Bevægelse i folkeskolen

Bevægelse er godt for læring og trivsel

De hidtidige resultater fra følgeforskningen viser, at det har en positiv betydning for elevernes læring, når lærerne inddrager bevægelse i timerne.

Særligt når dansklærer inddrager bevægelse i timerne, har det en positiv sammenhæng til elevernes faglige og generelle trivsel. Det vil sige, at eleverne i højere grad oplever, at de klarer sig fagligt godt, gør faglige fremskridt, kan koncentrere sig og lykkes med de opgaver, som de sætter sig for.

Bevægelse har desuden en positiv sammenhæng til elevernes glæde ved fagene og deres oplevelse af ro i timerne. Når læreren ofte inddrager bevægelse oplever eleverne, at der er mindre larm i timerne, og det styrker deres koncentration og indlæringsevne.

Elever, lærere og pædagoger er generelt glade for bevægelse

Eleverne

Det er særligt elever i indskolingen og på mellemtrinnet der er glade for bevægelse, mens udskolingseleverne er knap så positive. Eleverne har særligt brug for at få frisk luft og bevægelse i de ’tunge’ fag.

Dog er det ikke alle elever, som oplever alle bevægelsesaktiviteter som positive. Observationer af den pædagogiske praksis i indskolingen viser blandt andet, at nogle elever oplever, at bevægelsesaktiviteter forstyrrer deres arbejde, og de særligt sårbare elever bryder sig mindre om fysisk aktivitet i skolen.

Lærere og pædagoger

Både lærere og pædagoger er generelt glade for bevægelse som et reformelement, og de mener i vid udstrækning, at bevægelse i undervisningen har en positiv effekt på elevernes læring. Det er særligt i indskolingen at bevægelse opleves positivt, hvorimod der i udskolingen er mere skepsis.

Implementering og kompetencer

Sammenlignet med de øvrige reformelementer er skolerne særlig langt med implementering af bevægelse.

Det går relativt let for særligt indskolingslærere, der i særlig høj grad inddrager bevægelse i undervisningen. Her elsker eleverne generelt at lære og lege, og læringsunderstøttende aktiviteter anses som naturlige. Det mere kompliceret i udskolingen, da det kan være vanskeligere at motivere udskolingselever til bevægelse. Dertil kommer, at der i udskolingen er væsentligt mere at nå fagfagligt, hvorfor bevægelse glider mere i baggrunden.

Udskolingslærere efterspørger i højere grad kompetencer på området. Det er dog generelt for lærerne at der efterspørges øgede kompetencer til, hvordan de skal integrere bevægelse i timerne.