Redskab

Genstandsanalyse

En genstandsanalyse er et redskab, der kan bruges til at tale om bestemte genstande i undervisningen i håndværk og design.

Du kan som lærer vælge en analytisk og systematisk tilgang til at lade eleverne undersøge genstande og sortere materialers egenskaber. Du kan også lade eleverne sanse, afprøve, undersøge, kategorisere og give dem mulighed for både at gætte ud fra deres sansninger og mulighed for at finde viden om forskellige materialers egenskaber. I det følgende beskrives genstandsanalysen som en måde at tale om genstande på med hjælp fra en systematisk tilgang.

 

1. Genstandsanalyse

En genstandsanalyse er en analytisk tilgang til faget, til materialer, forarbejdning og design. Det er en tilgang, hvor det er muligt at arbejde med mere objektive beskrivelser af genstande, at opstille hypoteser og at trække på egne erfaringer. Samtidig er det en måde at give eleverne et fagligt sprog, og en måde at undgå forenklede synsninger som: ”Den er pæn”.

I arbejdet med en genstandsanalyse får eleverne taleretten, og det er deres undersøgelser og ord, der bliver genstand for en efterfølgende samtale. Samtidig kan analysen være en indledende opgave og en optakt til et videre forløb.

En genstandsanalyse refererer til alle tre kompetenceområder – forarbejdning, materialer og design.

 

2. Hvordan og hvornår kan genstandsanalysen bruges?

Genstandsanalysen er et helt konkret værktøj, som er godt at bruge, når et design, et materiale eller et håndværk introduceres. Det, der præsenteres, kan være et gammelt kulturprodukt som en navneklud, et manglebræt, en flettet kurv eller et redskab. Det kan også være et produkt i et nyere design som en stol, en lampe eller et stykke tøj, der er i fokus. Endelig kan det også være overbegreb, eksempelvis en beholder, eleverne skal introduceres for.

Det giver mening at bruge analysen, når eleverne skal opdage finurlige detaljer, særlige løsninger eller brug af materialer, de måske kan overføre til egen produktion eller til eget design.

 

3. Arbejdet med genstandsanalysen

I denne genstandsanalyse er der fire faser. Den første fase handler om at bruge synet: Hvad ser eleverne? Hvilke materialer er brugt? Hvordan er størrelsen og farverne på genstanden?

I den næste fase undersøges genstandens forarbejdning, og i tredje fase kan eleverne trække på tidligere erfaringer og eksempelvis gætte på genstandens funktion.

Først i fjerde fase opfordres eleverne til at komme med ændringsforslag og til at forholde sig personligt til genstanden.

Det er en god idé at gennemgå analysen i fællesskab med en konkret genstand første gang, den præsenteres. Herefter kan eleverne arbejde i mindre grupper om en analyse.

Når klassen/holdet er fortrolige med at arbejde efter denne skabelon, kan den varieres. Enten kan alle grupper have samme design, eller der kan præsenteres forskellige design inden for samme overbegreb, eksempelvis beholder. Her kan genstandene være så forskellige som en gammel brændekurv i flet af metal og bark, en beholder syet i traktordæk, en net i stof, en plastikkurv flettet af plastik eller en metalkuffert. En mulighed er også, at eleverne selv medbringer et design til en analyse.

 

Selve modellen

I midten af skemaet til genstandsanalysen kan eleverne tegne eller sætte et billede ind af den genstand, de vil undersøge. I de fire rum rundt om kan de skrive, hvad de ser, undersøger, gætter og tænker om genstanden. Den røde stiplede linje symboliserer vejen rundt i processen, en tur der nogle gange kan være lidt snørklet.

Der er to modeller til genstandsanalysen. De findes begge i PDF-filen øverst på siden. Den ene model er den rene figur uden tekst, den anden har hjælpespørgsmål knyttet til. Det er en god ide at printe modellen ud i A3 format, så eleverne har plads til at skrive og tegne rundt om.

© Anne-Mette Hermansen

Her ses modellen samt de tilknyttede hjælpespørgsmål:

1. Fase: SE

  • Hvilket materiale er genstanden lavet af?
  • Hvor stor er den?
  • Hvilke farver har den?                                   

2. Fase: UNDERSØG                   

  • Hvordan er genstanden lavet?
  • Hvilke dele er den bygget af?                                                                                

3. Fase: GÆT         

  • Hvordan skal genstanden bruges?
  • Hvor vil den passe henne?
  • Hvem vil mon bruge den?
  • Hvem har mon lavet den?

4. Fase: TÆNK                            

  • Har I forslag til ændringer. Hvilke?                                  
  • Vil I selv kunne lave genstanden?
  • Vil I selv bruge den?

 

Kreditering

Modellen er udviklet af Anne-Mette Hermansen, konsulent for de praktisk-musiske fag i Helsingør Kommune.

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.