Skoleledernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens tredje år

Denne kortlægningsrapport er udarbejdet af VIVE som led i ministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. Rapporten viser generelt, at udviklingen i skoleledernes oplevelse af folkeskolen er stabil gennem årerne.

Formål

Formålet med rapporten er at undersøge skoleledelsens arbejde med at implementere centrale elementer af reformen. Rapporten belyser udviklingen fra henholdsvis 2011, 2015, 2016 til 2017.

Hovedpointer

Kompetenceudvikling

  • Andelen af ledere, der har taget eller er i gang med at tage en fuld diplomuddannelse (83 pct.), masteruddannelse (21 pct.) eller korterevarende kurser (93 pct.) inden for ledelse, er steget siden 2011, men har været stabil siden 2016.
  • Flere skoleledere føler sig i høj eller i meget høj grad fagligt rustet til at varetage de ændringer, som reformen kræver.

Pædagogisk ledelse 

  • 27 pct. af skolelederne vurderer i 2017, at skolens ledelse hyppigt (mere end 21 gange) deltager i generelle pædagogisk ledelsesaktiviteter, hvilket har været det samme niveau for 2011, 2015 og 2016.
  • 89 pct. af skolens ledelse deltog i specifik pædagogisk ledelse (fx involvering i de særlige metoder, som folkeskolereformen fremhæver), hvilket er det samme niveau som de to foregående år, men en stigning på 11 procentpoint siden før reformen.

Skoleledernes ledelsesvilkår og autonomi 

  • Andelen af ledere, der angiver, at kommunen fastlægger indikatorer for elevers faglige niveau og foretager målopfølgning, har været stabil siden 2016. 
  • Der er fortsat et højt niveau af kommunal styring af midler.
  • 2 ud af 3 skoleledere mener, at kvalitetsrapporterne er et nyttigt redskab i dialogen med kommunerne og i forhold til konkrete tiltag på den enkelte skole i både 2016 og 2017.  

Mål- og resultatstyring på skolerne

  • Der er et fortsat højt niveau af evaluering og målopfølgning. 
  • 54 pct. af skolelederne vurderer, at skoleledelsen i høj grad eller i meget høj grad anvender viden om elevernes faglige resultater i konkrete beslutningsprocesser så som budgettering eller prioritering af nye mål eller indsatser, hvilket er stort set er det samme som i 2016.

Perspektivering

Denne kortlægningsrapport indgår i den fjerde afrapportering i følgeforskningsprogrammet 3 år efter implementeringen af folkeskolereformen. Rapporten bidrager således med ét af flere perspektiver på den nye folkeskole.

Faktaoplysninger

Kortlægningsrapporten er udarbejdet af VIVE i 2017 som del af følgeforskningen til folkeskolereformen.

Rapporten er baseret på skolelederes besvarelser fra 2011, 2013, 2014, 2015 og 2017. I 2017 har 851 skoleledere svarende til 71 pct. af alle landets skoleledere gennemført spørgeskemaundersøgelsen.

Siden er opdateret 08. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.