Strategisk analyse og udviklingsplaner i skolen

Strategisk analyse og strategiske udviklingsplaner er krævende, men helt nødvendige ledelsesopgaver for at nå folkeskolereformens mål om øget læring og trivsel.

 

Formål

Folkeskolereformen har sat en helt ny dagsorden for skolerne. Målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og de konkrete succesindikatorer for udviklingen i andelen af elever, der er placeret i forskellige resultatkategorier i de nationale test, kræver kontinuerlig, målstyret udvikling af skolernes praksis, så der år efter år opnås øget læring og trivsel for eleverne. 

Det stiller skolernes ledere overfor helt anderledes krav om at kunne analysere skolens udfordringer og udviklingsmuligheder, kunne omsætte analysen i gode og gennemførlige planer og sidst, men ikke mindst, at kunne føre planerne ud i livet.

Hovedpointer

Casen Byskolen illustrerer en skole med vigende elevresultater, hvor der ikke er nogen erkendelse af behovet for forandring og udvikling. Casen slutter med refleksionsspørgsmål.

Casen Vesterskolen illustrerer en skole med mere åbenlyse udfordringer i form af demotiverede elever og lærere i udskolingen. Casen slutter med refleksionsspørgsmål.

Begge cases kan let lede til en hurtig konklusion om, hvad der er behov for at forandre. Det er imidlertid sjældent, at det umiddelbare svar på hvad, der skal forandres, også er det bedste svar. 

Artiklen Strategisk analyse: En introduktion til brugen af SWOT i skolen, er et værktøj til en mere systematisk fremgangsmåde til at analysere en skoles udfordringer i forhold til at skabe øget læring og trivsel for eleverne.

Det næste skridt er at komme fra analyse til handling. Det handler artiklen Skolens udviklingsplan: Fra mål til handling om. Artiklen er opbygget omkring 6 emner, som en god udviklingsplan skal give svar på. Det drejer sig både om hvad, der skal forandres, hvordan forandringerne skal gennemføres og hvilke krav det stiller, herunder til lederne på skolen, at lykkes med den ønskede udvikling.

Der kan være mange forskellige store udfordringer forbundet med at udvikle en skole, så den lever op til folkeskolereformens målsætninger. Men én udfordring, der næsten altid gør sig gældende, er at skaffe eller frigøre de ressourcer (tid og penge), der skal bruges for at gennemføre forandringer, der skaber reelle forbedringer af praksis. Der findes ingen standardopskrift til at løse den udfordring.

Men Casen Virksomhedskonsulenten udfordrer vanetænkningen og illustrerer, at der ofte er flere muligheder end man umiddelbart får øje på for at bruge skolens ressourcer strategisk til at nå skolens udviklingsmål. Men det indebærer ofte at ledere må bevæge sig uden for egen komfortzone. Casen slutter med refleksionsspørgsmål.

Faktaoplysninger

  • Projektet er udført af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og udgivet i 2016. Projektet er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet samt SFI.  
  • Projektleder: Jørgen Søndergaard. Øvrige projektdeltagere: Poul Erik Mouritzen, SDU, Maria Keilow SFI og Stine Bagger, SFI.
  • Projektet ”Udvikling af materiale til brug for indsatser til at styrke strategisk pædagogisk lederskab i skolen” er et udviklings- og formidlingsprojekt, der kobler den internationale forskning om organisationer, ledelse og elevers læring til en dansk skolekontekst. Projektets materialer og redskaber er afprøvet i et tre semesters fag  på master i offentlig ledelse med titlen ”Strategisk pædagogisk lederskab i skolen”.  
  • Projektet har varet 2½ år. 
  • Målgruppe: Alle der har ledelsesopgaver i skolen eller skolevæsenet.
Siden er opdateret 16. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.