Forskning og viden
Skolernes arbejde med holddannelse
Rapport fra EVA viser, at der ikke er stigning i brug af holddannelse i folkeskolen, siden reformen trådte i kraft. Det er stadig mest udbredt, at inddeling af eleverne i hold er baseret i på fagligt niveau.
Formål
Rapporten belyser udviklingen i og udbredelsen af holddannelse, herunder skolernes erfaringer med og begrundelser for brug af holddannelse. Undersøgelsen er en del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, og den er igangsat i forbindelse med, at de nye regler for klasse- og holddannelse trådte i kraft med folkeskolereformen.
Hovedpointer
Denne første del af undersøgelsen viser overordnet, at der ikke er sket en stigning i brugen af holddannelse i folkeskolen siden reformen trådte i kraft, og at det mest udbredte princip for inddeling af eleverne i hold sker på baggrund af deres faglige niveau.
Derudover viser rapporten at:
- Beslutninger træffes i høj grad af det undervisende personale.
- Der er stor variation med hensyn til organiseringen af holddannelse.
- Ressourcer og rammer har afgørende betydning.
- Der er forskellige formål med holddannelse
Find rapporten
Perspektivering
Holddannelse er et af flere elementer i folkeskolereformen og kan derfor ikke betragtes isoleret, men skal tænkes sammen med eksempelvis den længere og mere varierede skoledag, fagdage eller inddeling af eleverne i hold, som arbejder med forskellige aktiviteter.
Faktaoplysninger
Rapporten er udgivet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), og er en del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.
Rapporten er udgivet i 2017.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.