Mellemformer i folkeskolen - gode råd og opmærksomhedspunkter - Forskning og viden - GRUNDSKOLE

Med udgangspunkt i erfaringerne fra to folkeskoler og kommuner gives inspiration til, hvordan skoler og kommuner kan arbejde med at kombinere almen- og specialundervisningen ved brug af mellemformer ud fra en målsætning om at tilgodese elevers støttebehov inden for almenskolens rammer.

Formål

Mellemformer – en kombination af almen- og specialundervisning har til formål at inspirere skoler og kommuner, som gerne vil i gang med eller videreudvikle deres arbejde med at kombinere almen- og specialundervisning. I materialet bekrives de pædagogiske rammer omkring undervisningen, skolens organisering og ledelsesunderstøttelse samt kommunens organisering og rammer omkring mellemformer i to cases.

Hent Mellemformer – en kombination af almen- og specialundervisning på VIVE.dk

Mellemformer – to hovedtyper

VIVE peger i en kortlægning på to hovedtyper:

Mellemform 1: En særlig gruppe på almenskolen

Den ene hovedtype af mellemformer består af organiseringer, hvor man på almenskoler samler elever på et særligt hold, hvor nogle modtager specialundervisning, og andre modtager mindre omfattende støtte under 9 ugentlige timer efter reglerne om holddannelse. Denne organisering muliggør, at eleverne samtidig kan bevare tilknytningen til en almenklasse, hvor de også modtager undervisning et antal timer om ugen.

Mellemform 2: Særligt tilrettelagt klasse på almenskolen

Den anden hovedtype af mellemformer består i særlige organiseringer af en eller flere almenklasser, hvor almenundervisningen tilpasses med henblik på at imødekomme særlige undervisningsmæssige behov inden for almenklassens rammer, og der tilføres ekstra midler til dette arbejde. Ved denne tilgang tilføres specialpædagogiske kompetencer samt evt. øvrige ressourcer, hvilket muliggør en højere grad af tilpasning af undervisningen i almenklassen til de elever, der modtager specialundervisning.

Hent rapporten Kortlægning af mellemformer på VIVE.dk

Gode råd og opmærksomhedspunkter

Erfaringerne fra de to kommuner peger identificerer en række gode råd og opmærksomhedspunkter

Case 1: En særlig gruppe på almenskolen

I den ene case modtager nogle elever støtte og særligt tilrettelagt undervisning i en gruppedannelse eller en specialklasse hver uge efter reglerne om holddannelse. Samtidig modtager de undervisning i deres almenklasser.

Væsentlige opmærksomhedspunkter:

Lærernes og pædagogernes kompetencer er særdeles vigtige, hvis det skal lykkes at skabe denne type af mellemform. Gennemgående er det medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer fra specialklasser eller specialskoler, som står for undervisningen.
Den konkrete gruppe af børn og deres særlige behov afgør, hvilke specifikke kompetencer der er særligt vigtige.
Faglig støtte fra skoleforvaltningen er vigtigt for at udvikle pædagogik og didaktik i mellemformerne. Det kan være konsultative PPR-medarbejdere, specialpædagogiske konsulenter eller andre fagprofessionelle, som på tværs af skolerne viderebringer erfaringer og yder sparring. Da der typisk er tale om et lille team på den enkelte skole, er det vigtigt at skabe rammer for tværgående erfaringsudveksling og udvikling.
Det er vigtigt at være opmærksom på sammensætningen af elever, så alle både fagligt og socialt har nogle at spejle sig i og indgå i et fællesskab med. Det er også vigtigt, at spredningen i elevernes udfordringer ikke bliver for stor for at undgå, at de påvirker hinanden negativt.
Endelig peger casestudiet på, at både faglig strategi og økonomistyring skal understøtte mellemformerne og tilvejebringe et råderum for etablering og drift

Case 2: Særligt tilrettelagt klasse på almenskolen

I den anden case går eleverne i en særligt tilrettelagt klasse på almenskolen med en reduceret klassestørrelse på 18 elever. Fire af dem er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse og visiteret til specialundervisning, mens de øvrige elever ikke har særlige undervisningsmæssige behov.

Væsentlige opmærksomhedspunkter:

Differentiering af klassestørrelse er et vigtigt organisatorisk greb for at imødekomme elevers særlige behov.
Det er særligt vigtigt at være opmærksom på at have en tæt dialog med forældrene i klasser, som både rummer elever, der er visiteret til specialundervisning, og elever uden særlige undervisningsmæssige behov.
Organiseringen af teams af lærere og pædagoger i skolen bør tilrettelægges, så de understøtter samarbejde ud over den enkelte klasse.
Det kan være et dilemma, at mellemformens ressourceforbrug kan lægge pres på finansieringen af andre formål eller projekter på skolen.
Det er en nødvendig forudsætning for arbejdet med denne type mellemform, at lærerne og pædagogerne har kompetencerne til at arbejde med alle de elever, der er i klassen, hvilket kan kræve målrettet kompetenceudvikling.

Læs mere

VIVE har forud for udvælgelsen af cases gennemført en litteraturkortlægning og praksiskortlægning blandt danske kommuner af deres anvendelse af mellemformer. Kortlægningen indeholder VIVEs forslag til en definition og afgrænsning af begrebet mellemformer, som såvel kortlægning som casebeskrivelser har taget udgangspunkt i.

Hent rapporten Kortlægning af mellemformer på VIVE.dk

Kreditering

Casebeskrivelserne er udarbejdet af VIVE (2022) for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet