Forskning og viden

Gør skoleledelse en forskel?

Ledelsesforhold tæt på skolens undervisning gør en væsentlig forskel, og lærere er mest effektive til at påvirke implementeringen af folkeskolereformen i skolernes undervisning. Det viser en rapport fra SFI. 

Rapportens formål er at afdække effekter af skoleledelse på implementeringen af folkeskolereformen i skolens undervisning og på elevers læring og trivsel samt at belyse eventuelle udfordringer i forbindelse med implementeringen af reformen på den enkelte skole.

 

Hovedpointer

Samlet viser rapporten, at skoleledelse gør en væsentlig forskel for undervisningen på skolen, men der kan ikke findes nogen direkte effekter af skoleledelse for elevernes læring eller trivsel.

Rapporten viser desuden, at når lærerne tror på, at folkeskolereformen vil føre til en bedre skole, så implementerer de også i højere grad reformen i deres undervisning.

I forbindelse med følgende fem ledelsestemaer, viser rapporten at:

  • Forandringsledelse: Ledelsens kommunikationsstrategi kan have betydelig effekt for implementeringen af reformen. Rapporten peger på, at en sådan kommunikationsstrategi bør indeholde en kort og klar vision for skolens fremtidige udvikling, en plan for implementering af reformens delelementer på skolen samt gennemførelse af samtaler med hver enkelt medarbejder om vedkommendes fremtidige rolle efter reformen. Dette kan reducere usikkerheder og skabe tryghed for medarbejderen. 
  • Kompetenceudvikling: Lærernes vurdering af deres skoleleder har betydning for implementeringen. Rapporten viser, at jo dygtigere lærerne vurderer deres ledelse til at være, desto bedre går implementeringen. Rapporten finder kun en meget svag effekt af ledelsens deltagelse i særlige kurser om folkeskolereformen, og ingen effekter ved deltagelse i længerevarende kurser.
  • Pædagogisk ledelse: Jo mere lederne involverer sig i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, desto bedre implementeres reformen. Særligt observation af lærernes undervisning i klassen, feedback til lærerne om deres pædagogik og drøftelse af pædagogiske spørgsmål med lærerne enkeltvis eller i grupper har sikre effekter på reformimplementeringen i lærernes undervisning. Skolelederne er dog varsomme med at presse for meget på over for lærerne med implementeringen af reformen. Rapporten peger også på, at distribueret ledelse i form af pædagogiske læringsfællesskaber, hvor lærerne observerer og vurderer hinandens undervisning i grupper og fx drøfter pædagogiske metoder, har robuste effekter på implementeringen.
  • Ekstern ledelse: Rapportens resultater herom er usikre.
  • Styring og autonomi: Kommunernes styring af både mål og midler er øget, siden reformen blev indført. Ifølge skolelederne bruger de langt mere tid på møder med kommunen om krav og styring end tidligere. 

 

Find rapporten

Find rapporten på vive.dk

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), som led i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen og er udgivet i 2017.

Rapporten er en del af SFIs undersøgelse af folkeskolereformens betydning for den administrative og pædagogiske ledelse på skolerne.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.