Elevers læring og progression

Denne rapport er udarbejdet af VIVE og tager udgangspunkt i et udviklingsprojekt om visualisering af data om elevers læring og progression.

Formål

Formålet med projektet er at give videns- og praksisbaserede anbefalinger til, hvordan data om elevernes progression kan sammenstilles, vises og understøtte, at danske skoleelever bliver så dygtige, som de kan.

Hovedpointer

Projektets forskningskortlægning udpeger en række forhold, der er af betydning for vellykket brug af data:

  • Etableringen af en datakultur ude på skolerne er vigtig. 
  • Der skal være klare forventninger fra ledelsen om og visioner og mål for, hvordan elevdata skal bruges.
  • Lærere og pædagoger bør medinddrages i udviklingen af en datakultur for at skabe bedre implementering, opbygge ejerskab og sikre, at elevdata opleves som relevante.
  • Implementering og opbygning af datakapacitet kræver tid og ressourcer, eksempelvis i forhold til opbygning af it-systemer og udvikling af fagprofessionelles datakompetencer. 
  • Der er behov for, at de fagprofessionelle i relativt høj grad understøttes i deres arbejde med fortolkning og anvendelse af data til tilpasning og justering af en understøttende undervisning. 
  • Der et behov for it-systemer, som kan koble mange typer af elevdata samt skabe mulighed for at koble undervisningsaktiviteter til elevpræstationer.

Spørgeskema blandt producenter af digitale læringsmidler

De fleste producenter leverer ’traditionelle’, produktionsorienterede læremidler, mens der er færre leverandører af såkaldte ’funktionelle læremidler’, der er velegnede til at understøtte de mere proces- og undersøgelsesorienterede dele af undervisningen.

Læremiddelproducenterne har kun begrænset fokus på at eksportere data, hvilket kan skyldes, at der ikke er udviklet en fælles, anerkendt praksis for udveksling af elevdata, og at kendskabet til fælles standarder formentlig er meget ringe.

Erfaringsopsamling blandt lærere, elever og forældre

  • Et overordnet resultat er, at skolerne står meget forskelligt rent datamæssigt. Hvor nogle havde opbygget erfaring med elevdata gennem længere tid, var det på andre skoler et område, de nyligt var begyndt at arbejde med.
  • Eleverne ønsker et bedre indblik i egen læring og progression. De oplever, at deres faglige udvikling fremmes af tydelige læringsmål og høj grad af faglig feedback.
  • Forældrene efterspørger en bredere palet af data om deres barn, også om blødere parametre som eksempelvis samarbejdsevner og sociale evner. I takt med fraværet af lektier i hjemmet og øget digitalisering har mange forældre svært ved at følge med i deres barns skoleliv.

Fagdidaktiske overvejelser om fagprofessionelles brug af elevdata

I interview med lærere fortæller de, at de anvender en bred vifte af elevdata på meget forskellige niveauer. Særlig udbredt er brug af forskellige læringsplatforme, som både anvendes som datakilder i forhold til eksempelvis fravær, karakterer og elevplaner. Disse benyttes som et planlægnings- og undervisningsværktøj, hvor materiale deles med eleverne samt til at registrere informationer om elever og undervisning.

Ifølge de fagprofessionelle er de vigtigste krav til et fremtidigt visualiseringsredskab til data:

  • Redskabet bliver enkelt, overskueligt og brugervenligt.
  • Redskabet bliver fleksibelt og giver mulighed for tilpasning til den enkelte skoles eller fagprofessionelles behov.
  • Det nødvendige it-udstyr er til rådighed på skolerne.
  • Der afsættes tid og ressourcer til opkvalificering og teamsamarbejde.

Således er lærernes behov i tråd med de anbefalinger, der kunne uddrages af forskningskortlægningen.

 

Perspektivering

Hvis ønsket er at tage varierede datakilder om eleverne i brug, med høj kvalitet i både proces og data, ligger der et stort udviklingsarbejde, som ikke har været en del af denne rapports fokus. Der vil blandt andet være behov for:

  • En videreudvikling af målemetoder og en standardisering af disse, sådan at forskellige målemetoder kan ’tale sammen’ og sådan at det er relativt entydigt, hvornår og på hvilke områder der kan tales om progression – en proces, der vil kræve et betydeligt udviklingsarbejde.
  • En udpegning af, hvilke udvalgte elevdata der i første omgang skal være genstand for denne udvikling med henblik på at skabe et håndterbart, kvalitetssikret og evt. certificeret univers for de fagprofessionelle at arbejde indenfor.
  • En mere grundlæggende metodeudvikling i forhold til at elevdata kan fortolkes, omsættes til ny undervisning og undersøge sammenhængen mellem læringsprocessen og udvikling i progressionsmålene – måske materialiseret i fagprofessionelle med specialistkompetencer inden for elevdata.
  • En overordnet afklaring af de etiske udfordringer ift. at beskytte persondata, når skolerne begynder at bruge, samkøre og gemme elevdata i endnu større udstrækning.

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet i 2017 af VIVE (Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).

VIVE har foretaget undersøgelsen sammen med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU/AU), Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) og Alexandra Instituttet/Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet (SUSA).

Projektet er igangsat og finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Digitaliseringsstyrelsen.

Siden er opdateret 14. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.