Forskning og viden

Inspiration til lektiehjælp og faglig fordybelse

Dette inspirationskatalog indeholder en beskrivelse af en række eksempler fra praksis om, hvordan skoler og andre aktører arbejder med lektiehjælp og faglig fordybelse.

Formål

Formålet med det samlede projekt om lektiehjælp og faglig fordybelse har været at indsamle, beskrive og analysere erfaringer og gældende praksis inden for lektiehjælp og faglig fordybelse, således at erfaringerne kan anvendes som inspirationsmateriale til kommuner og skoler i deres arbejde med at forberede ikrafttrædelsen af

skolereformen.

Dette inspirationskatalog er en ud af tre publikationer fra projektet. Der findes også:

  • Et litteraturstudie, der afrapporteres i form af en række fact sheets, der beskriver viden fra forskningsprogrammer, evalueringer og undersøgelser.
  • En tværgående opsamling med fokus på de temaer, der på tværs af litteraturstudie og inspirationskatalog har vist sig særligt perspektivrige for det videre arbejde. Denne del af projektet afrapporteres særskilt.

Den overordnede ramme for projektet har været at beskrive indsatser, der har til hensigt at styrke elevernes faglige niveau.

Indhold

Sammenfattende er det valgt at udvælge og beskrive praksiseksempler, der falder inden for henholdsvis to spor og fire underliggende temaer. De fire temaer afspejler forskellige overordnede formål med henholdsvis lektiehjælp og faglig fordybelse og heraf implicit også forskellige målgrupper. Derudover er der taget højde for en række øvrige forhold for at sikre en vis variation, for eksempel underviseres/lektiehjælperes uddannelsesbaggrund, formål mv.

Der findes i kataloget otte eksempler fra praksis.

Kreditering

Inspirationskataloget er udarbejdet af Rambøll i 2014.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.