Forskning og viden
Styrkede læringsmiljøer i fagundervisningen i musik i 4. klasse - inspirationsmateriale
Få konkrete idéer til, hvordan I kan arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer i musik i 4. klasse. Materialet giver forslag til konkrete forløb og opgaver.
Formål
Formålet med materialet er at give indspark til, hvordan I som fagprofessionelle i musik, 4. klasse i folkeskolen i praksis kan bidrage til at udvikle inkluderende læringsmiljøer.
At skabe et godt og inkluderende læringsmiljø i musik handler meget om, hvordan man tilrettelægger, organiserer og gør sin undervisning som lærer. Udfordringen er at tilrettelægge forløb, hvor eleverne kan deltage og gribes hver især. Musik er mere en meningsfuld aktivitet end bare et klingende resultat, og musik skabes i fællesskab. Det sker når klassen synger, spiller og skaber musik sammen. Her kan opstå et musikfagligt fællesskab med fokus på det, vi kan sammen – musikken som det fælles tredje – og i mindre grad på dig og mig.
Men hvordan griber man det konkret an, når man som klasseleder vil tænke fællesskab og inklusion ind i musik? I materialet her finder du konkrete bud herpå. Materialet indeholder fem emner, der indeholder konkrete undervisningsforløb og opgaver. De fem emner er stemme, sang, krop, lyd og sammenspil.
Om materialet
Klassekultur i lyd og bevægelse er ét af seks inspirationsmaterialer, der har til formål at inspirere lærere i arbejdet med at styrke læringsmiljøet i deres fagundervisning.
Inspirationsmaterialerne er udarbejdet til udvalgte fag og klassetrin og indeholder konkrete idéer til undervisningsforløb samt refleksioner over didaktik i de specifikke fag og på de relevante klassetrin.
De seks publikationer indeholder forslag til konkrete indsatser, metoder og redskaber i fem udvalgte fag.
Faktaoplysninger
Projektet er gennemført af Deloitte og inspirationsmaterialerne er udviklet og skrevet af Deloitte i samarbejde med forfattere fra professionshøjskoler og læringskonsulenter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Materialet er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og casestudier
Som led i projektet er der i perioden 2015-2018 udarbejdet seks praksisrettede inspirationsmaterialer, der omsætter forskning samt surveys og casestudier gennemført blandt landets skoler.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.