Forløb

Tag med på en rejse i lysets verden med Dan Friis

Udskoling: Lys er let at tage for givet, men nysgerrighed over for lys kan give oplevelser og læring. Gæstelærer Dan Friis lader eleverne undersøge fænomener og teknologier, der knytter sig til lys og lyskilder.

Forløbet er udviklet til fysik/kemi.

Forløbet er målrettet elever i udskolingen.

 

Hele forløbet kan gennemføres online eller ved fysisk fremmøde på 6-8 lektioner.

© Børne- og Undervisningsministeriet

I dette forløb tager Dan Friis eleverne med på en rejse i lysets verden, hvor han viser og forklarer, hvad lys og anden stråling er, og hvordan det påvirker livet.

Alle naturfagenes fire kompetenceområder undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation bringes i spil, men der er især fokus på undersøgelseskompetencen. Forløbet tager afsæt i færdigheds- og vidensområdet partikler, bølger og stråling.

Forløbet kan oplagt indgå som en del af et fællesfagligt fokusområde om for eksempel:

  • Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
  • Strålings indvirkning på levende organismer
  • Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er bygget op omkring fire videoer med Dan Friis, der er opfinder og forfatter og har særligt fokus på lys og lyskilder. . I videoerne præsenteres og forklares en række grundbegreber og eksempler på lys og lyskilder, og Dan Friis guider eleverne til at se på lyset med naturvidenskabelige øjne. Til hver video gives der forslag til undervisningsaktiviteter.

Aktiviteterne kan med fordel anvendes i et sammenhængende forløb, men det er også muligt at anvende videoerne hver for sig. Det kan læreren beslutte ud fra sit kendskab til elevsammensætning og klassens faglige niveau.  

Forløbet forudsætter, at eleverne har stiftet bekendtskab med atomets opbygning. Det kan også være hensigtsmæssigt, hvis eleverne tidligere har arbejdet med lyd og lys som bølgefænomener.

 

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link. Brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Ideelt set gennemføres forløbet i et fysik-/kemilokale, som kan mørklægges, og som råder over mange forskellige lyskilder såsom laser, lysstofrør, sparepære, reuterlampe (der kan fokusere lyset), UV-lampe og infrarød lampe (varmelampe).

Det anbefales at afsætte mindst to lektioner til hver af de fire videoer. Lad gerne eleverne være med til at vælge, hvilke af de beskrevne aktiviteter, der skal arbejdes med.

Som optakt til forløbet kan eleverne lave en kort tænke-skrive-øvelse om, hvad lys er. På baggrund af den øvelse og afsøgning af elevernes forforståelse kan klassen udarbejde fælles begrebskort om lys og lyskilder.

Langt de fleste af forløbets aktiviteter kan udføres hjemme som led i fjernundervisning uden brug af specialudstyr. Det vil dog kræve en grundig introduktion og opfølgning. Læreren kan introducere, facilitere og følge op på aktiviteterne på skolens virtuelle platform, eventuelt i breakout rooms, hvor elevernes samarbejde i grupper også kan foregå. Padlets eller andre former for online kanvasredskaber kan bruges til videndeling.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer.

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser svarende til de fire videoer.

 

Video 1: Tag med på en rejse i lysets verden

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Dan Friis om den højenergistråling, der produceres på Solen, og som når ned på Jorden. På baggrund af videoen kan eleverne nu arbejde med en række aktiviteter for selv at erfare Solens påvirkning.

 

Aktivitet 1: Hvordan virker solcreme og solbriller?

Der findes to typer solcreme: Den reflekterende, som lægges som et lag af pigment uden på huden, og den absorberende, som trænger ind i de yderste hudlag, hvor den omsætter solstrålingens energi til varme. Eleverne kan designe deres egen undersøgelse, hvor de undersøger effekten af eksisterende solcremer.

Eleverne kan herefter undersøge, hvordan solbriller dæmper lyset, inden det når frem til øjnene. Eleverne kan bruge nogle gamle eller billige solbriller, hvor glassene kan tages ud. De kan prøve først at kigge gennem ét af brilleglassene – og derefter to. Øvelsen kan udvides ved at bede eleverne undersøge begrebet ’polaroid’ og forklare for hinanden, hvad det indebærer. Det er vigtigt, at aktiviteten gennemføres på en elektrisk lyskilde.

 

Aktivitet 2: Hvordan påvirkes plastik af sollys?

Eleverne kan gå ud i naturen og indsamle plastikaffald, som har ligget i solen. De kan nu studere plastikken, gerne med en lup, og beskrive, hvordan den har ændret udseende.

Undervejs gennem aktiviteterne kan læreren bistå ved at supplere med viden om lys, beskyttelse mod lys m.m.

 

Video 2: Synligt og usynligt lys

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video taler Dan Friis om, hvad lys og anden elektromagnetisk stråling betyder for livet på Jorden. Han gennemgår forskellige typer af synligt og usynligt lys og giver et eksempel på, hvordan røntgenstråling virker. Derudover forklarer Dan Friis, hvordan regnbuer opstår.

Efter at have set videoen kan læreren fortælle, at eleverne nu selv kan udføre et forsøg med lys: De skal forsøge at lave en regnbue.

Efter forsøget med regnbuer kan klassen samle op i plenum og tale om, hvad forsøget viste, og hvordan det kan forklares i overensstemmelse med Dan Friis’ forklaringer i videoen.
 

Video 3: Kunstigt lys

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video taler Dan Friis om kunstige lyskilder, og han introducerer blandt andet begreberne ”lystemperatur” og ”lyskvalitet”.

I forlængelse af videoen og inden aktiviteterne sættes i gang, kan læreren give et oplæg med definitioner af begreber som ”absorption”, ”refleksion”, ”transmission”, ”Compton-spredning” og ”Kelvin-grader”.

Læreren kan herefter gennemføre nedenstående aktiviteter. Begrebskortene fra indledningen kan inddrages i rammesætningen.

 

Aktivitet 1: Undersøg eget forbrug af lys

I denne aktivitet kan eleverne knytte forløbet til deres nære omverden og arbejde med eget forbrug af lys. Som første skridt kan eleverne undersøge lyskilderne i hjemmet og se på, hvor meget energi de bruger. Eleverne kan optælle efter typer og aflæse watt på pærer og lignende. Læreren kan sammen med eleverne udarbejde et skema til registrering af typer af watt.

 

Aktivitet 2: Nye farver på kendte ting

I denne aktivitet kan læreren med to eksempler give eleverne konkret syn for, at farver ikke er så stabile, som de måske tror.

Det første eksempel baserer sig på mælk: Eleverne kan fylde et klart kar, en skål eller et stort glas med vand og tilsætte meget lidt mælk. Eleverne kan nu lyse med en kraftig pære, enten en lommelygte eller fra en mobiltelefon, igennem den lange side af vandkarret eller glasset og beskrive deres observationer.

 

Video 4: Øjnene, der ser

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video breder Dan Friis indsigterne om lysets farver fra video 3 ud i en gennemgang af, hvilke farver mennesker og dyr kan opfatte, og hvorfor der er forskel.

 

Aktivitet 1: Undersøg additiv farveblanding

I denne aktivitet kan eleverne se nærmere på sammensætninger af farvet lys (additiv farveblanding). Aktiviteten kan gennemføres med tre lommelygter eller mobiltelefoner og farvet husholdningsfilm eller folie i farverne blå, rød og grøn.

 

Aktivitet 2: Det lysfølsomme øjes udvikling

I denne aktivitet kan eleverne bruge deres viden og fantasi til at få forskellige perspektiver på, hvad et øje er.

Læreren kan til at begynde med sætte eleverne i gang med at søge på internettet. Eksempelvis kan der læses om synssansens udvikling på Øjenforeningens hjemmeside.

Læreren kan derefter invitere eleverne til at lægge deres fantasi og kreativitet oven i den viden, de har søgt frem, og fremstille en udviklingslinje fra de første dyr med lysfølsomme sanseorganer til mennesket med sit komplicerede øje.

Derefter kan klassen i plenum diskutere følgende spørgsmål: 

  • Hvad ved vi nu om, hvordan og hvad vi hver især ser – og ikke ser?
  • Hvorfor tror vi, at vores farvesyn er blevet netop, som det er?
  • Kan vi bruge vores viden om lys og farver til noget i hverdagen?

 

Evaluering

Evalueringen kan gennemføres løbende ud fra begrebskortene, der blev produceret i starten af forløbet. I forbindelse med hver video, kan læreren tale med eleverne om, hvad de har lært. På den baggrund kan klassen tilføje yderligere kort med begreber eller forklaringer.

Som afslutning på forløbet kan eleverne lave en film, eksempelvis en stop-motion film, om lys og lyskilder, som giver læreren anledning til at evaluere elevernes læring, samtidig med at filmproduktionen kan styrke elevernes kommunikationskompetencer.

 

Links til yderligere inspiration

Læs om synssansens udvikling på Øjenforeningens hjemmeside

Find inspiration til at lave en tegnet stop-motion film på YouTube

Kreditering

Det digitale gæstelærerforløb er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.