Forskning og viden
Elevernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens tredje år
Denne rapport fra VIVE viser, at udviklingen i elevernes oplevelse af folkeskolen er stabil 2015 - 2017. Indskolingselever er blevet spurgt for første gang. Der indgår analyser af sårbare udskolingselever.
Formål
Kortlægningen skal give et overblik over indskolingselevernes oplevelser af deres skoleliv i 2017. Derudover er formålet at give et overblik over, om der er forskelle på mellemtrinnets og udskolingselevernes syn på deres skoledag i henholdsvis 2015 og 2017 samt at undersøge, hvordan sårbare elever i udskolingen oplever skolelivet i sammenligning med deres klassekammerater.
Hovedpointer
Indskolingselevernes oplevelse af skolelivet i 2017
- 6 ud af 10 elever i 1. klasse svarer, at de ”for det meste” kan lide at gå i skole. 3 ud af 10 svarer ”Ja, nogle gange”. Der er lidt færre blandt 3. klasses-eleverne, som svarer i den mest positive kategori og lidt flere, der svarer i den midterste kategori.
- De 3-4 pct. af indskolingselever, der ikke kan lide at gå i skole er kendetegnet ved, at det især synes at være skolearbejdet, der tynger, snarere end de sociale aspekter ved skolen.
Udviklingen af mellemtrinnet og udskolingselevernes oplevelse af skolelivet fra 2015 til 2017
- Der er høj generel skoletrivsel blandt eleverne, og udviklingen har været stabil fra 2015 til 2017.
- Undersøgelsen viser en høj faglig deltagelse og interesse på alle klassetrin, og udviklingen er nogenlunde stabil fra 2015 og 2017 med tegn på en lille positiv udvikling.
- Færre elever oplever i høj grad tydelighed og klare mål med undervisningen i 2017 end i 2015.
- Eleverne er lidt mindre fysisk aktive i skolen i 2017 sammenlignet med 2015.
- Andelen af elever, der finder skoledagen enten lidt for lang eller meget for lang, er 80 pct. i 2017 sammenlignet med 76 pct. i 2015.
Sårbare elevers oplevelse af skolelivet i 2017
- Sårbare elever har oftere en socialt udsat familiebaggrund og flere udfordringer både hjemme og i skolen.
- Sårbare elever har en markant lavere generel skoletrivsel og en lavere faglig deltagelse og interesse end deres klassekammerater.
Perspektivering
Denne kortlægningsrapport indgår i den fjerde afrapportering i følgeforskningsprogrammet tre år efter implementeringen af folkeskolereformen. Rapporten bidrager således med ét af flere perspektiver på den nye folkeskole. Læs endvidere lærere og pædagogers, skolelederes, forældres samt skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år.
Find rapporten
Faktaoplysninger
Kortlægningsrapporten er udarbejdet af VIVE i 2017 som del af følgeforskningen til folkeskolereformen.
Rapporten er baseret på besvarelser fra 31.599 elever fordelt på 233 skoler fra foråret 2017 samt besvarelser fra 2015. I analyserne indgår spørgeskemabesvarelser fra elever på 1., 3., 5., 7. og 9. klassetrin.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.