Forløb

Unikke skamler

Mellemtrin: En skammel er et siddemøbel og måske skulpturel genstand? Dette forløb sætter fokus på fremstilling af et unikt møbel med udgangspunkt i skamlens grundform.

Forløbet er henvendt til 5.-6. klasse.
Anslået tidsforbrug: Ca. 24 lektioner.

Formålet med dette forløb er, at eleverne laver et unikt/personligt siddemøbel med udgangspunkt i skamlens grundform. Eleverne kan arbejde med at lave selve skamlen i træ ud fra en af læreren fastlagt form og størrelse. Gennem denne del af arbejdet, trænes allerede lærte håndværksteknikker omkring samling af træstykker. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet håndværk - materialer, men der arbejdes også med forarbejdning og design.

Billede af farvet skammel til forløbet "Unikke Skamler"
© Irene Egeskov Andersen
Skammel med lysegrønt sæde og net fra forløbet "Unikke skamler"
© Irene Egeskov Andersen
Skammel med læder til forløbet "Unikke Skamler"
© Irene Egeskov Andersen
Skammel med grønt sæde og låge til forløbet "Unikke skamler"
© Irene Egeskov Andersen

Forudsætninger, form og indhold

I dette forløb kan eleverne fremstille en konkret skammel, med udgangspunkt i en model, der er udarbejdet af læreren. Vægten i arbejdet er lagt på funktionalitet og æstetik.

Forløbet har flere faser. I første fase arbejdes der med vægt på, at eleverne definerer deres skamlers funktion, hvorefter de gennem materialeeksperimenter kan gøre skamlerne unikke. Eleverne kan få behov for at lære nye teknikker, for at deres idé kan realiseres. Dette skal naturligvis ske i tæt samarbejde med læreren.

I anden fase fremstiller eleverne deres skammel. Eksperimenter med materialer og teknikker er vigtige for at opnå det rette udtryk i produktet. I denne fase er det teknikken omkring samling af skamlens enkelte elementer, der er i fokus. Samtidig kan eleverne bruge deres materialeafprøvninger til at træffe de endelige valg af dekoration. Således vil også teknikker til kombination af materialer kunne komme i spil. Det er ikke selve ideudviklingen, der er fokus på i dette forløb. Derimod er det afprøvningen af de forskellige ideer, der er udløbere af idegenereringen. Disse afprøvninger kvalificerer det endelige produkt.

Som afslutning på forløbet kan skamlerne udstilles samlet.

Eleverne kan arbejde sammen som hold i første del af forløbet, hvor de afgrænser funktionalitet omkring begrebet "skamler". Når de skal afprøve forskellige materialekombinationer og arbejde med selve produktionen af skamlen, kan de arbejde individuelt ud fra deres egne ideer.  

Forud for forløbet er det en fordel, hvis eleverne: 

  • kan måle op på træstykker, mærke op samt save efter opmærkninger.
  • har lidt erfaring med samling af træ ved at bore for, lime og skrue.
  • har arbejdet med forskellige bløde materialer.
  • har viden om og erfaring med, hvilke teknikker, der egner sig til bearbejdning af forskellige bløde materialer samt viden om forskellige bløde materialers egenskaber, herunder slidstyrke.
  • har arbejdet med idegenereringsmetoder.
  • er i stand til at skitsere deres ideer med tegning og stikord i form af materialer, teknikker og andre relevante oplysninger.

 

Tilrettelæggelse

Gennem hele forløbet er det en god ide at tale med eleverne om deres valg. De skal trænes i at begrunde idevalg og materialekombinationer ud fra deres ideer med skamlens funktion og dens æstetiske udtryk.

Der skal fra lærerens side sættes rammer op omkring skamlens design. Det kan være, at produktet skal indeholde:

  •  4 forskellige udsmykninger
  •  Opbevaringsrum
  •  Blødt og hårdt materiale

De opsatte rammer skal medvirke til, at eleverne tænker i utraditionelle udtryk, og at de går dybere ned i idegenereringen og udviklingen og de deraf følgende afprøvninger, frem mod skamlens endelige udtryk. Målet er, at eleverne skal tænke i form og funktion, mens de designer og producerer skamlen. 

Eleverne kan evalueringsmæssigt vurderes på, hvordan de arbejder med materialekombinationer, deres evne til at arbejde med nye ideer til skamlens udseende/udtryk samt deres villighed til at gå tilbage i processen, fordi de skal afprøve nye ideer. Det kan ligeledes være kvalificerende at afprøve en ny teknik, selvom denne fravælges til det endelige produkt. Eleverne må ikke opfatte det som spild af tid. Eleverne skal støttes i at holde fast i ideer, der er realiserbare, ligesom de skal vejledes til alternative tekniske løsninger på ideer, som de i øjeblikket ikke magter.

Det er også vigtigt, at eleverne gemmer arbejdsprøver. Disse prøver kan i slutningen af forløbet være med til at synliggøre for eleverne, hvad de har lært.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal forløbet introduceres?
  • Hvordan skal lærerens model-skammel se ud?
  • Hvilke krav skal stilles til elevernes design?
  • Hvilke materialer skal være tilgængelige for eleverne?
  • Hvordan kan der undervejs i forløbet tales med eleverne om deres valg?
  • Hvordan kan eleverne lære nye teknikker undervejs, hvis det bliver nødvendigt?
  • Hvilken rolle vil du som lærer indtage, når eleverne arbejder med afprøvning, eksperimenter og fremstilling?
  • Skal skamlerne udstilles?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1.Præsentation og inspiration
Forløbet kan startes op med at vise forskellige billeder af skamler, med fokus på at analysere funktionalitet og æstetik af de enkelte skamler. Herefter kan der tages en drøftelse med eleverne om, hvordan funktionen stiller krav til materialevalg og materialers holdbarhed. I forbindelse med introduktionen, kan det også berøres, hvad der ellers kan laves i træ. Nogle af de store danske møbeldesignere kan eksempelvis præsenteres.

Inden eleverne kan lave deres egen skammel, skal de opmåle lærerens model. De kan lave en tegning af skamlen med mål. Læreren kan vise på skamlen, hvordan den er samlet med fokus på samleteknikken med forboring, lim og skruer. Læreren kan også præsentere basismaterialet, som skamlen skal laves af. 

Eleverne kan så starte med at definerere den ønskede funktion med deres skammel. Skal det være et brugsmøbel, eller skal det være et dekorativt indslag? Og hvem er brugeren af skamlen? Dette kan have indflydelse på funktionaliteten.

Eleverne kan nu arbejde med ideer til at gøre deres skammel unik. Dette kan ske ved, at de laver prøver på materialekombinationer og eksperimenterer med materialer, for at kunne vælge kvalificeret. De kan medtænke allerede lærte teknikker samt erfaringer med materialer - både materialers anvendelsesmuligheder og deres holdbarhed.

2. Afprøvning og eksperimenter
I denne fase kan eleverne afprøve og eksperimentere. Det er vigtigt, at de gemmer deres afprøvninger, da disse kan danne afsæt for det endelige valg af udsmykning. Ligeledes giver afprøvningerne erfaringer, der kan arbejdes videre med i den endelige produktfremstilling. Eksperimenter med materialer og teknikker er vigtige for at opnå det rette udtryk af produktet.

3. Fremstilling af produktet
I denne fase er det teknikken omkring samling af skamlens enkelte elementer, der er i fokus. Samtidig kan eleverne bruge deres materialeafprøvninger til at træffe de endelige valg i forhold til dekoration af deres skammel. 

4. Præsentation og evaluering
Til slut i forløbet kan skamlerne udstilles sammen med elevernes skitser og materialeafprøvninger. Eleverne kan også præsentere deres skamler for hinanden og tale om de valg, de har truffet undervejs.

 

Evaluering

Elevernes læringsudbytte kan evalueres af elever og lærer undervejs i forløbet. Mens eleverne arbejder med deres ideer og produkt, vil læreren med spørgsmål omkring dette kunne opkvalificere elevernes arbejde. Hos nogle elever kan der stilles øgede krav til ide/teknisk udførelse/produkt, mens det hos andre elever vil være i orden med en vis kopiering af andre elevers ideer.

Til slut i forløbet kan der foretages en mere overordnet evaluering af proces og produkt.

Ideer til den afsluttende evaluering:

  • Efter forløbet kan skamlerne udstilles sammen med de materialeprøver eleverne har lavet.
  • Eleverne kan også enkeltvis præsentere deres skammel for kammeraterne og argumentere for de foretagne valg i relation til funktionalitet.
  • Elever og lærer kan tale om forløbet, hvor eleverne fortæller, hvad de har lært igennem dette forløb.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang kunne eleverne finde på egne ideer?
  • Hvordan fungerede materialeafprøvningen som optakt til de endelige beslutninger om stolens udsmykning?
  • Blev eleverne udfordret på deres niveau?
  • I hvilket omfang lykkedes det undervejs i forløbet at få eleverne til at reflektere over, tale om og begrunde deres valg?
  • Hvilke justeringer ville være nødvendige, hvis dette forløb skulle gennemføres igen?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet og stillet til rådighed af Sandie Kaas og Erling Jepsen, Fortunaskolen, afd, Bakkevej.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.