Forskning og viden
Første forsøgsrunde på Styrket faglighed for udsatte børn i Folkeskolen
Børne- og Undervisningsministeriet og Socialstyrelsen har igangsat Forsøgsprogrammet Styrket faglighed for udsatte børn i Folkeskolen fra 2017.
Forsøgsprogrammet afprøver, om man ved hjælp af fire indsatser i enten skole eller hjem kan forbedre udsatte børns læring og trivsel. Fælles for de fire indsatser er, at de alle afprøves i forhold til børn, der går enten i 3. eller 5. klasse. To af indsatserne er skolerettede og afprøves derfor i skolen, mens de to andre indsatser er skoleunderstøttende og afprøves i hjemmet.
Forsøget gennemføres ad to omgange, i efteråret 2016 og igen i efteråret 2017. Indeværende notat er en opsamling på den første runde af forsøgsprogrammet. I notatet afrapporteres de foreløbige resultater. Der kigges i notatet på, hvordan indsatsen har påvirket de deltagende børns faglige resultater i dansk og matematik
og deres trivsel målt ved The Strengths and Dificulties Questionnaire (SDQ).
Kreditering
Rapporten er udarbejdet af TrygFondens Børneforskningscenter.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.