Viden om
Viden Om - skoleudvikling med data
At sikre god skoleudvikling er en central og kompleks opgave for både ledelsen og de fagprofessionelle. Forskning og erfaring viser, at elevernes læring kan øges ved at inddrage viden og data i skoleudvikling.
Materialer
Viden Om-udgivelser
Viden Om-udgivelser
Viden Om-udgivelser er videnspakker, som samler og formidler eksisterende viden og forskning indenfor et bestemt tema eller en pædagogisk problemstilling. Bliv klogere her.
Det skal være nemmere at finde og omsætte forskning og viden i egen praksis. Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet udviklet et samlet koncept for forskningsformidling, Viden Om, der er målrettet undervisere og andre praktikere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Formålet er at gøre forskning mere tilgængelig og anvendelig i dagligdagen for lærere, pædagoger og ledere.
En Viden Om-udgivelse består af forskellige materialer, som samler og formidler eksisterende viden og forskning indenfor et bestemt tema eller en pædagogisk problemstilling.
Hver udgivelse fokuserer på at omsætte forskning og viden til konkrete billeder og eksempler på praksis.
I Viden Om-udgivelserne finder du eksempelvis disse materialer:
- Vidensnotater med en indføring i aktuel forskning indenfor temaet
- Plakater / Power Point med hovedpointer fra forskning
- Udviklingsredskaber, der kan igangsætte en systematisk refleksions- og udviklingsproces inden for det aktuelle tema på den enkelte i skole
- Andre materialer, såsom korte film, speeddrawings, cases eller præsentationer, som kan give konkrete billeder på praksis.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.