Forskning og viden
Oplevelser af private spørgeskemaspørgsmål
Både elever og forældre er generelt positive over for at deltage i UVM’s spørgeskemaundersøgelser om elevernes skolegang, men nogle spørgsmål opleves som mere private end andre.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at få viden om og indsigt i, hvordan elever og forældre oplever spørgsmålene i ministeriets spørgeskemaundersøgelser. Undersøgelsen har særligt fokus på spørgsmål, der kan opleves som personlige eller som måske ligefrem går for tæt på elevernes privatsfære.
Hovedpointer
- Både elever og forældre er generelt positive over for at deltage i de spørgeskemaundersøgelser, som gennemføres i relation til elevernes skolegang.
- Den generelle opfattelse er, at undersøgelserne anvendes til at forbedre forholdene for eleverne, hvorfor både forældre og elever som udgangspunkt gerne deltager i undersøgelserne.
- Flertallet af eleverne har den opfattelse, at det først og fremmest er lærerne, som skal bruge resultaterne til at se, hvordan eleverne har det, og hvordan undervisningen fungerer.
- Størstedelen af eleverne oplever, at det ikke er frivilligt at svare på undersøgelserne. Opfattelsen er generelt, at deltagelse i undersøgelserne ”er noget, man bare skal”, men dette opfattes ikke som problematisk og gør ikke nogen forskel for elevernes villighed til at deltage.
- Nogle emner er mere private end andre. Personlige spørgsmål eller spørgsmål om velbefindende (eksempelvis om eleven er ensom, bliver mobbet eller føler sig uden for) opfattes som private, mens spørgsmål ”uden for egen person” (eksempelvis om undervisningen, læreren eller klassen) ikke opleves som private.
Faktaoplysninger
Rapporten er udarbejdet af Epinion på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet og udgivet i 2018. Resultaterne bygger på besvarelser fra i alt 40 kvalitative interviews fordelt på følgende fire målgrupper:
- 15 interviews med folkeskoleelever i udskolingen.
- 15 interviews med forældre til folkeskoleelever i udskolingen. Forældreinterviewene er alle, med undtagelse af et enkelt interview, gennemført med en forælder til de interviewede folkeskoleelever.
- 5 interviews med erhvervsuddannelseselever.
- 5 interviews med gymnasieelever.
Datagrundlaget er dermed ikke repræsentativt. De kvalitative enkeltinterviews er valgt som metode, fordi undersøgelsens formål er at komme i dybden og finde ind til, hvordan de enkelte personer oplever de udvalgte spørgsmål, herunder hvorvidt og hvordan nogle spørgsmål kan opleves som private og som gående ”tæt på” privatsfæren.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.