Forskning og viden

Ledelsesperspektiver på skolens brug af data

Forskning viser, at brug af skolens data udgør en værdifuld ressource til udvikling af skolens praksis.

Formål

Folkeskolereformen har sat en helt ny dagsorden for skolerne. Målet om at alle elever skal blive så dygtige som de kan og de konkrete succesindikatorer for udviklingen i andelen af elever, der er placeret i forskellige resultatkategorier i de nationale test kræver kontinuerlig, målstyret udvikling af skolernes praksis, så der år efter år opnås øget læring og trivsel for eleverne.

Et sådant fokus på udvikling i læring såvel på skoleniveau som for den enkelte elev kan med fordel understøttes af skolens brug af data. Skal skolens ledere så være statistikere? Nej selvfølgelig ikke, men de skal oparbejde en vis fortrolighed med hensyn til at evaluere og analysere skolens praksis undervisningen etc. med inddragelse af skolens data. Det gælder uanset om det drejer sig om overblik over om skolens lever op til målene om øget læring og trivsel år efter år eller der er tale om brugen af data til evaluering af konkrete undervisningsforløb og udvikling af nye tiltag i undervisningen.

Hovedpointer

  • Ledernes konkrete involvering i analyser med brug af skolens data afhænger af deres ledelsesopgaver. Jo tættere en leder er på undervisningen f.eks. i form af observation i klasseværelser, diskussioner i teams, herunder professionelle læringsfællesskaber, klassekonferencer o.l., jo mere detaljeret indsigt i data og disses fortolkning er der behov for. Ledere, der primært har til opgave at overvåge udviklingen i elevernes læring og iscenesætte skolens brug af data har i højere grad behov for overblik og generel viden om egenskaber ved data end om konkrete fortolkninger af bestemt elevresultater.

  • Data kan omfatte mange ting. Elevresultater i test og prøver udgør en kilde til viden om elevers læring, men det er en ledelsesopgave at tage stilling til hvilke prøver, der skal anvendes i skolens analyser og hvornår prøverne skal afholdes, så det er muligt f.eks. at sammenlige fra år til år. Det er ligeledes en ledelsesopgave at tage stilling til hvilke andre typer af data, der ønskes anvendt, herunder f.eks. elevernes feed back på undervisningen, forældrenes feed back, elevtrivsel- og fravær og eventuelle iagttagelser af eleverne udført af skolens undervisere.

  • Data kan aldrig stå alene. De skal altid fortolkes af indsigtsfylde professionelle. Det er ledelsens opgave at tilrettelægge processer, der understøtter dette, samt at fastholde at fokus er på at udvikle skolen, så elevernes læring og trivsel øges.

Faktaoplysninger

  • Projektet er udført af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og udgivet i 2016. Projektet er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet samt SFI.
  • Projektleder: Jørgen Søndergaard. Øvrige projektdeltagere: Poul Erik Mouritzen, SDU, Maria Keilow SFI og Stine Bagger, SFI.
  • Projektet ”Udvikling af materiale til brug for indsatser til at styrke strategisk pædagogisk lederskab i skolen” er et udviklings- og formidlingsprojekt, der kobler den internationale forskning om organisationer, ledelse og elevers læring til en dansk skolekontekst. Projektets materialer og redskaber er afprøvet i et tre semesters fag på master i offentlig ledelse med titlen ”Strategisk pædagogisk lederskab i skolen”.
  • Projektet har varet 2½ år. ·
  • Målgruppe: Alle der har ledelsesopgaver i skolen eller skolevæsenet.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.