Forløb

Årsager til klimaforandringer med Mads Fauerschou Knudsen

Udskoling: I dette gæstelærerforløb sætter Mads Faurschou Knudsen fokus på klimaforandringer og processerne bag – og på hvad vi især skal være opmærksomme på.

Forløbet er udviklet til geografi.
Forløbet er målrettet elever i udskolingens 8.-9. klasse

 

Hele forløbet kan gennemføres online eller ved fysisk fremmøde på 6-7 lektioner

Til forløbet findes en udførlig lærervejledning.
© Børne- og Undervisningsministeriet

Er klimaforandringer rent menneskeskabte, eller er nogle af de bagvedliggende processer naturlige? Det er nogle af de spørgsmål, som forsker og underviser på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet Mads Faurschou Knudsen retter spotlyset mod i gæstelærerforløbet ’Årsager til klimaforandringer’.

Forløbet understøtter følgende af geografifagets kompetenceområder og kompetencemål:

  • Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi.
  • Perspektivering: Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
  • Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi.

 

Forløbet er også velegnet til at sætte fokus på erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC, som lyder: Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system. Derudover er forløbet relevant i relation til FN’s Verdensmål nr. 13 om Klimaindsats.

Find Naturvidenskabens ABC på emu.dk

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

Forudsætninger, form og indhold

Mads Faurschou Knudsen forsker i fortidens klimaforandringer for at opnå større indsigt i de klimaforandringer, vi ser i dag. Med afsæt i denne forskning kan gæstelærerforløbet give eleverne en forståelse af centrale processer bag klimaforandringer – naturlige såvel som menneskeskabte. I forløbet introduceres eleverne blandt andet for global opvarmning og forskellene i klimaforandringer i Danmark og Grønland.

Klima og klimaforandringer er et meget komplekst emne, og det er næppe realistisk at gå i dybden med alle dele af emnet i forløbet. Læreren må derfor vurdere, om eleverne skal gennemføre alle eller udvalgte aktiviteter, og hvor meget eleverne skal fordybe sig i faglig viden.

Det kan være en fordel, hvis eleverne har en forudgående viden om fotosyntese og respiration, såsom den overordnede proces bag drivhuseffekten.

 

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link - brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Læreren kan på en fælles opstart med klassen introducere forløbets rammer, emnets muligheder og give sin faglige motivering. Elevernes nysgerrighed og forforståelse kan aktiveres ved, at læreren inviterer dem til at dele deres viden om klima fra tidligere klassetrin, samtaler med forældre, frivilligt engagement eller andet.

Der er ikke særlige krav til gennemførelse af forløbet i forhold til lokaler. Det vil dog være en fordel, hvis lokalet giver plads til gruppearbejde.

Relevante materialer kan være: tavle, whiteboard eller stort stykke pap til vidensvæg, små papkort til begrebskort og udsagn, Post-its, udprint af kulstofkredsløb (gerne stort) samt globus og lommelygte.

Mange af forløbets aktiviteter har fokus på kommunikationskompetencen, og læreren kan overveje, om det kan give mening at gennemføre flere aktiviteter i mindre grupper for at give så mange elever som muligt mest mulig taletid.

I en udvidet version af forløbet kunne læreren tilrettelægge et tværfagligt samarbejde med for eksempel biologi (eventuelt om biodiversitet og klimaforandringer) eller med samfundsfag (eventuelt om industrialisering, privatforbrug og klimaforandringer). 

De fleste af forløbets aktiviteter kan gennemføres som fjernundervisning ved hjælp af onlinegrupperum til diskussioner og onlinepræsentationsmedier på skolens virtuelle platform. Aktiviteten med begrebskort kan desuden gennemføres ved at anvende et online quizgrogram såsom Kahoot eller Quizlet. Arbejdet med vidensvæggen kan organiseres omkring en online kanvas til videndeling, for eksempel Padlet. 

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer [link].

 

Forløbets opbygning

Forløbet er opdelt i tre korte videoer med Mads Faurschou Knudsen, der hver især understøttes med undervisningsaktiviteter, som er udviklet til også at understøtte samarbejde og klassediskussioner og til derigennem at øge klassens fællesskab.

 

Video 1: Årsager til klimaforandringer

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video forklarer Mads Faurschou Knudsen forskellene mellem Jorden og planeten Venus. Blandt andet peger han på, hvad der gør Jorden beboelig i modsætning til Venus.

For at aktivere elevernes forforståelse kan læreren bede eleverne diskutere med hinanden i par eller grupper, hvad de ved om forskelle og ligheder mellem Jorden og Venus. Med afsæt i Mads Faurschou Knudsens forklaringer kan eleverne beskæftige sig med processer, som kan drive naturlige klimaforandringer.

Med afsæt i undersøgelsen af de naturlige klimaforandringers bagvedliggende processer kan eleverne i små grupper diskutere med hinanden, hvordan man kan bruge viden om fortidens klimaforandringer som model for fremtidens klimaforandringer.

Læreren kan udstyre eleverne med ord, begreber eller små sætninger på små kort til stilladsering af deres diskussion. Det kan for eksempel være temperaturstigning, havniveaustigning eller CO2 i atmosfæren.

 

Video 2: CO2’s afgørende rolle for klimaet

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video taler Mads Faurschou Knudsen om den afgørende rolle, CO2 spiller for klimaet. For at fremme forståelsen af, hvorfor global opvarmning og klimaforandringer forekommer, kan klassen gennemføre en række øvelser om CO2. Til en start kan eleverne samles ved en vidensvæg (whiteboard, flip chart eller lignende), hvor læreren på forhånd har hængt en illustration op af et geologisk kulstofkredsløb. Herudfra kan eleverne i plenum eller grupper diskutere kilder til, veje for og lagring af CO2.

 

Video 3: Når det bliver varmere…

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Mads Faurschou Knudsen, at jordens middeltemperatur er steget brat siden 1960’erne, fordi drivhusgasserne i atmosfæren også er steget voldsomt. Temperaturen er dog ikke steget jævnt alle steder på jorden.

På baggrund af videoen kan eleverne i par eller små grupper arbejde med data fra Dansk Meteorologisk Instituts klimaatlas. Eleverne kan danne en graf ud fra et datasæt, som de finder særligt interessant, og bagefter vise og forklare den for en anden gruppe.

Som afslutning på forløbet kan eleverne i par reflektere over, hvad man selv kan gøre for klimaet. Som afsæt for refleksionen kan eleverne tage en test af deres eget klimaaftryk på Rådet for Grøn Omstillings hjemmeside.

Til slut kan eleverne i par eller i fællesskab prøve at se ind i fremtiden og beskrive, hvad den grønne omstilling kan føre til, eventuelt med inspiration fra Rådet for Grøn Omstillings hjemmeside.

 

Evaluering

Evalueringen af forløbet kan finde sted løbende. I gruppearbejdet om processerne bag klimaforandringerne kan læreren eksempelvis gøre brug af elev-til-elev-evaluering. Det kan gøres ved, at to grupper samles og præsenterer deres forklaringer eller begrebskort for hinanden. Den lyttende gruppe kan påpege to ting, som fungerer godt i den anden gruppes præsentation samt en ting til forbedring. Når den første gruppe har præsenteret, bytter eleverne roller og gennemfører evalueringsøvelsen igen. Det er vigtigt, at eleverne får nogle klart definerede feedbackpunkter til evalueringen.

 

Links til yderligere inspiration

Find inspiration til begrebskort med bevægelse på Astras hjemmeside

Se Eksperimentariums side om klima og kulstofkredsløb 

Find information om klimaforandringer på dagensgrønland.dk

Find Vikingeskibsmuseets simulation om havniveaustigning efter Eem-mellemistiden

 

Læs artikler om klimaproblematikken og kulstofkredsløb i Geoviden (PDF)

Læs artikler om klimaændringer i fortid og nutid i Geoviden (PDF)

Læs artikler om istiderne og mellemistiderne i Danmark i Geoviden, især side 4 om Eem-mellemistid (PDF)

 

Kreditering

Det digitale gæstelærerforløb er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret 05. juli 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.