Forskning og viden

Styrkede læringsmiljøer i fagundervisningen i biologi i 7. klasse - inspirationsmateriale

Få konkrete idéer til, hvordan I kan arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer i biologi i 7. klasse. Materialet giver forslag til konkrete forløb og opgaver.

Formål

Formålet med materialet er at give indspark til, hvordan I som fagprofessionelle i biologi, 7. klasse i folkeskolen i praksis kan bidrage til at udvikle inkluderende læringsmiljøer.

For at gøre dette inspirationsmateriale så tæt knyttet til praksis som muligt, er der taget udgangspunkt i fire viden- og færdighedsområder for biologifaget:

  1. krop og sundhed
  2. økologi
  3. evolution
  4. celler, mikrobiologi og bioteknologi.

Indenfor disse fire områder er der udvalgt nogle undersøgelser og situationer, hvor faget kommer i spil med dets begreber og metoder. Undersøgelserne er udvalgt, fordi de understøtter fællesskab og samarbejde blandt eleverne i biologifaget.

I materialet kan du læse om fællesskabende didaktikker, og hvordan du som lærer i biologi på 7. årgang kan planlægge og tilrettelægge fællesskabsopbyggende undervisning og læreprocesser. Ved alle undersøgelser vil du kunne finde konkrete stilladserende opmærksomhedspunkter, organiseringsformer og arbejdsspørgsmål til undervisningen.

Perspektivering

Biologifaget i et fællesskab er ét af seks inspirationsmaterialer, der har til formål at inspirere lærere i arbejdet med at styrke læringsmiljøet i deres fagundervisning.

Inspirationsmaterialerne er udarbejdet til udvalgte fag og klassetrin og indeholder konkrete idéer til undervisningsforløb samt refleksioner over didaktik i de specifikke fag og på de relevante klassetrin.

De seks publikationer indeholder forslag til konkrete indsatser, metoder og redskaber i fem udvalgte fag:

Materialeoversigt:

  • Historie, 4. klasse Skrevet af Heidi Eskelund Knudsen
  • Historie, 7. klasse Skrevet af Heidi Eskelund Knudsen
  • Musik, 4. klasse Skrevet af Signe Adrian
  • Natur/teknologi, 4. klasse Skrevet af Peer Daugbjerg, Charlotte Ormstrup og Kim Negendahl
  • Biologi, 7. klasse Skrevet af Anders Vestergaard Thomsen og Maren Elise Skjerlie Gilling
  • Idræt, 7. klasse Skrevet af Thomas Gabriel Piaster og Anne Gro Jensen

Faktaoplysninger

Projektet er gennemført af Deloitte og inspirationsmaterialerne er udviklet og skrevet af Deloitte i samarbejde med forfattere fra professionshøjskoler og læringskonsulenter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Materialet er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og casestudier

Som led i projektet er der i perioden 2015-2018 udarbejdet seks praksisrettede inspirationsmaterialer, der omsætter forskning samt surveys og casestudier gennemført blandt landets skoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.