Viden om
Viden Om - Undervisning i skriftlig fremstilling målrettet ordblinde elever
Find inspiration til arbejdet med at styrke ordblinde elevers kompetencer i skriftlig fremstilling i denne Viden Om-udgivelse.
Anvend materialet
I denne videnspakke har vi samlet en række ressourcer til dansklærere og læsevejledere:
- Se videoen, hvor SOSLER-modellen bruges i praksis
- Lad dig inspirere af cases, hvor elever arbejder med skriftlig fremstilling
- Læs vidensnotat og artikler og bliv klogere på undervisning i skriftlig fremstilling særligt målrettet ordblinde elever
- Lyt til podcasten om understøttende feedback i skriveprocessen
- Hæng understøttende plakater op i klasselokalet
Stilladsering af skriftlig fremstilling for ordblinde elever
Fokus i filmen er at give den ordblinde elev de bedste betingelser for at blive en bedre skriver. Derfor arbejder eleven med før-, under- og efter-skrivning inspireret af SOSLER-modellen, hvor formålet er at støtte elevers selvregulering og strategiudvikling under skrivning.
Til skriveundervisningen
Se tre korte videoer om den enkle skivemodel, selvregulerende strategiudvikling og læse- og skriveteknologi. Det er forskere i ordblindhed, Helle Bundgaard Svendsen, Minna Nørgaard Bruun og Helle Bonderup Grene, der opsummerer:
Materialer og cases
Den enkle skrivemodel viser de centrale processer i skriftlig fremstilling og kan bruges i tilrettelægning af undervisning og forklare, hvor ordblinde elever kan opleve vanskeligheder, når de skal skrive.
Skriveundervisning i mellemtrin og udskoling kan være udfordrende – ikke mindst for ordblinde elever. I artiklen bliver du præsenteret for en metode, som støtter ordblinde elevers skriveudvikling.
I denne artikel kan du få viden om direkte skriveundervisning med fokus på fire indsatsområder i undervisningen i skriftlig fremstilling målrettet ordblinde elever på mellemtrin og i udskoling.
I dette vidensnotat får dansklærere og læsevejledere viden om, hvordan de kan styrke ordblinde elevers kompetencer i skriftlig fremstilling gennem direkte undervisning i skriftlig fremstilling på mellemtrinnet og i udskolingen.
Case 1 præsenterer en ordblind elev, som arbejder med skriftlig fremstilling i et skriveforløb om en boganmeldelse i 8. klasse. Casen demonstrerer, hvordan en ordblind elev kan anvende læse- og skriveteknologi i arbejdet med skriftlig fremstilling.
Case 2 præsenterer, hvordan en dansklærer har tilrettelagt et skriveforløb om en reportage for en 6. klasse. I klassen er der to ordblinde elever, og læreren har derfor valgt, at skriveforløbet tager udgangspunkt i en metode, der gavner ordblinde elevers skrivning gennem at arbejde med elevernes selvregulerede strategiudvikling i skriftlig fremstilling.
Som en del af denne videnspakke er der udviklet to plakater, der kan downloades til print.
SOSLER
Plakaten præsenterer støtte til elevers selvregulering og strategiudvikling i skriftlig fremstilling. Målgruppen er elever i 4.-9. klasse og kan støtte dansklærere og læsevejledere i danskundervisningen.
Plakaten findes i to versioner. En printvenlig version i A3, som I kan printe og hænge op i klasselokalet. Plakaten findes også i en digital version, som I kan dele med eleven. Ordblinde elever kan bruge oplæsnings- og ordforslagsfunktion samt diktere med tale-til-tekst-funktion, når de skal skrive stikord, udkast, læse, genlæse, evaluere og revidere.
Hent den digitale version her (pdf)
Den enkle skrivemodel
Plakaten Den enkle skrivemodel viser de centrale processer i skriftlig fremstilling og kan bruges til at tilrettelægge undervisning ud fra og forklare, hvor ordblinde elever kan opleve vanskeligheder, når de skal skrive.
Viden Om-udgivelser
Viden Om-udgivelser
Viden Om-udgivelser er videnspakker, som samler og formidler eksisterende viden og forskning indenfor et bestemt tema eller en pædagogisk problemstilling. Bliv klogere her.
Det skal være nemmere at finde og omsætte forskning og viden i egen praksis. Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet udviklet et samlet koncept for forskningsformidling, Viden Om, der er målrettet undervisere og andre praktikere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Formålet er at gøre forskning mere tilgængelig og anvendelig i dagligdagen for lærere, pædagoger og ledere.
En Viden Om-udgivelse består af forskellige materialer, som samler og formidler eksisterende viden og forskning indenfor et bestemt tema eller en pædagogisk problemstilling.
Hver udgivelse fokuserer på at omsætte forskning og viden til konkrete billeder og eksempler på praksis.
I Viden Om-udgivelserne finder du eksempelvis disse materialer:
- Vidensnotater med en indføring i aktuel forskning indenfor temaet
- Plakater / Power Point med hovedpointer fra forskning
- Udviklingsredskaber, der kan igangsætte en systematisk refleksions- og udviklingsproces inden for det aktuelle tema på den enkelte i skole
- Andre materialer, såsom korte film, speeddrawings, cases eller præsentationer, som kan give konkrete billeder på praksis.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.