Forskning og viden

Inklusion af elever med diagnoser i almenskolen

Det undersøges, hvilke udfordringer der er, når inklusionen skal lykkes, når det handler om elever med diagnoser, samt hvad der pædagogisk skal til for at lykkes med dette.

Formål

De undervisningstilbud, som elever med særlige behov tilbydes i grundskolen, er under forandring. Fokus i denne publikation er, at etablere det bedst mulige vidensgrundlag for disse ændringer.

Her er fokus på en særlig elevgruppe: Elever med diagnoser. Imidlertid har elever som bekendt forskellige forudsætninger, og dette danner udgangspunkt for enhver god pædagogisk indsats. Ved at sætte fokus på sådanne særlige forudsætninger udvides inklusionsbegrebet til også i inklusionen i almenklassen at omfatte det, der førhen var specialpædagogiske indsatser anvendt udenfor almenklassen.

Viden fra forskning på dette område må formodes at have stor betydning for undervisningspraksis på feltet.

 

Hovedpointer

Det fremgår tydeligt af resultaterne, at en vellykket inklusion af elever med specifikke diagnoser afhænger af, at eleverne imødekommes både fagligt og socialt. Det er ikke nok blot at arbejde målrettet med enten sociale eller faglige kompetencer – det skal følges ad.

Succeskriteriet for denne systematiske forskningskortlægning er, at praktikere, forskere og politikere får mulighed for at omsætte den til handling i form af ændret praksis eller ny forskning.

 

Kreditering 

Rapporten er udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning i 2013.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.