Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Denne kortlægningsrapport er udarbejdet af VIVE som led i ministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. Rapporten viser generelt, at udviklingen i skolebestyrelsesformændenes oplevelser af folkeskolen er stabil fra 2014 til 2017. 

Formål

Formålet med rapporten er at belyse, hvorvidt skolebestyrelsesformændenes arbejde og rolle har ændret sig, siden folkeskolereformen blev implementeret i 2014. Undersøgelsen belyser, hvordan skolebestyrelsesformændene vurderer skolebestyrelsens rolle 3 år efter at reformen trådte i kraft, samt om der er forskelle i skolebestyrelsesformændenes vurdering fra 2014 til 2017.

Hovedpointer

  • 87 pct. af formændene er helt eller delvist enige i, at skolebestyrelserne har stor indflydelse på den retning, skolen udvikler sig i, hvilket er et større antal end i 2014.
  • Internt i skolebestyrelsen har, ifølge skolebestyrelsesformændene, særligt repræsentanterne fra skolens ledelse meget høj indflydelse, efterfulgt af forældrerepræsentanterne og lærerne.
  • 44 pct. af skolebestyrelsesformændene vurderer, at elevrepræsentanterne har lav, meget lav eller slet ingen indflydelse.
  • 7 ud af 10 skolebestyrelsesformænd mener, at skolebestyrelsen har stor indflydelse på implementeringen af folkeskolereformen, mens kun halvdelen af skolebestyrelsesformændene vurderede dette i 2014.
  • 9 ud af 10 formænd mener, at man på skolen har igangsat ændringer, der lever op til reformen, mens 8 ud af 10 mener, at skolens ledelse har en klar vision for implementeringen og det videre arbejde med reformen. 
  • 95 pct. af formændene mener, at samarbejdet i skolebestyrelsen er godt i 2017. 
  • Skolebestyrelsen har arbejdet mest med formulering eller revidering af principper i 2015 og 2016. I 2017 har det særligt været arbejdet med principper for skole-hjem-samarbejdet, understøttende undervisning og de overordnede målsætninger og rammer for skolen. 
  • I de tilfælde, hvor der i løbet af skoleåret er arbejdet med principper for skole-hjem-samarbejdet, de overordnede målsætninger og rammer for skolen, organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse, arbejdets fordeling blandt det undervisende personale samt motion og bevægelse, mener mindst halvdelen af skolebestyrelsesformændene, at arbejdet med disse principper gør en forskel.

Perspektivering

Denne kortlægningsrapport indgår i den fjerde afrapportering i følgeforskningsprogrammet 3 år efter implementeringen af folkeskolereformen. Rapporten bidrager således med ét af flere perspektiver på den nye folkeskole. Læs endvidere elevernes, lærernes, pædagogernes, forældrenes samt skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år.

Faktaoplysninger

Kortlægningsrapporten er udarbejdet af VIVE i 2017 som del af følgeforskningen til folkeskolereformen. 

Rapporten er baseret på spørgeskemabesvarelser fra skolebestyrelsesformænd henover fire dataindsamlinger. I 2014 besvarede 106 skolebestyrelsesformænd skemaet, mens 146, 142 og 141 besvarede i henholdsvis 2015, 2016 og 2017.

Siden er opdateret 08. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.