Projekt VIS, Læsevejlederprojektet

Effektiv praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning kan etableres gennem et tværkollegialt samarbejde lokalt på skolen: læsevejlederen bidrager med læsefaglig ekspertise og faglæreren med viden om fagets centrale problemstillinger og vidensfelter.

Formål

Projektet fokuserede på læsevejlederen som omdrejningspunktet for faglærerens arbejde med at indarbejde nye metoder og redskaber i fagundervisningen, som kan fremme elevernes forståelse af fagets tekster og selvstændige arbejde med dem. Overordnet havde projektet til formål

  • at afgrænse og beskrive de involverede faggruppers særlige ansvarsområder i forbindelse med elevernes undervisning i faglig læsning og tydeliggøre grænsefladerne mellem disse faggruppers arbejdsfunktioner.
  • at udvikle og afprøve en model (struktur) for det tværkollegiale samarbejde på skolen omkring udviklingen af gode faglige læsevaner blandt eleverne.

 

Hovedpointer

  • Erfaringer fra projektet viste, at kollegacoaching kan bidrage til faglæreres praksisudvikling og på den måde sikre, at forskningsbaseret viden spredes i grundskolen (lærer, læsevejleder, elever, ledelse, forvaltning).
  • Samarbejdsmodellen mellem læsevejleder og faglærer og de dertil udviklede redskaber fungerede godt og understøttede udviklingen af en fagintegreret undervisning i forståelsesstrategier (lærer, læsevejleder, elever, ledelse, forvaltning).
  • Både faglærere og læsevejledere vurderede, at samarbejdet var nyttigt, og at eleverne havde udbytte af arbejdet med forståelsesstrategier og redskaber til den faglige læsning(lærer, læsevejleder, elever, ledelse, forvaltning).
  • Projektet har etableret en baseline, på basis af hvilken man på de enkelte skoler kan etablere en struktur for et tværkollegialt samarbejde om den faglige læseundervisning, der passer til læreres og elevers behov (lærer, læsevejleder, ledelse, forvaltning).
  • Faglærere har behov for støtte til at integrere undervisning i forståelsesstrategier og redskaber til den faglige læsning i fagundervisningen (lærer, læsevejleder, ledelse, forvaltning).
  • Læsevejledere har behov for efteruddannelse i metoder og redskaber til kollegacoaching. Projekt VIS anviser indhold og metoder i et sådant efteruddannelsesforløb. (læsevejleder, ledelse, forvaltning).
  • Kollegacoaching som metode fungerer kun, hvis ledelsen prioriterer metoden og aktivt understøtter samarbejdet med ressourcer (timer og skemalægning).

 

Perspektivering

Såvel nationale læseundersøgelser som praksiserfaringer viser, at ganske mange elever har problemer med at læse, forstå og huske indholdet fagenes tekster (Petersen, 2008). Det skaber store udfordringer for både elever og lærere i skolehverdagen, og mange faglærere søger at kompensere for elevernes vanskeligheder med den faglige læsning ved at genfortælle tekstens indhold, læse teksten højt i timen eller lade eleverne læse for hinanden i smågrupper. Det afhjælper den øjeblikkelige udfordring, eleverne har i mødet med fagets tekster, men det bidrager ikke til, at eleverne udvikler effektive faglige læsefærdigheder, der sætter dem i stand til selvstændigt at tilegne sig og formidle viden. For at dette kan ske, må faglærere ikke alene formidle deres fags særlige problemstillinger, metoder og redskaber, de må også undervise eleverne i, hvordan de selvstændigt tilregner sig viden i faget ved hjælp af såvel tekstbaserede materialer som andre formidlingsformer.

Undervisning i fagets særlige læsekrav og læsefaglige metoder og redskaber har traditionelt ikke været en del af undervisningen i fagene på seminarierne (professionshøjskolerne). De fleste faglærere vil derfor have behov for læsefaglig hjælp og vejledning til at se nye muligheder, redskaber og metoder, der kan gavne elevernes selvstændige videnstilegnelse.

Hvis man som erfaren underviser skal ændre på sin praksis, så kræver det, at man får et nyt perspektiv på sin undervisning. Forskning i praksisudvikling viser, at de mest succesfulde professionsudviklingsforløb foregår lokalt med grupper af interesserede kolleger, der i samarbejde med kvalificerede læsekyndige fagpersoner vælger strategier og metoder, som de ønsker at gøre til en del af deres undervisning.

Kollegacoaching har nogle klare præmisser, som skal være opfyldt, for at det tværkollegiale samarbejde fungerer, og elevernes faglige læsning får fokus i fagundervisningen:

  • At bistå andre kolleger i en udvikling af deres praksis kræver erfaring; læsevejlederen må derfor have rimelige muligheder for at udvikle sin ekspertise og gøre sig erfaringer i kollegacoaching. Læsevejledere, der skal varetage kollegacoaching, bør mindst lægge halvdelen af deres arbejdstid inden for dette område                       
  • Hvis skolens ledelse ønsker, at man på skolen gør en særlig indsats for at styrke alle elevers faglige læsefærdigheder, så må den aktivt understøtte faglærernes professionsudvikling. Gode intentioner er ikke tilstrækkeligt til at skabe rimelige muligheder for samarbejde på tværs af faggrupper. Der skal både ressourcer (arbejdstimer) og en fleksibel skemalægning til for at få samarbejdet til at fungere. Skolelederen har endvidere en vigtig funktion som engageret og positiv ’indpisker’, der holder faglærerne til ilden og på en venlig måde kræver af dem, at de samarbejder med fx læsevejlederen om elevernes arbejde med fagets tekster
  • Hvis læsevejlederne skal have ansvaret for at drive udviklingen af elevernes faglige læseundervisning på skolen, så må gruppen af læsevejledere efteruddannes. Det betyder, at der må etableres en supplerende uddannelse inden for læsefaglig kollegacoaching og vejledning specifikt rettet mod læsevejledergruppen. Det kunne være et ekstra modul på læsevejlederuddannelsen (med afsluttende opgave) eller et supplerende kursus i kollegacoaching. Den supplerende læsecoach-uddannelse kan også etableres lokalt i den enkelte kommune med læsekonsulenten som lokal uddannelsesansvarlig og med hjælp fra eksterne forskere

Faktaoplysninger

Afrapportering af projektet er udarbejdet af Lektor Elisabeth Arnbak, DPU, Århus Universitet og udgivet i 2014.

I Læsevejlederprojektet er der anvendt et mixed-methods design til erfaringsindsamling og evaluering af læsevejlederprojektets nytteværdi (klasserumsobservationer, observationsguides, ugentlige refleksionslogs , spørgeskemaer til læsevejledere og faglærere og sprog/læsetests til evaluering af elevudbytte).

Læsevejlederprojektets metoder og redskaber er endvidere mere grundigt beskrevet i bogen Kollegacoaching – forskningsbaseret praksisudvikling af skolens faglige læseundervisning (Arnbak, 2015).

I projektet ses der på: Kollegacoaching, faglig læseundervisning, efteruddannelse af læsevejledere, samarbejdsmodel.

 

 

Siden er opdateret 08. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.