Geografisk argumentation

Omdrejningspunktet i denne aktivitet er, at eleverne skal diskutere en problemstilling med geografisk indhold. Undervejs sættes der fokus på at genkende og kategorisere forskellige argumenter, og selv at kunne formulere udsagn, som er underbygget med geografiske argumenter. 

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten er bygget op, så eleverne diskuterer en naturfaglig problemstilling med geografisk indhold og skelner mellem forskellige argumentationsformer.

Eleverne skal gennem aktiviteten blive klogere på, hvordan en argumentation ofte er opbygget, så de fremover selv kan formulere gode argumenter, kan gennemskue andres argumenter, kan argumentere imod disse og kan forholde sig til eksempelvis mediernes information.

Aktiviteten kan tage udgangspunkt i en aktuel geografisk problemstilling, som klassen har arbejdet med, og som optager eleverne. 

Tilrettelæggelse

I aktiviteten skal du som lærer skal præsentere eleverne for forskellige udsagn om geografiske emner. Herunder er listet tre eksempler på sådanne udsagn.

Et eksempel på udsagn, som læreren formulerer om vulkanisme, kan være:

• Mange mennesker bosætter sig på vulkaners bjergsider for at udnytte varmen fra vulkanen.
• Mennesker kan udnytte gasserne fra en vulkan, hvis de bor på vulkanen.
• Der er farligt at bo på siden af en vulkan.
• Mennesker bor på vulkanens sider, fordi den frugtbare jord kan give et godt udbytte.

Et andet eksempel kan være om befolkningspyramider:

• En befolkningspyramide er altid smallest forneden og bredest foroven.
• Man bør tilstræbe at have en stationær befolkning.
• Befolkningspyramider viser en befolknings aldersmæssige sammensætning.
• Man laver kun befolkningspyramider i ulande.

Et tredje eksempel kan være om push-pull-faktorer:

• Det er almindeligt i mange lande, at mennesker søger ud på landet for at arbejde.
• Almindelige pull-faktor er arbedsløshed og dårlige sundhedsforhold.
• Push-faktorer er ingen uddannelse, mens pull-faktorer trækker folk mod byerne.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

• Hvordan skal elevernes forhåndviden om argumenter og argumentationsformer aktiveres?
• Hvilke påstande skal eleverne forholde sig til?
• Hvordan skal grupperne inddeles?
• Hvor meget tid skal afsættes til gennemførelse af de enkelte elevers rolle i aktiviteten?
• Skal alle elever prøve alle roller?  
• Hvordan skal der samles op på elevernes viden om opbygning af argumenter?
• Skal der inddrages aktuelle påstande og argumenter fra medierne?
• Hvilke spørgsmål er udtryk for korrekt faglig viden?
• Hvilke spørgsmål er udtryk for holdning?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er opbygget i to faser.

1. Præsentation af udsagn
Eleverne kan inddeles i mindre grupper. Læreren har på forhånd formuleret to eller tre forskellige påstande til at forklare et udvalgt geografisk fænomen eller en problemstilling. Hver gruppe får præsenteret tre forskellige forklaringer/påstande på det valgte fænomen eller problemstilling.

2. Arbejdet med udsagnene
Den ene elev kan nu med faglige begreber gøre rede over for de to andre elever for, hvilken forklaring vedkommende tror mest på. Den anden elev kan stille uddybende spørgsmål til eleven, mens den tredje elev kan observere og opsummere de argumenter, som den første elev brugte til at underbygge sin forklaring (påstand) på fænomenet.

Evaluering

Aktiviteten kan evalueres ved, at du udvælger andre geografifaglige problemstillinger med forskellige påstande, som eleverne skal arbejde med i grupper. Eleverne kan også præsenteres for et dilemma med geografisk indhold, som de så skal argumentere for og imod.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang benyttede eleverne relevante fagudtryk i deres argumentation/formulering af spørgsmål?
• Var eleverne i stand til at påpege argumenter, der bygger på fakta og holdninger?
• Hvordan fungerede gruppernes arbejde i forhold til at udfylde de forskellige roller?
• Kan erfaringer fra denne aktivitet i inddrages i fremtidige forløb?