Forløb
Materialerne taler – materialeeksperimenter
Materialer er grundsubstansen i arbejdet med håndværk og design. Et grundlæggende kendskab til materialer er derfor nødvendigt for at finde sammenhæng mellem materialer, forarbejdning, funktion og design.
Forløbet er henvendt til 3. – 8. klasse.
Det består af fire faser med opgaver, der kan tilpasses elevernes alder og niveau.
Anslået tidsforbrug: Hver fase tager 1-2 lektioner.
Faserne kan gennemføres hver for sig eller i forlængelse af hinanden som et samlet forløb.
Formålet med dette forløb er, at eleverne får sansemæssige erfaringer og viden om materialer. Der skal være plads til opfindsomhed og hittepåsomhed. Det skal spille sammen med en praktisk viden om, hvordan materialer forarbejdes, og hvordan forskellige materialer kan kombineres. Eleverne skal desuden lære om materialers betydning i deres hverdag på det individuelle plan og på det globale plan. Det kan dreje sig om det tøj, de går i, hvilke materialer det er lavet af, og hvor det bliver produceret. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Håndværk – materialer.
Forudsætninger, form og indhold
Materialer er knyttet til håndværk, til værktøj og til de teknikker, der er velegnede at bruge til specifikke opgaver. Du kan som lærer vælge en analytisk og systematisk tilgang til at lade eleverne undersøge og sortere materialers egenskaber, og du kan lade eleverne sanse, afprøve, undersøge, kategorisere og give dem mulighed for både at gætte ud fra deres sansninger og mulighed for at finde viden om forskellige materialers egenskaber.
Dette forløb indeholder konkrete forslag til aktiviteter, der kan skaleres op eller ned alt efter klassetrin, elevernes forudsætninger, og hvad der i øvrigt rører sig i elevernes og skolens hverdag. Er der for eksempel fokus på affald og plastik, er det oplagt at knytte et mere generelt materialekendskab om plastik til dette fokus.
De indledende aktiviteter handler om at være nysgerrig på materialer af alle slags. Det er i samtalerne i forbindelse med opgaverne, at sproget i faget bliver sat i spil, og derfor er opgaverne primært organiseret i mindre elevgrupper med en fælles opsummering. Andre organiseringsformer er mulige.
Forløbet er bygget op, så materialesansningen indledes med en individuel opgave, hvor hver elev forholder sig til materialer. Herefter kan de i mindre grupper sortere en række materialer, og de kan undervejs argumentere for materialekategorier. Et konkret fokus på genstandsanalyse giver eleverne mulighed for at bruge sproget til at beskrive en genstand objektiv, og det fører i den sidste del af forløbet frem til en opgave, der handler om redesign/nydesign.
Læs mere om genstandsanalyse her.
Tilrettelæggelse
Det fysiske læringsrum må gerne ose af, hvad der skal foregå, og hvad der skal læres. Sanserne skal pirres, og materialerne skal inspirere. Derfor er det en god idé at overveje, hvordan lokalet kan indrettes, så det lægger op til en sansebaseret tilgang.
En del af opgaverne handler om at sætte ord på sansninger og undersøgelser. Derfor kan det være vigtigt, hvordan grupperne sammensættes, så der bliver taletid til alle.
Der er muligt at vælge enkelte opgaver til og fra og sammensætte forløbet ud fra den konkrete elevgruppe. Eksempelvis egner den sidste opgave sig bedst til de ældre elever, der er fortrolige med designprocesser, og som har nogle håndværksmæssige færdigheder.
Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:
- Hvordan kan værkstedsrummet indrettes, så det inspirerer til at gå på opdagelse i materialer?
- Hvilke værktøj skal eleverne have adgang til?
- Hvordan præsenterer eleverne deres færdige opgaver?
- Hvordan skal opgaverne evalueres i forhold til de rammer, der bliver sat?
- Er der mulighed for at udstille navneskiltet og den sidste designopgave?
Forløbets opbygning
Forløbet er inddelt i fire faser, der kan tilpasses klassetrin samt elevernes færdigheder.
1. Mine yndlingsmaterialer - sådan er jeg
I denne fase er det en fordel, hvis underviseren har forberedt en ”materialebuffet” med hårde og bløde materialer, genbrugsmaterialer og enkelt værktøj, der kan samle materialer, eksempelvis ståltråd, søm, garn, limpistol med mere.
Opgave: Eleverne kan designe et navneskilt, der beskriver dem selv ud fra særlige rammer, eksempelvis:
-
- Skiltet skal indeholde hårde og bløde materialer
- Det skal kunne sættes fast på din krop
- Det skal kunne sige en lyd
- Dit navn skal stå på det
Efterfølgende kan eleverne præsentere sig selv og deres skilt, og så er det oplagt at tale om, hvorvidt opgaven er løst i forhold til de overordnede rammer.
En variation kan være at bede eleverne om at vælge en person og lave en persona. Herefter kan de for eksempel designe et vinterophæng med materialer og farver, der knytter sig til personen.
2. Sortering af materialer
I denne fase kan eleverne med fordel deles op i mindre grupper. Hver grupper kan tildeles en kurv med nogenlunde ens materialer, eksempelvis plastik, råuld, silke, polyster, bomuld, uforarbejdet træ, forskellige træsorter, plastikdimser, metalsøm og kobbertråd. Det er en god idé at lave et klassesæt af sorteringskurve til håndværk- og designlokalet, der kan genbruges.
Opgave: Først kan hver elevgruppe beslutte, hvilke kriterier de vil sortere udfra. Herefter sorterer de. Efter 1. sortering kan hver gruppe fortælle, hvilke kriterier, der ligger til grund for deres sortering.
Herefter kan eleverne sortere de samme materialer efter følgende kriterier:
- Hårde – bløde materialer
- Natur – ikke-natur
- Forarbejdet – uforarbejdet
- Bæredygtighed
Som afslutning kan der lægges en håndfuld værktøj på bordet, og grupperne kan koble værktøj til materialer ud fra spørgsmål som: Hvilket værktøj skal/kan bruges til hvilket materiale? Må stofsaksen for eksempel bruges til at klippe kobbertråd over?
3. Genstandsanalyse – en måde at tale om ting på
Hver gruppe kan få udleveret en udvalgt genstand, et design, der griber elevernes nysgerrighed. Det kan være ”beholder” som overbegreb og genstande som en gammel brændekurv i flet af metal og bark, en beholder syet i traktordæk, en net i stof, en plastikkurv flettet af plastik, en metalkuffert, en træværktøjskasse eller noget helt andet.
Andre mulige overskrifter kan være: beklædning, møbler, legetøj eller hjælpemidler. Det overordnede begreb skal matche alder og interesse.
Opgave: Eleverne kan i mindre grupper lave en genstandsanalyse. Find arbejdsarket til genstandsanalyse nederst på siden.
En variation kan være, at alle grupper får det samme genstand til at analysere, og efterfølgende laver de en designproces med udgangspunkt i det samme objekt.
Det er en god idé at bruge genstandsanalysen til at udvide forståelsen for eksempelvis begrebet ”beholder” inden en designproces, hvor der bliver lagt op til, at eleverne skal designe en beholder.
4. Redesign, nydesign – en designopgave med udgangspunkt i en genstandanalyse
Eleverne har nu undersøgt et design, materialer og forholdt sige til eventuelle ændringer. Nu er det oplagt at bruge den viden til selv at udtænke et design – og forhåbentlig til efterfølgende at udføre ideen. Denne opgave kan varieres efter alder, og efter hvor kendt eleverne er med designprocesser. Den knytter sig til genstandsanalysen og kan skaleres op og ned i sværhedsgrad.
Opgave: Redesign/nydesign ud fra en genstandsanalyse.
Herunder er listet en række krav, der kan rammesætte designopgaven. Det er muligt at fordele de forskellige krav til forskellige grupper. Der kan også udvælges et enkelt krav, som alle følger. Her bruges ”beholder” som eksempel:
- Brug udvalgte materialer fra jeres genstand til at designe en ny beholder.
- Vælg en persona og design en ny beholder, hvor I bruger teknikker fra jeres genstand.
- Brug materialerne fra jeres genstand til at designe noget andet end en beholder.
- Brug teknikkerne fra jeres genstand til at designe en ny beholder i et nyt materiale.
Evaluering
Igennem hele forløbet kan samtalerne være med til at afdække elevernes erfaringer, viden og læring. Det er også i samtalerne, at fagsproget kommer i spil. Som opsamling på hver fase, kan der stilles konkrete evalueringsspørgsmål til eleverne, eksempelvis:
Fase 1:
- Hvilke nye materialer har I ”opdaget” i denne fase?
- Hvis I skulle præsentere jer selv igen, ville jeres præsentation/navneskilt så se anderledes ud? Hvordan?
Fase 2:
- Hvilke sorteringsregler valgte I, og hvad var let/svært at sortere?
Fase 3:
- Hvilken merviden fik I om genstanden ved at bruge en genstandsanalyse?
Fase 4:
- På hvilke områder i jeres nye design findes levn fra den oprindelige genstand?
Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:
- Hvilke justeringer skal der til, hvis forløbet eller dele af forløbet skal gentages?
- På hvilken måde kunne eleverne identificere sig med og forholde sig til materialer?
- I hvilket omfang kunne eleverne bruge objektive beskrivelser i forhold til genstandsanalysen?
- I hvilket omfang blev eleverne udfordret på deres eget niveau?
- Hvordan passede de fire faser ind som et samlet forløb i undervisningen?
- Hvilke erfaringer fra dette forløb kan overføres i planlægning af nye forløb?
- Hvordan kan faglokalet kan indrettes, så en mangfoldighed af materialer bliver præsenteret?
Kreditering
Anne-Mette Hermansen, konsulent for de praktisk-musiske fag i Helsingør Kommune
Bilag til download
Bilag 1 Genstandsanalyse i cirkel med plads til designet i midten og noter udenom – se pdf her.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.