Uddannelsesparathedsvurdering og særlige indsatser for ikke-parate

Formål

Formålet med denne afsluttende undersøgelse af Uddannelsesparathedsvurderingen er specifikt at vurdere ordningen set i relation til dens formål. Undersøgelsen belyser betydningen af skolernes organisering af uddannelsesparathedsvurderingsprocessen, skolernes vurderingspraksis samt de faglige og vejledningsmæssige indsatser, der tilbydes ikke-uddannelsesparate unge i folkeskolen.

Denne publikation er den afsluttende rapport i en årelang undersøgelse af uddannelsesparathedsvurderingen, som EVA igangsatte i 2014. Undersøgelsen har været en del af EVA’s handlingsplan for 2019 og gennemføres af EVA i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Hovedpointer

Rapporten viser, at:

• Flere unge vurderes ikke-parate, men halvdelen af dem når at blive parate i løbet af 9.-10. klasse. I løbet af den periode, hvor uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) har eksisteret, er der samlet set sket en stigning i andelen af elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i både 8., 9. og 10. klasse. Udviklingen er mest markant i 8. klasse, hvor andelen af ikke-parate elever er steget fra 25 pct. til 32 pct., mens andelen af elever i 9. og 10. klasse er steget fra hhv. 17 og 16 pct. til 20 pct. i samme periode. Samtidig ændrer omkring halvdelen af de elever, der bliver vurderet ikke-parate, status til parat i løbet af 9. og 10. klasse. Andelen af elever, der ændrer status fra ikke-parate fra 8. til 9. klasse og fra 9. til 10. klasse er nogenlunde stabil over årene.

• UPV indeholder både positive og negative elementer for alle involverede parter. Både skoleledere, lærere, vejledere, elever og forældre opfatter i praksis UPV som omfattende og kompliceret. Endvidere peger de involverede aktører i UPV-processen på både positive og negative forhold i den praksis, der eksisterer i forhold til UPV. For eleverne viser analysen, at hvor UPV’en kan virke motiverende for nogle, virker den demotiverende eller stigmatiserende for andre. Selve UPV-processen er en blandet oplevelse for eleverne, som både kan være positiv og negativ på samme tid.

• En tydelig rolle og ansvarsfordeling i UPV-processen fremmer en positiv oplevelse af vurderingen. Undersøgelsen peger på, at den måde, skolerne har organiseret processen for UPV’en, spiller en vigtig rolle for, hvordan UPV’en gennemføres i praksis af lærere og vejledere, og hvordan den opleves af elever og forældre. På de skoler, hvor vejledere, ledere og lærere har en klar rolle og ansvarsfordeling, og hvor ledelsen er aktivt involveret og tager ansvar i processen, indikerer det kvalitative materiale, at der er en mere velfungerende UPV-proces end på skoler, hvor dette ikke er tilfældet. Skolerne har generelt et tæt samarbejde med vejlederne om UPV-processen, og begge parter er overordnet set tilfredse med samarbejdet. Det er ofte vejlederne, som koordinerer arbejdet i forbindelse med UPV’en i et samarbejde med skolens ledelse og de lærere, der står for vurderingen. Analysen viser også, at når eleverne tænker tilbage på deres udskolingsforløb, er 19 pct. af dem usikre på, hvilken vurdering de har fået, og hvad der er sket i processen efter vurderingen.

• God koordinering og integration i skolens øvrige tiltag kan gavne UPV-processen og elevernes udbytte. UPV-processen fungerer særlig godt, når der er et godt internt samarbejde og en god koordinering blandt de involverede aktører i forhold til UPV’en, samt når skoler og vejledere kobler UPV-processen sammen med øvrige tiltag på skolen og integrerer den i skolens organisering. På den måde undgår skolerne, at UPV’en forløber som en parallel proces til andre lignende indsatser.

• Tilstrækkelig, relevant og rettidig information fremmer en positiv oplevelse for elever og forældre. På de undersøgte skoler, hvor der er skabt et fælles sprog og fælles procedurer for UPV’en, bliver der lagt mere vægt på at give elever og forældre tilstrækkelig, relevant og rettidig information om UPV’en. Undersøgelsen af skoler peger på, at dette gavner elevers og forældres oplevelse og udbytte af UPV-processen, specielt når skolen gør noget særligt ud af at begynde kommunikationen om UPV-processen på et tidligt tidspunkt, så elever og forældre er forberedte på, hvordan processen kommer til at forløbe.

Elever og forældre kan særligt have gavn af information og kommunikation om formålet med UPV, hvad der sker hvornår i UPV-processen, hvad der skal til, for at en elev kan blive parat til sin ønskede ungdomsuddannelse, samt hvilke forventninger lærerne og vejlederne har til eleven og dennes forældre i processen. Interview viser, at det er vigtigt, at den obligatoriske, skriftlige tilbagemelding sker sammen med en mundtlig tilbagemelding med en grundig forklaring af, hvad der ligger til grund for vurderingen, samt hvad der skal til, for at eleven kan blive parat, fremfor at denne er overladt til sig selv med beskeden om at være vurderet parat eller ikke-parat.

UPV’ens forskellige virkninger

EVA udpeger tre forskellige funktioner, UPV’en kan have. I rapporten udfoldes de meget forskelligartede virkninger, som er fremkommet på baggrund af EVAs analyser:

• UPV’ens pædagogiske funktion, hvor UPV’en anvendes som redskab til at identificere og hjælpe ikke-parate elever med at blive parate til en ungdomsuddannelse.
• UPV’ens adgangsgivende funktion, hvor UPV’en kan indgå som forudsætning for optagelse til ungdomsuddannelse.
• UPV’ens ressourcefordelende funktion, hvor UPV’en har betydning for fordeling af vejledningsressourcer og indsatser til ikke-parate elever.

Baggrund for undersøgelsen

Rapporten retter sig mod beslutningstagere på nationalt og kommunalt niveau og mod aktører, der arbejder med uddannelsesparathed på skoler og i kommunale ungeindsatser.

Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative data, der er indsamlet i foråret 2019. De kvalitative data består af interview med skoleledere, lærere, vejledere, elever og forældre på seks skoler. Der er gennemført i alt 54 interview med 65 personer. Undersøgelsens kvantitative data består af spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. lærere, elever og vejledere i 9. klasse samt registerdata om elevernes UPV og uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning efter grundskolen. I alt 957 lærere, 304 vejledere og 1.800 elever besvarede spørgeskemaerne, hvilket giver svarprocenter på hhv. 24 pct., 56 pct. og 13 pct.

Find rapporten

Find rapporten på eva.dk

Kreditering

Rapporten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut og udgivet i 2020.

Undersøgelsen er tilrettelagt i et samarbejde mellem EVA og Børne- og Undervisningsministeriet og er finansieret af begge parter i fællesskab.