Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling

Effektmålingen er taget ud fra dels et spor vedrørende de faglige og pædagogiske effekter. Dels et spor vedrørende de tidsmæssige effekter. De to spor i evalueringen er løbende blevet kombineret med henblik på at identificere karakteristika ved digitale læremidler, der skaber bedre undervisning samt løfter elevernes faglige niveau og samtidig frigør tid.

Formål

Denne rapport har til formål at evaluere brugen af digitale læremidler i folkeskolen og give viden om, hvordan udmøntning af puljen til digitale læremidler og indsats for it i folkeskolen kan målrettes bedst muligt. Det overordnede mål med puljen er at sikre et samlet løft af den danske folkeskole, herunder øget kvalitet i undervisningen og frigørelse af ressourcer.

Hovedpointer

Digitale læremidler anvendes relativt meget, men der er stor forskel på tværs af skoler og lærere

• Der er stor forskel på, om det er forvaltningen, skolen og/eller den enkelte lærer/det enkelte team, der har det primære ansvar for indkøb af digitale læremidler. 
• Det er vigtigt, at nye indkøb er velovervejede og gerne afprøvede og at de implementeres med henblik på længere anvendelse på skolerne.
• Gennemsnitligt anvendes der digitale læremidler i cirka 40 pct. af alle undervisningsforløb i løbet af et skoleår.
• Undersøgelsen peger på, at anvendelsen af de digitale læremidler i høj grad hænger sammen med de enkelte midlers karakter.

Digitale læremidler bidrager særligt til undervisningsdifferentiering og motivation og i mindre grad til autenticitet og elev-til-elev læring

• Gennemsnitligt oplever lærerne den største effekt ved digitale lærermidler inden for undervisningsdifferentiering, dernæst motivation efterfulgt af autenticitet. Lærerne vurderer, at digitale læremidler har den mindste effekt ved elev-til-elev læring – der er dog stadig en signifikant positiv effekt.

Digitale læremidler kan hjælpe med at frigøre tid, særligt i forberedelsen

• I forberedelsen oplever lærerne særligt at frigøre tid i forhold til den overordnede planlægning, at søge inspiration/orientere sig i materiale, at producere materialer og at printe/kopiere samt hente materiale.
• Lærere, der bygger forløb på fagportalens tekster, opgaver og vejledninger og som primært supplere med andre elementer for at tilpasse forløbet til deres klasse, kan opnå en større frigørelse af tid.
• Længden på en time ændrer sig ikke, fordi der anvendes digitale læremidler. Men mange lærere angiver, at de med digitale læremidler kan nå mere på en time. Det kræver dog ofte, at der er elektroniske/interaktive tavler i klassen, og at eleverne har nem og hurtig adgang til pc’er og/eller tablets.
• Gennemsnitligt oplever lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at der frigøres tid i forbindelse med evaluering.

Opnåelsen af de digitale læremidlers potentielle tidsmæssige og pædagogiske effekter afhænger i høj grad af skolens it-infrastruktur og lærernes tilgang til anvendelse af de digitale læremidler

• Undersøgelsen viser, at det overordnet er udstyr/infrastruktur, lærertype og undervisningsformer som modifikatorer, der har statistisk signifikant betydning for såvel de pædagogiske som de tidsmæssige effekter.
• Analysen peger på, at en øget anvendelse af digitale læremidler og/eller håndtering af modifikatorer, der er relevante i kommunen/på skolen, kan give potentiale for større pædagogisk (og som følge deraf faglig) og tidsmæssig effekt.

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af Rambøll (Rambøll Management Consulting) og BCG (The Boston Consulting Group) og udgivet i 2014.

De faglige, pædagogiske og tidmæssige effekter ved brugen af digitale læremidler er blevet analyseret ved hjælp af både kvantitativ (spørgeskemaundersøgelser) og kvalitativ metode (interview).