Skoleledernes oplevelse af styring, handlefrihed og pædagogisk ledelse

Interviews med skole- og afdelingsledere danner grundlag for denne kvalitative rapport om skoleledelse. Rapporten er udarbejdet af VIVE som led i følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen. 

Formål

Formålet med rapporten er at belyse skoleledernes oplevelser af styring, handlefrihed og pædagogisk ledelse i folkeskole reformens tredje år i 2017.

Hovedpointer

Styring og handlefrihed

  • Skolelederne oplever en betydelig grad af handlefrihed fra kommunen, og en stor grad af selvbestemmelse ift. at kunne implementere folkeskolereformens elementer.
  • Skolelederne vurderer, der er en øget målstyring fra kommunens side i 2017. Det gælder eksempelvis ift., hvordan skolen klarer sig i nationale test eller folkeskolens afgangsprøver. Skolelederne oplever dog ikke denne målstyring som værende problematisk, eller at den reducerer deres handlefrihed.
  • Skolelederne vurderer imidlertid, at omfanget af forandringer fra kommunen stiger, og at målstyringen kan være for detaljeret og for omfangsrig.

Pædagogisk ledelse

  • Skoleledere opfatter reformen som en løftestang for at styrke den pædagogiske ledelse, og lederne betoner vigtigheden af den pædagogiske ledelse som er ”tæt på”.
  • Rapporten konkluderer dog, at der er en begrænset udvikling i ledernes oplevelser af at udøve generel pædagogisk ledelse (observation af undervisningen, brug af feedback, drøftelser af pædagogiske metoder), og at reformen ikke har ændret i skoleledelsernes omfang og udførelse af denne form for pædagogisk ledelse.
  • Resultatet stemmer overens med de kvantitative skoleledelsesrapporter, som ikke finder nogen udvikling i den generelle pædagogiske ledelse fra før til efter reformen.

Faktaoplysninger

Resultaterne bygger på kvalitative interviews på seks udvalgte skoler. På skolerne er udført interviews med 6 skoleledere, 5 afdelingsledere og 11 lærere. Der er tidligere gennemført kvalitative interviews på de samme seks skoler i hhv. 2010 og 2015, hvorfor resultaterne i rapporten kan sammenlignes over tid.

Resultaterne er hovedsageligt baseret på udsagn fra de seks skoleledere og i mindre omfang fra mellemlederne. Interviewene med lærerne er anvendt som baggrundsviden og til perspektivering.

Resultaterne fra de seks skoler kan ikke generaliseres i statistisk forstand til landets øvrige folkeskoler. Her henvises til de kvantitative skoleledelsesrapporter fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen:

- Skoleledernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens tredje år

- Gør skoleledelse en forskel?

Siden er opdateret 25. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.