Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Formål

Formålet med rapporten er at belyse, hvorvidt skolebestyrelsesformændenes arbejde og rolle har ændret sig, siden folkeskolereformen blev implementeret i 2014. Undersøgelsen belyser, hvordan skolebestyrelsesformændene vurderer skolebestyrelsens rolle 3 år efter at reformen trådte i kraft, samt om der er forskelle i skolebestyrelsesformændenes vurdering fra 2014 til 2017.

Hovedpointer

• 87 pct. af formændene er helt eller delvist enige i, at skolebestyrelserne har stor indflydelse på den retning, skolen udvikler sig i, hvilket er et større antal end i 2014.
• Internt i skolebestyrelsen har, ifølge skolebestyrelsesformændene, særligt repræsentanterne fra skolens ledelse meget høj indflydelse, efterfulgt af forældrerepræsentanterne og lærerne.
• 44 pct. af skolebestyrelsesformændene vurderer, at elevrepræsentanterne har lav, meget lav eller slet ingen indflydelse.
• 7 ud af 10 skolebestyrelsesformænd mener, at skolebestyrelsen har stor indflydelse på implementeringen af folkeskolereformen, mens kun halvdelen af skolebestyrelsesformændene vurderede dette i 2014.
• 9 ud af 10 formænd mener, at man på skolen har igangsat ændringer, der lever op til reformen, mens 8 ud af 10 mener, at skolens ledelse har en klar vision for implementeringen og det videre arbejde med reformen.
• 95 pct. af formændene mener, at samarbejdet i skolebestyrelsen er godt i 2017.
• Skolebestyrelsen har arbejdet mest med formulering eller revidering af principper i 2015 og 2016. I 2017 har det særligt været arbejdet med principper for skole-hjem-samarbejdet, understøttende undervisning og de overordnede målsætninger og rammer for skolen.
• I de tilfælde, hvor der i løbet af skoleåret er arbejdet med principper for skole-hjem-samarbejdet, de overordnede målsætninger og rammer for skolen, organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse, arbejdets fordeling blandt det undervisende personale samt motion og bevægelse, mener mindst halvdelen af skolebestyrelsesformændene, at arbejdet med disse principper gør en forskel.

Perspektivering

Denne kortlægningsrapport indgår i den fjerde afrapportering i følgeforskningsprogrammet 3 år efter implementeringen af folkeskolereformen. Rapporten bidrager således med ét af flere perspektiver på den nye folkeskole. Læs endvidere elevernes, lærernes, pædagogernes, forældrenes samt skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år.