Resultatbaseret styring og ledelse

Positive over for den kommunale styring

Hovedparten af de kommunale udvalgsformænd og forvaltningschefer på skoleområdet vurderer, at de nationale resultatmål og kvalitetsrapporter giver nyttig information om kvaliteten på skolerne. Således ser de det som et godt redskab til løbende kvalitetsudvikling på skolerne, og at det skaber et godt overblik over forholdene på kommunens skoler samt synliggør skolernes indsatser. 

Kvalitetsrapporterne er blevet mindre omfattende, mere fokuserede og dynamiske, og det er blevet lettere at få adgang til data. Dog er der udfordringer i forhold til at fortolke og navigere i den store mængde af data, som de har til rådighed. 

Særligt er skolerne blevet aflastet af, at udformningen af kvalitetsrapporten er blevet flyttet fra skole til kommuneniveau.

Der er på tværs af politikere, forvaltningschefer og skoleledere forholdsvis stor enighed om, at resultatmålene og opfølgningen herpå kan bidrage til at få indblik i forholdene på skolerne, for den enkelte klasse eller den enkelte elev. Derimod er der en tendens til, at særligt de skoler, klassser og elever, hvis faglige resultater ikke svarer til det forventede, får ekstra opmærksomhed og i nogle tilfælde også ekstra ressourcer.

Målstyringen benyttes først og fremmest til dialog på tværs af niveauer. Parterne forklarer, at målstyringen ikke er et kontrolredskab, og de er enige om, at faglige resultater ikke skal bruges til at sanktionere eller anklage de skoler og klasser, hvis faglige resultater ikke lever op til forventningerne.

På tværs af aktører er der imidlertid også en vis opmærksomhed på, at målstyringen ikke må overdrives, således at fokus bliver målene frem for de overordnede formål; at øge elevernes læring og trivsel. 

En øget grad af målstyring

Politikere, forvaltning, skoleledere, lærere og pædagoger genkender billedet af en øget målstyring. De er enige om vigtigheden af at styrke elevernes faglighed herunder at bryde den sociale arv og sikre eleverne de bedste forudsætninger for at få en uddannelse.

Formulering af mål anses som en måde, hvorpå målsætningen understøttes og ekspliciteres. Desuden forklarer de, at data er blevet lettere tilgængelig, hvorfor det er muligt for alle at få viden om elevernes trivsel og læring. 

Mere systematisk opfølgning

Kommuner og skoler arbejder mere systematisk med at følge op på mål og resultater, ved i stigende grad at anvende resultatmål og kvalitetsrapporter som et aktivt styrings- og ledelsesredskab. Forvaltning og politikere bruger i øget grad faglige resultater og trivselsmål i prioritering af nye indsatser, i udarbejdelse af budget og mål for det kommende år samt i dialog med skolerne. 

Skolerne og forvaltningschefen mødes årligt for at drøfte trivselsmålinger og faglige resultater på skolen. Forvaltningens hensigt er at understøtte skolerne og deres ledelser i deres arbejde med målingerne. Flere kommuner stiller et korps af (lærings-) vejledere og konsulenter til rådighed for skolelederne, og kommunerne har etableret kommunale netværk af skoleledere, så der er mulighed for sparring. Disse er tænkt som centrale indsatser til at understøtte skoleledernes opfølgning på de forskellige resultatmål.

Typisk drøftes resultatmålene på klassekonferencer eller i årgangs-, fag- eller klasseteams, hvor en repræsentant fra skoleledelsen også deltager. Lærerne oplever det som en måde, hvorpå de kommer i kontakt med ledelsen og hvor ledelsen får et indblik i forholdene i de enkelte klasser.