Forskning og viden

Ledelse tæt på undervisning og læring

Når skoleledelserne involverer sig i at udvikle undervisningens kvalitet, har det en gavnlig effekt for elevernes læring. Rapport fra EVA 2015.

Med udgangspunkt i erfaringer fra fire skoler giver rapporten Ledelse tæt på undervisning og læring. Erfaringer fra fire skoler med gode ledelsespraksisser konkrete eksempler på, hvordan der kan bedrives pædagogisk ledelse, som er tæt koblet til forskningsbaseret viden om god ledelse af undervisning og læring.

I undersøgelsen er der blandt andet eksempler på, hvordan skoleledelsen:

  • Indgår i dialog med lærerne om udviklingen af undervisningen via tilbagevendende medarbejderudviklingssamtaler
  • Observerer undervisningen og har opfølgende dialog med lærerne
  • Har læringssamtaler med lærerne om arbejdsformer og læremidler m.v. med udgangspunkt i resultaterne fra de nationale tests
  • Faciliterer samarbejde i teams.

Undersøgelsen Ledelse tæt på undervisning og læring. Erfaringer fra fire skoler med gode ledelsespraksisser er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Undersøgelsen er baseret på observationer af ledelsespraksis, interview med lederen, gruppeinterview med ledelsesteamet og individuelle interviews med de fagprofessionelle på fire skoler:

  • Østervangskolen i Favrskov Kommune
  • Løjt Kirkeby Skole i Aabenraa Kommune
  • Hjallerup Skole i Brønderslev Kommune
  • Sophienborgskolen i Hillerød Kommune

Forud for casestudiet har EVA gennemført et litteraturstudie af forskning, der beskæftiger sig med den del af ledelsesopgaven, der går tæt på undervisningens udvikling og kvalitet. På baggrund af litteraturstudiet er der identificeret en række kriterier for ledelse af undervisning og læring med positiv betydning for elevernes læring. Kriterierne udgør undersøgelsens teoretiske grundlag, og har været afsættet for udvælgelsen af de fire caseskoler

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.