordan de kan forbedre sig.
  • Fokuseret feedback: At eleverne involveres i egen læring, blandt andet ved at vurdere deres egen læring og proces. 

Den summative feedback gives til sidst i et forløb og er en samlet vurdering af, om målene er nået. Den summative feedback bliver formativ i længden, da enhver form for feedback kun giver mening, hvis den har betydning for elevernes læring fremover.

 

Opmærksomhedspunkter i historieundervisningen

I historiefaget skal undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at arbejde undersøgende med afsæt i problemstillinger. Spørgsmålene i problemstillingerne skal være noget, eleverne undrer sig over, og som de er motiverede for undersøge. Samtidig skal spørgsmålene være fagligt relevante og skabe nysgerrighed og interesse hos eleverne. De didaktiske rammer skal derfor tænkes, så eleverne ikke blot undersøger, men også analyserer og vurderer. Dette fokus skal indgå i den formative evaluering.

 

Formativ evaluering i historie

Formålet med formativ evaluering er at reducere afstanden mellem elevernes aktuelle ståsted og målet. Effektiv formativ evaluering besvarer tre spørgsmål:

  • Feed-up - hvor skal jeg hen?
  • Feedback - hvordan klarer jeg mig?
  • Feed forward - hvor skal jeg hen herfra?

De tre spørgsmål kan stilles i forhold til forskellige niveauer. Spørgsmålene kan stilles til:

  • Opgaveniveauet: Hvor godt er opgaven forstået? Responsen skal på dette niveau fokusere på opgavens løsning og vejlede om form og indhold. Det er en forudsætning, at opgaven er helt tydelig for eleven, hvis læreren skal give feedback på opgaveniveauet.
  • Procesniveauet: På dette niveau kan respons tage afsæt i spørgsmål som: hvordan kan eleven gribe opgaven an? Hvilken proces kan understøtte det?
  • Selvreguleringsniveauet: Respons gives på dette niveau i forhold til lærings- og opgaveløsningsprocessen.
  • Det personlige niveau: Her gives respons i forhold til eleven selv. Det vil sige ros og ris, der ikke er knyttet til opgaven.

 

Eksempler på feedback og evaluering

Feedback må ikke blive en mekanisk størrelse, der passes ind i et mål og et skema. Omvendt er det vigtigt, at eleverne ved, hvad der gives feedback på. Derfor er dialogen central i udviklingen af et sprog om elevernes læringsproces: Hvor skal jeg hen – hvordan klarer jeg mig – og hvor skal jeg hen herfra? Udgangspunktet for at give og modtage feedback er klare kriterier for, hvad vi arbejder mod og hvordan. Herunder gives to eksempler på, hvordan der kan arbejdes med sådanne kriterier:

1. Eksempel målrettet mellemtrinnet 
Eksemplet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Historiebrug, færdigheds- og vidensområdet Konstruktion og historiske fortællinger.

Klassen kan arbejde med at konstruere en historisk billedfortælling om vikingetiden. Inden de selv skal konstruere en fortælling, kan de blive præsenteret for forskellige fortællinger om vikingetiden, både fra historiebøger og tv, eksempelvis Historien om Danmark.

Eleverne kan finde eksempler på, hvad der er en god fortælling og hvorfor. Kriterier for en god fortælling kunne være:

  • En god historisk fortælling starter ud med at vise, hvilken tid der fortælles om, eksempel ved hjælp af vikingeskibe, vikingehuse med mere.
  • En god fortælling hænger sammen kronologisk eller tematisk.
  • En god fortælling har flere vinkler på perioden. Der fortælles om både børn og voksne, land og by med mere.
  • En god fortælling skal have en slutning.

Bemærk: Ovenstående er kun eksempler. Det skal være eleverne og læreren, der i samspil finder det, de synes er relevant for deres arbejde.

2. Eksempel målrettet mellemtrinnet og udskolingen 
Eksemplet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Kildearbejde. færdigheds- og vidensområdet Kildeanalyse.

I arbejdet med begivenheder og perioder i historie bruges spor til at skabe og analysere fortællinger, derfor kan det overvejes: Hvad kræves der for at undersøge fortiden gennem brug af forskellige kildetyper? Med udgangspunkt i det klassetrin, der arbejdes ud fra, skal eleverne for at arbejde i kompetencerne kende til og opbygge en forståelse for, hvilke kriterier, de arbejder efter og giver feedback på.

De kriterier, der arbejdes og vurderes ud fra, kan med fordel udarbejdes sammen med eleverne og være et dynamisk værktøj, som udbygges i takt med, at eleverne får nye indsigter. Herunder ses et eksempel på kriterier, der kan opstilles i forhold til kildearbejde:

Kriterier

Prøves igen fordi..

Godt på vej fordi..

På plads

Kende kildetypen

 

 

 

 

Kildens ophav

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et andet eksempel på arbejdet med at opstille kriterier kunne være elevernes kompetencer til at vurdere, hvad der er så betydningsfuldt, at det er relevant at arbejde med i historie: Hvilke kriterier skal være opfyldt for, at eleverne kan svare på det spørgsmål? Læg gerne op til en dialog med eleverne om, hvad kriterierne skal være. Det kunne være kriterier som; vurdering af, hvilke forandringer medførte begivenheden/personen?

Der kan eventuelt bruges modeltekster fra andre, når I på klassen udarbejder kriterier. Modeltekster er gode og mindre gode eksempler, som eleverne forholder sig til og bruger til at finde ud af, hvad der er med til at skabe en god tekst/gode argumenter. Disse eksempler kan bruges som en skabelon, der giver en retning en retning for eleverne til at finde vejen til et godt resultat opnås.

Når kriterierne er udarbejdet, kan de efterfølgende bruges som udgangspunkt for løbende elev–elev eller lærer-elev feedback og refleksion over målopnåelse. Feedback gives ud fra de forskellige niveauer og kriterierne. Eleverne kan stille spørgsmål til hinanden ud fra kriterierne.

Med udgangspunkt i eksemplet med kildekritik, kunne eleverne stille spørgsmål til hinanden som;

  • Hvordan har du vurderet kildens troværdighed? 
  • Hvad kan du bruge kilden til efterfølgende?
  • Hvordan vil du arbejde videre med kilden?

Lærerens feedback kan også tage udgangspunkt i kriterierne, men med mere specifikke spørgsmål som;

  • Du har fundet ud af, hvad kildens ophav er, hvilken betydning har det for troværdigheden?
  • Hvordan vil du formidle besvarelsen af din problemstilling gennem inddragelse af kilderne?

Der kan arbejdes med sætningsstartere, hvis eleverne har brug for at få hjælp til at give hinanden feedback.

Spørgsmålene skal tilpasses opgaven og kriterierne;

  • Hvad er det, vi lærer lige nu?
  • Hvornår har vi brug for det, vi lærer nu?
  • Beskriv med dine egen ord…
  • Hvad skal du gøre nu for at løse dette problem?
  • Hvad er det samme som... og det modsatte af?
  • Kan du forklare, hvad…
  • Hvilke andre eksempler kan du finde?

Afsluttende evaluering

Afslutningsvis kan der evalueres ud fra det intenderede mål og de opstillede kriterier: Det kunne være eksempler som ovenfor med vurdering af kilder: Hvor meget har eleverne styr på nu? Hvad, synes de stadig, er svært?  Denne evaluering kan laves gennem en 3 -2 -1 øvelse, hvor eleverne skal nævne:

  • 3 ting fra forløbets kriterier, som de synes, de er blevet gode til.
  • 2 ting, de stadig synes, er svært
  • 1 ting, de gerne vil arbejde med igen.

Øvelsen kan varieres i det uendelige.  

 

Inspiration

Læs mere i faghæftet for historie.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Astrid Danielsen, pædagogisk konsulent ved CFU, UCL.


Dysthe, Olga (2010). Læringssyn og vurderingspraksis. I J. Frost et al. (red.). Evaluering i et dialogisk perspektiv (s. 39-57). Dansk Psykologisk Forlag.

Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

Peters, Rikke Alberg  (2018). Peer feedback i historieundervisningen. I RADAR - Historiedidaktisk Tidsskrift, 5(1), side 107-113.

Slemmen, Trude (2012). Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo


Siden er opdateret 01. marts 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.