Fagprofessionelt samarbejde

Det er et vigtigt element i folkeskolereformen at øge det fagprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger. Forventningen er, at et styrket samarbejde vil bidrage til en mere motiverende tilrettelæggelse og gennemførelse af den længere og mere varierede skoledag, som kan understøtte elevernes læring og trivsel. Pædagogerne har desuden fået en ny og mere fremtrædende rolle.

Samarbejde kan motivere

Der findes en positiv sammenhæng mellem lærere og pædagogers motivation og graden af samarbejde om såvel undervisning som pædagogiske metoder. Jo højere graden af samarbejde mellem kollegaer er, des mere nyder lærere og pædagoger deres daglige arbejde, glæder sig til at tage på arbejde og føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre deres arbejde. Om det er samarbejdet, der øger lærere og pædagogers motivation, eller om det er motiverede lærere og pædagoger, der er gode til at samarbejde vides dog ikke.

Hvorvidt samarbejdet mellem lærere og pædagoger fungerer, afhænger af, om de anerkender hinandens faglige kompetencer og supplerer hinanden i forhold til at skabe god undervisning. Generelt ser pædagoger i langt højere grad end lærerne en værdi i, at lærere og pædagoger samarbejder. Dertil kommer, at pædagogerne i højere grad end lærerne oplever, at samarbejdet fungerer.

Flere undersøgelser peger på, at ledelse er vigtig for etablering af en hensigtsmæssig samarbejdskultur mellem lærere og pædagoger. På mange skoler gør skoleledelserne et aktivt forsøg på at understøtte samarbejdet mellem pædagoger og lærere herunder at synliggøre begge faggruppers kompetencer.

Højere grad af samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen

Langt hovedparten af både lærere og pædagoger vurderer, at de i høj grad samarbejder med deres kollegaer. Lærere og pædagoger diskuterer i højere grad undervisning og pædagogiske metoder samt elevernes udbytte af undervisningen.

Dog samarbejder lærere i indskolingen i højere grad og oplever mere pædagogisk faglig sparring med deres kollegaer, end det er tilfældet blandt deres kollegaer på mellemtrinnet og i udskolingen.

I udskolingen fylder fagene, afgangsprøver og det fag-faglige langt mere end i indskolingen, hvor trivsel og sociale relationer vægtes særlig højt. I udskolingen har pædagogerne sjældent de faglige kompetencer, og det er vanskeligt for pædagoger at bidrage til løsning af sociale og trivselsrelaterede problemstillinger, da de ofte har få timer og ikke kender eleverne så godt. Omvendt er der er en mere klar rollefordeling mellem lærere og pædagoger i indskolingen, hvor pædagogerne har en særlig funktion og position, og hvor pædagogerne typisk er tilknyttet en enkelt klasse. 

Behov for klar rollefordeling og afklaring af kompetencer

På mange skoler er rollefordelingen mellem lærere og pædagoger i skolen ikke fuldstændig afklaret, og dette kan udfordre samarbejdet. Både lærere og pædagoger problematiserer pædagogernes til tider passive rolle i samarbejdet, og de fremhæver behovet for, at pædagogerne ’indtager’ samarbejdet og bliver langt mere aktive i forhold til at synliggøre deres faglige kompetencer, og hvad de kan bidrage med i skolen.

Dertil kommer, at lærere og pædagoger i en vis udstrækning repræsenterer to forskellige fagligheder og dermed kompetencer. En smule karikeret har lærerne fokus på fag-faglighed og realisering af læring og læringsmål, mens pædagoger prioriterer trivsel og sociale relationer.

Selvom mange skoler og kommuner er optaget af at uddanne pædagoger og understøtte deres kompetencer, så er pædagogernes oplevelse af egne kompetencer stort set uændret over tid. Det vil sige, at pædagogerne generelt ikke oplever, at de er blevet styrket i undervisningssituationen siden reformen.

unpublished

Litteratur


Bjørnholt, B., S. Boye, L.H. Flarup & K. Lemvigh (2015): Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. København: KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Danmarks Evalueringsinstitut (2016). Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger: https://www.eva.dk/projekter/2015/laerere-og-paedagogers-samarbejde-om-u... (tilgået 10.12. 2017).

Jacobsen, R. H., Bjørnholt, B., Krassel, K. F., Nørgaard, E., Jakobsen, S. T., Flarup, L. H., Munch, L., Møller-Haastrup, T., Nielsen, M. H. & Nygaard, H. (2017a). En længere og mere varieret skoledag. Implementerings- og effektundersøgelse. København: KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Jacobsen, R.H., B. Bjørnholt, M.M.Q. Andersen & A.L.T. Jordan (2017b): Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år. En kortlægning. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Johannessen, T. J; Bilde, M. H; Rusmann, K & Baklanov N (2017). Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud. København: Rambøll

Kjer, M.G. & A. Rosdahl (2016): Ledelse af forandringer i folkeskolen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.Winter, S.C., M.G. Kjer & P.R. Skov (2017): Gør skoleledelse en forskel? Ledelse af implemente­ringen af folkeskolereformen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapport: 17.06


Siden er opdateret 13. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.